Landbruget ødelægger de sidste rester af heder i Jylland
De sidste hederester gror til og lyngen forsvinder på grund af ammoniakregnen fra landbruget.
Forskere slår nu alarm over tilstanden på de jyske heder. Over 4.000 små og store heder er undersøgt. Det viser sig, at næsten en tredjedel er forsvundet.
– Vi er overraskede over, hvor dårlig tilstanden er på de jyske heder. Det er alarmerende, siger projektleder Jesper Leth Bak fra Aarhus Universitet.
Kun 14 procent af hederne er stabile med over 50 procent dværgbuske som lyng, revling og klokkelyng. 56 procent af hederne er delvist forsvundne og 30 procent er nærmest helt væk.
Den vigtigste årsag er ifølge forskerne, at der tilføres for meget kvælstof fra luften i form af ammoniak fra landbruget.
Det skriver DR Midt og Vestjylland, den 2. december 2018.
Lyngen bliver kvalt
– Kvælstoffet virker på den måde, at det gøder hederne og giver græs og buske en fordel frem for lyngen. Derfor forsvinder hederne langsomt men sikkert, siger projektleder Jesper Leth Bak.
Ifølge forskerholdet bag undersøgelsen er der efterhånden kommet styr på udledningerne af kvælstof fra kraftværker og industri, som også har påvirket hederne negativt.
– Men i de husdyrtætte områder i Jylland har vi stadig problemerne. Der er tilførslerne af kvælstof fra luften over den grænse, som lyngen og andre hedeplanter kan tåle, siger Jesper Leth Bak. Læs resten
Jægerformand: L&F svigter naturen
Agerhønen har det skidt i det danske kemiske landbrugslandskab. Det vil jægerne gøre noget ved.
Jægerforbundet er trætte af at støtte landbruget uden at få noget tilbage.
”Naturen bliver mere og mere forarmet, og i Danmarks Jægerforbund synes vi ikke, at landbrugserhvervet gør nok for at sikre reel naturindhold i det dyrkede land. Det er et kæmpestort problem, at der bliver færre arter i det åbne land.
Antallet af viber, lærker, agerhøns, markfirben og insekter styrtdykker. Hele fødekæder forsvinder, mens landbruget ikke giver dette tilstrækkelig opmærksomhed. Landbruget bør være fuldt ud klar over at det står skidt til i det dyrkede land«.
Claus LindChristensen, DJ.
Det mener jægerformand Claus Lind Christensen ifølge landbrugsavisen.dk den 9. november 2018.
Jægerforbundets formand Claus Lind Christensen lægger ikke fingre imellem i sin kritik af landbruget. I sin leder i bladet Jægers november-udgave lufter han sin frustration over det, som i jægernes optik er manglende opbakning til at skabe ordentlige levevilkår for vilde dyr og planter i Danmark. En kritik, som Lind Christensen uddyber sådan:
“Vi har et godt forhold til den enkelte landmand, som vi lejer jagten af. Mange landmænd passer på den natur, de har på deres bedrift. Men det er hele landbrugserhvervet, som dyrker over halvdelen af Danmarks areal, vi er efter. Her har landbruget et ansvar for at sikre, at der er hele og sammenhængende naturlige fødekæder i landbrugslandet, og denne præmis ønsker vi at erhvervet støtter op om.” Læs resten
Noget af det bedste i verden?
Redaktøren svinger kæppen i Politiken 1. december 2018.
Dagens udgave af Politiken (1.12) har et pænt stort interview med redaktøren om dansk landbrugs bæredygtighed. Her får du et uddrag:
Kjeld Hansen, hvorfor kan du ikke anerkende landbrugets indsats for at løse problemet?
