Sådan ser han ud – embedsmanden der banede vejen for den ødelæggende landbrugspakke. Foto: Danmarks Naturfredningsforening

Kan man den ene dag være arkitekten bag destruktionen af livet i havet omkring Danmark for den næste dag at forene sine kræfter med dem, der kæmper for at redde livet i havet? Ja, mener Danmark Naturfredningsforening, der har ansat en af de sorteste ministerielle rådgivere i nyere tid

Han sad bag den daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen og hviskede hende i øret, hver gang hun fremsatte sine påstande om havmiljøets lyksalige fremtid, når bare agroproducenterne fik lov til at gødske på livet løs. Kontorchef Morten Ejrnæs var den åleglatte embedsmand, der kunne hoppe og danse til enhver melodi, som ministeren fandt det for godt at spille.

Men lige lidt hjalp det. Ingen forskere med indsigt i havets økologi kunne bakke op bag ministerens og Ejrnæs’ påstande om landbrugspakkens positive virkninger på havmiljøet. Selv den normalt landbrugsvenlige Århus-professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi vendte tommelfingeren nedad.

Ministerens dobbeltspil med de mere ekstreme kræfter i landbruget førte frem til landbrugspakken i 2016, som blev den direkte årsag til ødelæggelsen af livet i havet. Avisforside fra efteråret 2015.

Løgnehistorierne om landbrugspakkens lyksaligheder endte brat i februar 2016, da det konservative støtteparti trak tæppet væk under ministeren. Eva Kjer Hansen måtte ydmyget og i vanære forlade taburetten – og dansk politik. Hendes tro væbner og kontorchef overlevede, men kun for en tid. Efter 28 års tjeneste i ministeriet røg han ud i en sparerunde i september 2025.

“Men i dag er han ansat i Danmark Naturfredningsforening som landbrugspolitisk rådgiver. Man tror, det er løgn, men nej – det er det altså ikke”

Den mangeårige embedsmand Morten Ejrnæs startede i ministeriet i 2006 med en eksamen i statskundskab som eneste faglige ballast, men til gengæld med en særlig evne til at skifte holdninger som andre skifter undertøj. Da han i december 2025 havde landet rådgiver-jobbet hos DN til en årsløn på omkring en million, bekendtgjorde han sit hamskifte på linkdin med denne meddelelse:

“Det markerer et endeligt farvel til embedsmanden Morten og et goddag til den grønne lobbyist Morten.”

Redaktionen har lykønsket Morten Ejrnæs med det nye job, men samtidig stillet har en håndfuld relevante spørgsmål, som rigtig mange medlemmer af NGO-organisationen stiller sig selv og andre i disse dage. Vi spurgte 20. april om bl.a.:

  • Du er velbeskrevet som bagmanden for en række politiske tiltag, der har skadet den danske natur ganske meget. Det gælder Grøn Vækst-planen, minimumsimplementeringen af EU-direktiver som Vandramme- og Nitratdirektiverne og ikke mindst Landbrugspakken fra 2016. Er det en indsats, du i dag fortryder?
  • Hvilke bevæggrunde ligger der bag din beslutning om at søge job hos Danmarks Naturfredningsforening, som hidtil har været blandt de skarpeste modstandere af din mangeårige arbejdsindsats i Landbrugsstyrelsen?
  • Ville du også have sagt ja til et job hos Landbrug & Fødevarer? Hvis nej – hvorfor ikke?

Morten Ejrnæs valgte at undlade at svare.

Hvem skrev den omstridte miljørapport? Det er hemmeligt!

Bannerbillede: Fedtemøget har kvalt livet i havet takket være landbrugspakkens ekstra gødning. Foto: Jan Henningsen

Visited 4.617 times, 332 visit(s) today

Discover more from Gylle.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Kommentarer

  1. John Christensen

    Ja man beskytter sine egne. Lur mig om ikke meget af Rasmus Ejrnæs’ egen politik vedr. Rewilding og NNP’er er hjulpet godt på vej igennem christiansborg via sin bror. Og nutakker DN han så for det med en ansættelse.
    Jeg er ved at brække mig…

  2. lynge madsen

    DN er blevet et meget vellønnet arbejdsplads, for tidligere politikere og embedsmænd der holder hinanden i hånden, til at beholde deres millionlønninger for andres penge. Så er det grønne knap så vigtigt.

  3. Wendie

    Hold nu kæ.. hvor bliver man bare træt af disse folk! DN er blevet en kuk-kasse for folk “der vil være noget “ og til million lønninger. De Ejrnæs brødre er SÅ mærkelige og de må have en eller flere diagnoser når de kan fortrylle både politikere og andre….
    Alt er bare så forkert ved det her…
    DN skal fratages AL statsstøtte!

