Så slørede er tallene i undersøgelsen, der er baseret på en ikke oplyst inddeling af landet i landkommuner og storbyer. Grafik fra undersøgelsen.

Danskere i landdistrikterne er mere skeptiske for fremtiden end i storbyerne. Det indikerer svarene på en række spørgsmål i en ny undersøgelse, som Epinion har gennemført for Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer. Det påståede resultat er dog stik modsat konklusionerne i andre undersøgelser fra bl.a. Realdania og Danmarks Statistik. Epinion lægger da heller ikke skjul på det subjektive grundlag for hele undersøgelsen, der er dikteret af Landbrug & Fødevarer. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Landdistrikternes Fællesråd den 8. september 2022

Analyseinstituttet Epinion har på vegne af Landbrug & Fødevarer og Landdistrikternes Fællesråd gennemført en måling af holdningerne blandt danskere bosat i land og by, og der lægges ikke skjul på undersøgelsens politiske formål. I pressemeddelelsen fra LFR hedder det, at med et folketingsvalg lige om hjørnet, så er det ifølge Landbrug & Fødevarer afgørende, at der er en forståelse for de forskelle i levevilkår, som afgør, hvad der optager danskerne i henholdsvis by og land.

Svineproducent Søren Søndergaard, der er formand for lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer, har dikteret undersøeglsens uoplyste grundlag. Han kræver positiv særbehandling til landbruget. Pressefoto.

– Forholdet mellem land og by har de sidste år været et vigtigt tema i den politiske debat. Og med god grund. Der hersker ingen tvivl om, at levevilkår og muligheder er forskellige land og by imellem, og det kræver politisk opmærksomhed, hvis ikke landet skal trækkes skævt og udviklingen i landdistrikterne sættes i stå, påstår Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, i pressemeddelelsen.

Også formanden for det angiveligt upolitiske Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, påstår, at ”selvom forskellen er blevet mindre udtalt sammenlignet med 2021, så oplever borgere i land- og yderkommunerne generelt en mere negativ udvikling i deres lokalområde end borgerne i storbyerne gør”.

Derfor finder han, at det også er vigtigt, at de påståede bekymringer hos borgere i landdistrikterne bliver taget seriøst:

Uddrag fra rapporten. Den røde indramning er foretaget redaktionelt.

– Når vi ser en større bekymring blandt borgere i landdistrikterne, er det vigtigt at huske på, at læren fra finanskrisen er, at kriser kradser hårdere og er markant mere langvarige på landet. Det understreger, at landdistriktsborgerens bekymringer er reelle og skal tages seriøst, hævder han.

Hjemmestrikket opdeling af landet

Steffen Damsgaard. Pressefoto fra LFR/Mads Krabbe.

I pressemeddelelsen fokuseres der på den kommende CO2-afgift, der skal bidrage til at bremse klimaforværringerne, men som dansk landbrug er meget imod. Det hævdes, at danskerne uden for de store byer er markant mere bekymrede for tab af arbejdspladser ved en CO2-afgift, end borgere i storbyerne. I Epinion-undersøgelsen svarer 73 pct. af de adspurgte med bopæl i en land- eller yderkommune, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at en CO2-afgift ikke må føre til færre arbejdspladser i landdistrikterne. For borgere i storbyer er tallet 54 pct.

– Den grønne omstilling og CO2-reduktionsmålene er en samfundsopgave, som hele landet skal bidrage til at løse. Men lige nu er byrden ulige fordelt. Det er hovedsageligt uden for de største byer, at danske produktionsvirksomheder befinder sig. Det er de virksomheder, der tjener eksportkroner hjem til Danmark, og som skaber liv, arbejdspladser og udvikling i landdistrikterne, påstår Steffen Damsgaard.

Troværdigheden af undersøgelsen falder imidlertid på gulvet, fordi den er fabrikeret på et talgrundlag, der er anderledes end det normalt anvendte. Epinion gør selv opmærksom på dette allerede i indledningen til undersøgelsen, hvor det hedder:

”Resultaterne er på baggrund af kommuner opdelt i to grupper: ”Land- og yderkommuner” defineret som land, yder- og bykommuner i provinsen samt ”Storbyer” defineret som bykommuner. Opdelingen er sket efter instruks fra Landbrug & Fødevarer, som projektet er udformet i samarbejde”.