»At vi kan producere vanvittig meget svinekød med en relativt lav belastning i forhold til stykenheden, ændrer jo ikke på det helt afgørende faktum, nemlig at vores kødproduktion er alt, alt for høj. Men det er den typiske måde, landbrugstoppen kommunikerer på. Det minder lidt om antibiotikadebatten. I Danmark bruger vi dobbelt så meget antibiotika til husdyr, som man bruger til mennesker. Hvilket er helt enestående foruroligende i verdenssammenhæng. Samtidig fremhæver man så, at Danmark er et af de lande i verden, der bruger mindst antibiotika pr. produceret kilo kød. Men det rokker jo ikke ved, at vi bruger dobbelt så meget, som vi bruger til mennesker, og det kan give resistensproblemer. Derfor kan man ikke bare regne belastningen ud i doser; det er den samlede belastning, der er afgørende. Og det koster altså at producere 31 millioner svin omåret«,
»Når vi er så ekstremt produktive, så koster det i sagens natur også på miljøet. Importen af hjælpestoffer, frem for alt soja fra Argentina og Brasilien, og eksporten til Langtbortistan af vores produkter er den store akilleshæl. Derfor bør vi koncentrere os om de nære markeder, herunder os selv, som vi jo har gjort med stor succes, i stedet for til stadighed at udvide produktionen og sælge pølser til for eksempel Shanghai«.
Netop i Kina tyder noget jo på, at Danmark kan få en stor eksportsucces med Danish Crowns opførsel af en fabrik i Shanghai og aftalen om at afsætte alt, der kan produceres. Det er vel kun godt for landet? Læs resten
Lyver L&F om sin syge moster?
Redaktøren mener:
Den folkelige modvilje mod det store kødædegilde, som ikke mindst danskerne deltager i, breder sig med foruroligende hast, synes de at tænke bag barrikaderne på landbrugets Axelborg.
I hvert fald har Landbrug & Fødevarer sendt sit barskeste tæskehold på gaden for at banke Greenpeace på plads.
Greenpeaces landbrugspolitiske rådgiver har skrevet et indlæg med overskriften “Skal Danmark virkelig være verdens ammoniakfyldte kødfabrik?” – og den tekst kan direktør Flemming Nør-Pedersen ikke lide. Han proklamerer 26. november 2018 i Politiken, at “Jeg spiser kød med god samvittighed.”
Sådan ser han ud, dansk landbrugs kødædende direktør Flemming Nør-Pedersen. Foto: L&F.
Fine slagord som “Vision, vækst, balance” er der nok af hos Axelborg, men kun på facaden. Bag de tykke mure guffer man kraftige kødretter som altid.
Det kan lyde en anelse ufrivilligt komisk, når en voksen mand som direktør Flemming Nør-Pedersen står frem og bekender, at han spiser kød. Hvad rager det dog omverdenen, hvad han spiser? Og at han gør det “med god samvittighed”, giver blot bekendelsen et patetisk strejf.
Hvad der derimod ikke lyder grinagtigt, er Landbrug & Fødevarers fatale fejllæsning af folkeviljen. Over hele den vestlige verden vender folk – og især de unge – sig mod kødfråseriet som en vigtig årsag til klimaproblemerne. Meget tyder på, at “nej tak til kød”-kampagnen vil få samme forrygende momentum, som “nej tak til tobak”-kampagen har haft. Læs resten
Folkemødet slipper for Axelborgs hær af landbrugslobbyister i 2019
Som kommunikationsdirektør siden 2014 har Morten Høyer indført en ny og ganske barsk sprogbrug i sine officielle kommentarer. Den tidligere socialdemokratiske spindoktor viger ikke tilbage for at beskylde kritikere af Axelborg for at ”hade dansk landbrug” og for at have ”hovedet fyldt med gylle”.
Efter kortvarige overvejelser trækker Landbrug & Fødevarer stikket på næste års Folkemøde – blandt andet af økonomiske årsager hævdes det, trods et kanongodt regnskab for 2017.
Så sent som i juni 2018 hyldede L&F deltagelsen i årets Folkemøde med disse jublende toner: ”Folkemødet er en fantastisk mulighed for at få de nuancerede debatter om vigtige emner, hvor løsningerne ikke er sort-hvide.”
