Runge Engelbreth Larsen

To nye naturparker får hård kritik fra fagfolk, men ros fra naturvenner

Danmarks Naturfredningsforening har i sin begejstring over de to nye naturparker valgt at illustrere nyheden med et billede at den lille kirkeugle, men motivvalget er ganske misvisende. Kirkeuglen, der er stærkt udryddelsestruet, hverken yngler eller forekommer i Gribskov eller på Fussingø Skovdistrikt og har ikke gjort det i årtier. I 2019 fandtes der kun omkring 13 ynglende kirkeuglepar i Jylland omkring Himmerland, Viborg, Varde og Ribe. Uglen vil formentlig være helt forsvundet fra Danmark, før de to nye naturparker er blevet indhegnede.

En politisk aftale søsætter landets første naturnationalparker. Men parkerne kritiseres for at være alt for små, få og uambitiøse til at gøre en forskel

Bisoner, kronhjorte og kreaturer skal møffe rundt og græsse naturen ned til gavn for mange truede arter i to kommende danske naturnationalparker, men førende biodiversitetsforskere og biologer retter en skarp kritik mod den nye aftale mellem regeringen og støttepartierne De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet, som blev præsenteret fredag den 19. juni 2020. Aftalen afsætter blot 30 millioner kroner til Danmarks første naturnationalparker i Fussingsø ved Randers og i Gribskov i Nordsjælland, og heraf var de 17 millioner allerede afsat af den tidligere regering.

– Vi står i en naturkrise, og dyr og planter mangler plads og levesteder. Vi har brug for mere sammenhængende og vildere naturarealer, hvor naturen kan udvikle sig på egne præmisser, udtaler miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse.

Miljøminister Lea Wermelin (S)

Før folketingsvalget sidste år lavede Socialdemokratiet og SF et fælles naturudspil med et mål om at lave 15 vilde naturnationalparker. Wermelin vil dog ikke love flere naturnationalparker, når regeringen i efteråret skal forhandle en natur- og biodiversitetspakke.

Skrædder i helvede

De to naturparker kommer til at udgøre et samlet areal på cirka 1900 hektar. Det imponerer ikke eksperterne i naturens tilstand.

– Vi står midt i en stor naturkrise. Det her forslår som en skrædder i helvede, hvis man vil gøre noget for den vilde natur, siger professor Carsten Rahbek, som forsker i biodiversitet ved Københavns Universitet, til Ritzau.

Som førende forsker på området peger han på en ny plan for biodiversitet fra EU-Kommissionen. Her skal 30 procent af EU’s areal være beskyttet natur. Danmark ligger på 8,4 procent.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.