  4. Får han 1.000.000 kr. i DN ? Vildt. Hvordan ved man, hvad de tjener i forskellige stillinger ? Det kunne også være interessant at se videre på også lobbyisterne i Landbrug & Fødevarer, som har høje lønninger.

  5. Jan Stampe Nielsen

    Det er jo frit for enhver at melde sig ud.
    Jeg gjorde det for en del år siden, selv om jeg helst ikke ville.
    Det er meget andet man kan støtte og være medlem af – frit valg til alle.

  6. kim houmøller

    Har af samme grund meldt mig ud af DN.

  7. Ejrnæs burde svare. Han er jo nu ansat i en organisation og ikke embedsmand. Men hvis ikke han vil må præsidenten vel hjælpe ham på vej og samtidig forklare hvorfor netop han er blevet ansat.

  8. Torben Aagesen

    DN har tabt sutten, og handlinger som denne persons ansættelse, har gjort at jeg ikke længere er medlem.

  9. Ejrnæs er fortaler for rewilding. Rewilding er i mine øjne udvidelse af landbrugsarealet på naturens bekostning. Det handler om at ødelægge naturen, opdrætte store dyr, hæve fede tilskud og i sidste ende indlemme naturperlerne i landbrugsproduktionen af store grimme dyr.
    Ejrnæs er den rette mand

  10. Læs også denne eminente analyse af skandalen: https://www.facebook.com/groups/986547201428243/posts/27234632092859729/
    Af Heine Lund:
    Jeg har læst Kjeld Hansens artikel fra gylle.dk grundigt igennem, og der tegner sig et billede, som i mine øjne rejser nogle helt fundamentale spørgsmål om troværdighed, magt og rolleforståelse i dansk naturpolitik.
    Artiklen beskriver, hvordan Morten Ejrnæs i en årrække fungerede som central embedsmand under Eva Kjer Hansen og var tæt involveret i udformningen af den såkaldte landbrugspakke fra 2016. En politisk aftale, som af mange forskere og fagpersoner blev vurderet til at have alvorlige negative konsekvenser for havmiljøet i Danmark. Kritikken dengang var ikke marginal, men kom også fra ellers landbrugsvenlige forskningsmiljøer, hvilket gør sagen endnu mere opsigtsvækkende.
    Når man ser på forløbet, er det centralt at forstå, at landbrugspakken ikke blot var en teknisk justering, men et politisk valg, hvor man bevidst valgte en kurs, der satte hensynet til landbrugsproduktion over hensynet til natur og miljø. Det er netop i denne sammenhæng, at embedsværkets rolle bliver afgørende, fordi embedsmænd forventes at levere fagligt solid og redelig rådgivning – ikke politisk tilpassede fortællinger.
    Det, der gør situationen i dag særlig bemærkelsesværdig, er, at den samme person nu er ansat som rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, en organisation der historisk har været blandt de skarpeste kritikere af netop den politik, han tidligere var med til at fremme. Det skaber en åbenlys spænding mellem fortid og nutid, som det er svært bare at overse.
    Man kan naturligvis argumentere for, at mennesker kan skifte holdning, og at erfaring fra “den anden side” kan være værdifuld. Men når et så markant skifte sker uden en tydelig offentlig refleksion eller selvkritik, efterlader det et tomrum. Et tomrum, hvor medlemmer og offentlighed med rette kan spørge: Hvad er egentlig motivationen? Er der tale om et reelt værdiskifte, eller er det et strategisk karriereskift?
    Det fremgår også, at der er stillet konkrete spørgsmål til Morten Ejrnæs om hans tidligere rolle og nuværende position, men at disse ikke er blevet besvaret. Tavsheden i sig selv bidrager til usikkerheden og svækker tilliden, fordi den forhindrer en åben og nødvendig debat.
    Samtidig er det værd at hæfte sig ved den bredere kontekst, hvor relationer mellem interesseorganisationer, politik og erhverv – herunder forbindelser til miljøer omkring Axelborg – igen rejser spørgsmål om, hvor grænserne går mellem samarbejde, indflydelse og interessevaretagelse.
    I sidste ende handler det her ikke kun om én person, men om tillid. Tillid til at organisationer som Danmarks Naturfredningsforening står fast på deres værdier, og tillid til at de mennesker, der repræsenterer dem, er åbne om deres fortid og deres motiver.
    Det er derfor både rimeligt og nødvendigt at stille spørgsmål. Ikke som et personligt angreb, men som en del af en demokratisk samtale om ansvar, integritet og retning for naturbeskyttelsen i Danmark. (?)

Skriv en kommentar