Fire måneder senere er man nået frem til at ville bruge ressourcerne helt anderledes ”i vores arbejde med at nå danskerne”. Den egentlige årsag oplyses ikke.
Siden 2011 har Landbrug & Fødevarer været en dominerende deltager på landets største politiske festival Folkemødet, hvor 50 landbrugslobbyister konsekvent har sat sig selv i centrum med mødets største og mest centrale teltplads. Nu er det så pludselig slut. Det skriver landbrugsavisen.dk den 14. november 2018.
Landbrug & Fødevarer opgiver de “nuancerede debatter om vigtige emner”, som de daværende direktør Karen Hækkerup henviste til som begrundelse for den årlige millionudgift til deltagelsen i Folkemødet.
“Omkostningerne” får skylden
Tilsyneladende er det pengene, der piner på Axelborg. L&F afslører ganske vist aldrig, hvad man bruger medlemmernes penge på, men der kan næppe herske tvivl om, at den massive indsats for at dominere Folkemødet hvert år har medført to-cifrede millionudgifter. Imidlertid er det aldrig lykkedes at finde en støtteordning, der kunne kompensere for den betydelige udgift. År efter år har L&F været tvunget til selv at betale, og det vil man altså ikke mere. Læs resten
Svineindustriens affald smitter mink med MRSA
Mink på danske minkfarme fodres med bl.a. råt slagteriaffald fra kvæg- og svineindustrien, mens selvdøde dyr (billedet) destrueres. Og det viser sig, at bakterier som MRSA på den måde kan overføres fra svin til mink.
MRSA fra mink er en tikkende bombe under sundhedsvæsenet, siger overlæge. Minkavlernes brancheforening mener derimod, at risikoen er begrænset. Det skriver DR.dk den 19. okt. 2018.
Hvert år produceres der omkring 17 millioner minkskind i Danmark. Tal fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) viser, at en tredjedel af de danske minkfarme har den multiresistente bakterie MRSA.
Og forskere fra DTU slår nu også fast, at den frygtede bakterie primært bliver overført fra svin til mink gennem minkenes foder, der bl.a. består af råt slagteriaffald fra svineindustien.
”Tænk at det kan ske i dag. Det er godt nok utroligt. Nu har man den viden, så få det stoppet,” siger overlæge Michael Pedersen.
– Det er helt uacceptabelt. Ligefrem at pode dyrene med resistente bakterier, siger Michael Pedersen, speciallæge i klinisk mikrobiologi på Hvidovre Hospital og formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi.
Han mener, at det er en tikkende bombe under sundhedsvæsenet. Læs resten
Jager vi landbruget ud af landet, hvis samfundet stiller krav – eller er det bare propaganda??
Landbruget truer gang på gang med at flytte til udlandet, hvis der stilles miljøkrav til erhvervet, men hvor vil de flytte hen? Det står ganske uklart, ifølge debattøren, med mindre kyllingeavleren på billedet er indstillet på at dyrke sit erhverv i Bulgarien eller Rumænien.
Ifølge Den Store Danske Encyklopædi defineres begrebet propaganda som “systematisk tilrettelagt envejskommunikation, der i frihed over for sagligheden med suggestive midler (ord, gerne billeder og musik) sigter mod at styre modtagernes holdning og adfærd. Hvor saglig argumentation med rod i samtale og debat vil vise, bevise og overbevise, vil propaganda ved demagogi overtale og forføre.”
Agronom Thyge Nygaard (billedet) fra Danmarks Naturfredningsforening har i Politiken 21. oktober 2018 afsløret de usaglige påstande fra Landbrug & Fødevarer og deres politiske venner om landeflugt, hvis der stilles miljøkrav til danske landmænd. Påstandene er så blottede for saglighed, at de minder voldsomt meget om propaganda, men læs indlægget og døm selv. Læs resten
Nationalbankdirektør: Gevinst for landbruget, hvis den dårligste tredjedel stopper
“Jeg forstår ikke helt den mentalitet, man har i landbruget. Der er enorm fokus på dem, der har det svært. Hvorfor koncentrerer man sig ikke om dem, det går godt for?”, spørger nationalbankdirektør Lars Rohde. Foto: Nationalbanken.