Her er et eksempel på de undersøgelser, der gentagne gange har vist, at folk har det bedre på landet end i storbyerne, men resultatet afhænger selvfølgelig af, hvordan man definerer de to kategorier.

Vil ikke oplyse grundlaget

Konsulent Signe Lauge Bach har ikke været i stand til at oplyse grundlaget for undersøgelsen. Foto: LFR

Det oplyses ikke i rapporten, hvilke og hvor mange kommuner, der er placeret i de to grupper ”Land- og yderkommuner” og ”Storbyer”. Redaktionen har kontaktet den presseansvarlige hos Landdistrikternes Fællesråd, Signe Lauge Bach, der er public affairs konsulent, for at få udleveret den pågældende ”instruks”. Vi spurgte:

  • Vil du fremsende opdelingen af landets 98 kommuner i henholdsvis Land- og yderkommuner og Storbyer, som de fremgår af instruksen fra Landbrug & Fødevarer?
  • Vil du begrunde, hvorfor man ikke følger den klassificering af landets kommuner, som Danmarks Statistik arbejder med, når det gælder denne type undersøgelser?

Trods en rykker er resultatet udeblevet. Vi har ikke modtaget noget svar, så forklaringen blæser i vinden. Det gør de påståede ”resultater” også. For eksempel har Realdania tidligere undersøgt befolkningens opfattelse af livskvalitet i storbyer kontra landdistrikter, og undersøgelser viser igen og igen, at danskerne ude på landet er optimistiske, trygge og glade for tilværelsen. De bryder med en international tendens – læs: fordom – til, at de mest tilfredse mennesker lever i byerne. Målinger fra både Danmarks Statistik og Gallup viser nemlig, at livskvaliteten i Danmark er højest på landet.

Analyseinstituttet Epinion har tidligere været i søgelyset på grund af utraditionelle håndteringer af spørgeresultater, hvor man beskyldes for at sammenlægge forskellige svargrupper for at opnå tilfredsstillende positiv respons for kunden. Læs selv her:

DN’s kommunikation om folkelig opbakning til naturnationalparker er ikke troværdig

Kampagne uden bund i virkeligheden

Landdistrikternes Fællesråd og formanden Steffen Damsgaard, der sidder i Lemvig Byråd som repræsentant for partiet Venstre, har tidligere kørt kampagner på landdistrikternes offerrolle.

De mange tomme boligruiner i landdistrikterne fremhæves ofte som resultatet af en skævvridning, hvor familier nægtes boliglån, men i virkeligheden er der tale nedlagte stuehuse som konsekvens af de mange sammenlægninger af landbrugsejendomme. Foto: Holger Øster Mortensen.

Senest gjaldt det påstanden om, at Danmark skulle være i fare for at blive trukket skævt af, at folk ikke har kunnet købe bolig i yderområderne, men har måttet søge ind til de større byområder. Årsagen skulle være, at penge- og realkreditinstitutioner nægter at låne penge ud til privates boligkøb ude på landet.

Kampagnen resulterer i en ny lov, hvor staten yder statsgaranti på boliglån til de tilfælde, hvor det ikke er køberens økonomi, der giver benspænd, men alene låneinstitutternes usikkerhed om boligens værdi. Med modellen bliver det muligt at få del i statsgarantien på den del af boliglånet, der ligger mellem 60 og 90 pct. af boligens værdi, hvis boligen er placeret ude i landdistrikterne.

Loven trådte i kraft i begyndelsen af juni i år, og den administreres gennem statens selskab Finansiel Stabilitet. Redaktionen har bedt FS om en udlånsstatus pr. 14. september. Svaret, der var underskrevet af direktør Marianne Simonsen, Jura og Kredit, lød:

”Der er endnu ikke udstedt garantier under ordningen.”

Hvad er Landdistrikternes Fællesråd og hvem er Steffen Damsgaard?

