Flytter du på landet, så vær beredt på at møde sådan et kadaver på din friske morgenløbetur. Foto: HØM

Vælger man at flytte på landet, skal man vide, at man flytter ind i et industriområde. Dyreliv er der masser af, men de fleste dyr ser aldrig dagens lys inde i landbrugets betonfabrikker. Er man til åbne vidder uden et læhegn i sigte, endeløse marker med snorlige sprøjtespor, er der masser at glæde sig over ved at bo på landet

Af Anni Jakobsen, Miljølisten i Horsens

Ja, det er så herligt ude på landet.

Sådan en lørdag morgen, hvor man bliver vækket af en gyllevogn, der kører frem og tilbage i pendulfart, kom jeg til at tænke på Anni Matthiesen, Venstre, som i et læserbrev i Horsens Folkeblad for nogle uger siden (21.07.2023) skrev om, hvor attraktivt det er at bo på landet.

Anni Matthiesen, mf (Venstre). Pressefoto

AM skriver om lange fredfyldte sommeraftener, stærke lokale fællesskaber og om at bo i tæt kontakt med naturen og dyrelivet. Den får kort sagt fuld gas på Morten Korch-klichéerne.

Lange, fredfyldte sommeraftener, akke ja…

Overvejer man i et svagt øjeblik at spise udenfor, skal man lige tjekke vindretningen og mængden af fluer. Er det til at leve med, kan man så nyde maden til den evige susen fra svinefabrikkens ventilationsanlæg.

Er du til endeløse marker med monokulturer, så er det alletiders at flytte på landet. Privatfoto

Natur og dyreliv

Natur og dyreliv? Er man til åbne vidder uden et læhegn i sigte, endeløse marker med snorlige sprøjtespor, er der masser at glæde sig over på landet. Her slår man også vejrabatten siddende på sin havetraktor, hvis man ikke mener, at kommunen formår at holde naturen passende i skak; her skal nemlig se »pænt« ud.

Dyreliv er der masser af, men de fleste dyr ser aldrig dagens lys inde i landbrugets betonfabrikker. Selvfølgelig lige med undtagelse af de opdrættede fasaner, der snart er udsætningsklare som chanceløs kanonføde for dovne jægere. Det vilde dyreliv af padder, fugle, insekter og pattedyr fortsætter derimod sin tilbagegang, mens alle ser på – ikke mindst vores politikere inkl. AM, der har valgt at prioritere det konventionelle landbrugs interesser højest.

Opdrættede fasaner er der masser af ude på landet, mener artiklens forfatter, men kun så længe jagten endnu ikke er gået ind. Privatfoto

Vælger man at flytte på landet, skal man vide, at man flytter ind i et industriområde. Sådan er lovgivningen ovenikøbet indrettet. Store, tunge maskiner med speederen i bund på smalle veje, kørsel på alle tider af døgnet, sprøjtning med pesticider i blæsevejr, lugt, støj og støv fra store industrianlæg.

Sådan et monster af en gyllespreder er svær at komme udenom, når industrilandbruget bruger det offentlige vejnet til transport af deres maskiner. Foto: Finn Birkholm-Clausen

Skrid ind til byen og æd noget spelt

Ligesom der findes bønder, der viser hensyn, findes der også virkelig mange, der ikke gør; man skal ikke være i tvivl om, hvem der bestemmer, og er man utilfreds, kan man bare skride ind til byen og æde noget spelt sammen med akademikerne og alle de andre, der er bange for at bestille noget.

Fordomme trives på begge sider af hegnet, og AM’s pynten på virkeligheden virker mere som et forsøg på at tækkes landbruget end reelt at gøre landområderne til et attraktivt område for alle befolkningsgrupper.

Bannerbillede: Der er masser af ledige boliger ude på landet, men ikke alle er lige attraktive. Foto: HØM

Visited 5 times, 4 visit(s) today

Kommentarer

  1. LeanetteSøndergård

    Mit hjerte bløder. De giftbønder skulle forbydes.

  2. Dynes Fuglsang Hansen

    Korrekt statement: Over 60% af Danmarks overfladeareal er reelt et industrikvarter og næppe beboeligt ret mange steder.

  3. Carsten Troelsgaard

    “akke ja… ”

    Hvad skulle vi gøre, hvis ikke vi kunne støtte os til det talte sprog når vi vil udtrykke os klart? ;0)

    Jeg har lige i anden sammenhæng udtrygt min misundelse over at bo i det landlige ..
    og helt glemt det pæne men ildelugtende sted, hvor jeg hurtigt måtte få børnene væk fra åen, fordi et dødt svin kom drivende.
    Eller den sidste flue jeg slugte derude på vandet, hvor bilerne i horizonten er af samme størrelse – vindfanen bag industrizonen rækker langt.

Skriv en kommentar