Kritikken af den øverste ledelse i den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer har taget en alvorlig drejning efter at nationalbankdirektør Lars Rhode har givet sit syn på landbrugets faldende betydning for dansk økonomi i et interview med landbrugsavisen.dk den 20. oktober 2018.
I august 2018 beskrev Danish Crown (DC) ledelsen på Axelborg som umoderne og ikke-bæredygtig og krævede håndfast og stringent kontrol i fremtiden med alle udtalelser fra L&F om forhold vedrørende DC. Nu retter nationalbankdirektøren søgelyset mod L&F-ledelsens enorme fokus på de udygtige landmænd, der har svært ved at klare sig selv. Spørgsmålet lyder: Hvorfor koncentrerer L&F sig ikke om dem, der klarer sig godt?
Nationalbanken giver ikke meget for landbrugets egenopfattelse af erhvervet som Danmarks vigtigste. Reelt bidrager danske landmænd i dag med blot 1,2 procent til den samlede værditilvækst.
På Svinekongressen i Herning den 24. oktober er nationalbankdirektøren inviteret til at berette om den økonomiske udvikling og landbrugets betydning i det danske samfund, og landbrugsavisen.dk har taget forskud på kritikken. Du kan læse et uddrag af interviewet her sammen med Landbrug & Fødevarers afvisning af kritikken.
“Landbrugets betydning er på skrump. I dag er det kun 1,2 pct. af samfundets værditilvækst – det vi kalder bruttofaktorindkomsten – der kommer fra landbruget. I 1980 bidrog landbruget med fem procent”.
“Siden finanskrisen er det danske bruttonationalprodukt steget med 10 pct. I forhold til det betyder landbrugets 1,2 pct. relativt lidt for den danske økonomi”.
“Selv om betydningen aftager, stiger landbrugsproduktionen, og produktivitetsfremgangen er mindst på højde med industriens. Det er med til at sætte dagsordenen, at landbruget er ramt af et dårligt bytteforhold, hvor man producerer mere og mere og får mindre og mindre for det”. Læs resten
Er Landbrug & Fødevarer en synkende skude?
Det diskuteres stadig den dag i dag, om Titanic gik ned i 1912 på grund af sammenstødet med et isbjerg eller på grund af dårlig ledelse ombord. Billedet er tegnet af Willy Stöwer. Kilde: commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=97646
KOMMENTAR Krisestemningen breder sig i landbrugets største private interesseorganisation, hvor den seneste måned har budt på et direktørskifte i utide og faneflugt af både viceformand og deltidsformand. Nu melder en af erhvervets sværvægtere sig også med massiv kritik og krav om ”stringent og håndfast styring” af organisationen, der betegnes som bagstræberisk og umoderne. Der er lagt op til en skæbnetime for den tilbageblevne formand, minkavler Martin Merrild, når han ene mand skal på broen for at forsvare sin mangeårige ledelse af den uroplagede organisation på det årlige landsdelegeretmøde 7.-8. november 2018 i Herning.
Karen Hækkerup er fortid i dansk landbrug. Foto: L&F.
Helt usædvanligt og med en overraskende forklaring valgte den tidligere S-politiker Karen Hækkerup at opsige sin direktørstilling hos Landbrug & Fødevarer efter fire år i stolen. Det skete med så kort varsel, at direktionen ikke fik en jordisk chance for at finde en afløser, før Hækkerup gik fra borde.
Nyheden blev annonceret den 14. september og med fratrædelse den 1. oktober.
SEGES-direktør Anne Lawaetz Arhnung. Foto: L&F.
– Nu er tiden kommet til, at jeg vil prioritere min familie, sagde Karen Hækkerup ifølge pressemeddelelsen, men ikke et ord om hvorfor det skulle gå så stærkt. Landbrug & Fødevarer måtte hasteforfremme SEGES-direktør Anne Lawaetz Arhnung til midlertidig ”administrerende direktør” for at have styr på butikken, indtil en ny direktør er fundet.