Steffen Damsgaard er parat til en plads i Folketinget, den dag Venstre kalder. Foto: LFR

Landdistrikternes Fællesråd (LFR) beskriver sig selv som en almennyttig, partipolitisk neutral interesseorganisation, der varetager fælles opgaver og interesser for danske landdistrikter. Medlemmerne tæller en række landsdækkende organisationer, 55 kommuner, fire regioner, de lokale aktions-grupper (LAG/FLAG) samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd. Udover funktionen som interesseorganisation fungerer Landdistrikternes Fællesråd som national sparringspartner på landdistriktsområdet for Folketinget og centraladministrationen.

Siden 2008 har Venstre-politikeren Steffen Damsgaard siddet tungt på LFR, som er den helt dominerede landdistriktsorganisation i Danmark. Politisk har han gennemgået den klassiske Venstre-uddannelse som landsformand for LandboUngdom (2004-2008) og siden 2006 som medlem for Venstre af kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune, hvor han i dag er formand for Teknik- og Miljøudvalget i en af landets tungeste svinefabrikskommuner. Han har selv en landbrugsuddannelse.

Damsgaard er også præsidiemedlem i Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. Som formand for Landdistrikternes Fællesråd, som hævdes at være en partipolitisk neutral NGO, har Steffen Damsgaard plads i forskellige ministerielle råd, nævn og udvalg, men samarbejder også hyppigt med lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer, som beskrevet ovenfor.

Damsgaard er også medlem af regeringens rådgivende udvalg på landdistriktsområdet (DRUPL), som ledes af erhvervsministeren. Desuden er han medlem af bestyrelsen i Center for Landdistriktsforskning (CLF) ved Syddansk Universitet, og udtaler sig meget ofte i landsdækkende medier om forholdene i danske landdistrikter og yderområder.

Det vurderes af flere politiske analytikere, at Damsgaard var medvirkende til, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer blev oprettet efter folketingsvalget i 2011. Venstres landdistriktsordfører Thomas Danielsen bekræftede dengang i et interview til Berlingske, at flere elementer i regeringens udspil “Vækst og udvikling i hele Danmark” var baseret på forslag fra Landdistrikternes Fællesråd.

Ved siden af sit politiske og organisatoriske virke driver Steffen Damsgaard et mindre landbrug. Han blev optaget i Kraks Blå Bog i 2017.

Bannerbillede: Børnene danser folkedans. Kunstner: Hans Thoma. Kilde: Wkipedia.

Kommentarer

  1. Anna Lønne Sørensen

    Store konventionelle landbrug har allerede ødelagt det åbne land. Vi der bor herude, er meget bekymrede for hele naturen og om det stadig er muligt at bo her, når alt for store landbrug dominerer hele området.

  2. Holger Øster Mortensen

    Det er blevet et mareridt for mange borgere at bo på landet. Og mange er de facto blevet stavnsbundne, idet deres ejendom ikke kan sælges grundet et stinkende landbrug i nabolaget. I dagens Politiken skriver et yderst aktivt medlem af landbrugsforeningen med det yderst misvisende navn “Bæredygtigt Landbrug” – Knud Jeppesen – kroniken. Og i følge ham er det netop bønder, der holder gang i livet i landdistrikterne. Men han nævner ikke usælgelige ejendomme på landet med et ord. Ejheller nævner han, at dansk landbrug står for 70 procent af kvælstofudslippet i vores vandmiljø. En tommelfingerregel siger, at det koster 200 liter diesel at dyrke en hektar – heller ikke nævnt. I det hele taget skriver han noget frygteligt ævl. Så det er da godt Mai Villadsen (EL) har fået bragt et passende modsvar i samme avis. Dansk industrilandbrug ødelægger vores land.

  3. Peder Klausen

    Bare rolig venner.
    Inger Støjberg har set lyset, hun kommer og reder os alle.
    Hun er netop blevet omvendt fra tidligere tiders synder.

  4. Jan Stampe Nielsen

    Det værste og mest groteske i denne sag er Steffens Damsgaards magt og indflydelse hos forskellige ministre, polititiske udvalg, nævn og kommissioner.
    Ja tak – folkevalgt, men af hvem og til hvad.
    Skævridning så det batter.

Skriv en kommentar