Tretten dage senere sendte den næste opsigelse rystelser gennem den private lobbyorganisation. Efter seks år som viceformand i primærbestyrelsen sagde godsejer Lars Hvidtfeldt op.
Godsejer Lars Hvidtfeldt er fortid i dansk landbrug. Foto: L&F.
Også Hvidtfeldt påstod, at familien var årsagen til ikke at genopstille ved delegeretmødet i november. – Min familie har et stort ønske om, at jeg bruger mere tid sammen med dem og mere tid på udvikling af den virksomhed, vi er sammen om, angav Lars Hvidtfeldt som begrundelse for at forlade skuden. Nyheden blev sendt ud den 27. september, og Lars Hvidtfeldt forlader Axelborg i begyndelsen af november. Læs resten
Ny kampagne skal vække danskernes stolthed for landbruget
“Noget af det bedste i verden” er navnet på Landbrug & Fødevarers ny omdømmekampagne, der skal vække danskernes stolthed for landbruget.
PRESSEMEDDELELSE fra Landbrug & Fødevarer – 01. okt 2018
“Verdens mest kritiske forbrugere i Japan, de madglade italienere og hipsterne i New York.”
Det er blot et udpluk af eksempler fra hele verden, hvor der hver dag vælges danske fødevarer til butikker og restauranter, fordi de anses som nogle af verdens bedste.
Og det er netop budskabet i Landbrug & Fødevarers nye omdømmekampagne, som har til formål at minde danskerne om, at de godt kan være stolte af den danske fødevareproduktion.
Formand Martin Merrild i pænt tøj.
– Det er netop den følelse, vi forsøger at trække hjem. For når vi kigger ud i verden, er der ingen grænser for, hvor meget danske landmænd bliver rost og anerkendt for vores fødevarer og den måde, vi laver dem på, siger Martin Merrild, formand i Landbrug & Fødevarer.
– Derfor er håbet med den her kampagne selvfølgelig, at danskerne vil sidde tilbage med en følelse af stolthed, når de får fortællingen om, at det rent faktisk er dansk salat, der sælges på grønttorvet i Verona, fortsætter han.
Kampagnen består af en række film, som kører på tv, i biografen og på sociale medier som Facebook og Youtube.
Formand Martin Merrild i arbejdstøjet.
I filmen møder man tre danske fødevareproducenter, der leverer fødevarer til en eksklusiv restaurant i Tokyo, der bruger dansk grisekød, en italiensk grønsagsgrossist, der forhandler dansk icebergsalat, og et par på Manhattan, der sælger dansk havartiost.
Flere fortællinger på vej
“Noget af det bedste i verden” er tredje kapitel i den omdømmefortælling, som Landbrug & Fødevarer har arbejdet på i otte år.
– Uden danskernes opbakning kan vi ikke opretholde den produktion, vi har i erhvervet i dag. Og med de mange stemmer, der hele tiden forsøger at tegne et forfejlet billede af det danske fødevareerhverv, har vi brug for et nyt kapitel, der viser det reelle billede, siger Morten Høyer, direktør for politik og kommunikation i Landbrug & Fødevarer.
Morten Høyer, L&F.
og fortsætter:
– Der findes et utal af gode fortællinger om danske fødevarer, der bare venter på at blive fortalt. Så i fremtiden er planen, at vi kan skifte en eller flere af fortællingerne ud med f.eks. en historie om dansk maltbyg i tysk øl eller måske dansk læder i italienske Ferrari-biler.
Kampagnefilmen er instrueret af Kasper Torsting, der er kendt for dokumentaren “Rocket Brothers” og den biografaktuelle “I krig og kærlighed”.
Her er dansk landbrugs nye spydspids, der skal få danskerne til at elske svin og mink og burkyllinger og sprøjtegifte i drikkevandet – bliv selv ved… Han hedder Kasper Torsting og laver film om hvad som helst, hvis blot du betaler ham fyrsteligt.
|
|
