Magnus Heunicke “freder” ulovlige sprøjtegifte hos en af landets største frugtproducenter – hvorfor? Foto: Presseinfo.

Hensynet til at beskytte ”privatøkonomiske” forhold hos en af landets allerstørste frugtproducenter vejer angiveligt tungere hos miljøminister Magnus Heunicke end hensynet til 100.000’er af COOP-kunders åbenlyse interesse i at vide, om æbler i COOP-butikkerne kan være produceret med de ulovlige gifte, men ministeren er blevet vildledt…

Miljømyndighederne har foretaget en uanmeldt kontrol af sprøjtegiftlageret hos Vesterled Frugtplantage I/S på øen Fejø i Smålandsfarvandet den 12. september 2025, hvor to jordbrugskontrollører afslørede et større antal (>10) forbudte sprøjtegifte.

Sådan ser en aktindsigt ud, når Magnus Heunickes forvaltning fejlagtigt forsøger at beskytte privatøkonomiske interesser. Læg mærke til det fejlagtige CVR-nummer, der tilhører en anden virksomhed end den, hvor de forbudte sprøjtegifte blev fundet.

Resultatet foreligger i form af et notat, men Kemikalieinspektionen nægter at udlevere det til pressen med henvisning til producentens ”privatøkonomiske forhold”. Denne begrundelse har vist sig at være forkert.

En klage til Miljøstyrelsens klageinstans den 25. november 2025 over Kemikalieinspektionens mørklægning af sagens detaljer er affejet med hensynet til virksomhedsejerens ”private og økonomiske forhold”, uden at disse hensyn forklares. Samme svar giver miljøministeren nu i et officielt svar til Franciska Rosenkilde, der er folketingsmedlem for Alternativet.

Heunicke giver en sludder for en sladder

Franciska Rosenkilde fra Alternativet stillede spørgsmål til Heunicke. Pressefoto

MF Franciska Rosenkilde stillede 26. januar 2026 følgende spørgsmål til miljøminister Magnus Heunicke:

”Vil ministeren redegøre i detaljer for Kemikalieinspektionens fund af ulovlige pesticider hos virksomheden Fejø Frugt i september 2025 og herunder begrunde den omfattende mørklægning af sagens detaljer og lovovertrædelsens sanktioner? Ministeren bedes specifikt redegøre for henvisningen til private og økonomiske forhold som begrundelse for mørklægningen samt oplyse, hvilke forbudte pesticider der er konstateret hos Fejø Frugt, om der er leveret frugt, der har været behandlet med forbudte sprøjtegifte til danske butikskæder, og hvilke sanktioner Fejø Frugt er blevet pålagt.”

Det fik Rosenkilde ikke meget ud af, bortset fra en sludder for en sladder.

Heunicke lagde ud med den klassiske ministerbortforklaring om ”igangværende sager” som årsag til ikke at svare. Han skrev:

”Jeg kan som minister ikke udtale mig om igangværende kontrolsager, der potentielt kan give anledning til politianmeldelser. Når Kemikalieinspektionen i Miljøstyrelsen har afsluttet sagen, vil den indgå i Kemikalieinspektionens årsrapport enten som en politianmeldelse eller en afsluttet sag.”

Til besvarelse af selve spørgsmålet havde Heunicke indhentet bidrag fra Miljøstyrelsen, som oplyste følgende:

”Miljøstyrelsen kan oplyse, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har været på kontrolbesøg hos Fejø Frugt henholdsvis den 12. september 2025 og den 8. december 2025. Sagerne er oversendt til Miljøstyrelsen, som er ved at sagsbehandle kontrolbesøgene.

Miljøstyrelsen har tidligere behandlet aktindsigtsanmodninger i relation til denne sag, hvor de tilsvarende oplysninger er blevet efterspurgt. Disse aktindsigtsanmodninger er kun blevet delvist imødekommet, da Fejø Frugt er en enkeltmands-ejet virksomhed. Miljøstyrelsen har derfor vurderet at styrelsen ikke kan oplyse yderligere i relation til enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold jf. 1985-offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1.

Miljøstyrelsen har også overvejet, om oplysninger om kontrollen og sagsbehandlingen bør udleveres efter princippet om meroffentlighed, jf. 1985-offentlighedslovens § 4, stk. 1. Miljøstyrelsen har i den forbindelse vurderet, at hensynet til beskyttelsen af enkeltpersoners private forhold vejere tungere, og offentlighedens interesse i at få indsigt derfor må vige herfor, indtil sagen er færdigbehandlet.”

Her er virksomhedens profil.

To væsentlige argumenter taler mod denne mørklægning.

Her er en af de ulovlige sprøjtegifte, der blev fundet ved kontrolbesøget hos Vesterled Frugtplantage I/S i september 2015. Simazin har været forbudt at bruge og besidde siden 2005.

For det første er der ikke tale om private økonomiske oplysninger, men om virksomhedsoplysninger. De ulovlige sprøjtegifte er fundet på et lager hos Vesterled Frugtplantage I/S og ikke hos Fejø Frugt, der kun har en ejer. Som loven foreskriver, har Vesterled Frugtplantage I/S flere stiftende interessenter, og der gør virksomheden pligtig til at tåle aktindsigt i myndighedernes kontrolrapporter. Fejlen er opstået, fordi Kemikalieinspektionen ikke har været opmærksom på de forskellige ejerforhold.

Imidlertid begår både Kemikalieinspektionen og Miljøstyrelsen den fejl at lægge til grund, at Vesterled Frugtplantage skulle være en enkeltmandsvirksomhed, hvilket er en forudsætning for at kunne anvende § 12. De to virksomheder har selvstændige CVR-numre, men det uanmeldte kontrolbesøg 12. september 2025 hos Vesterled Frugtplantage I/S på adressen Storemosevej er fejlagtigt opført under CVR 19899780, der tilhører enkeltmandsvirksomheden Fejø Frugt. Selvom lageret af ulovlige sprøjtegifte er konstateret hos Vesterled Frugtplantage I/S, der har CVR 31117348, er det journaliseret som påvist hos Fejø Frugt på Skaløvej, der har CVR 19899780.

For det andet har forbrugerne, dvs. de 100.000 af mennesker, der dagligt handler hos COOP-kædens butikker med salg af Fejø Frugt, en åbenlys og klart lovmedholdelig interesse i at få kendskab til risikoen for, at der er anvendt ulovlige sprøjtegifte ved produktionen af den frugt, der falbydes i butikkerne. At hensynet til Fejø Frugt-ejerens privatøkonomi skulle veje tungere end offentlighedens interesse i at få indsigt i sprøjtegiftforbruget virker helt ude af trit med både præcedens i den slags tilsynssager og al rimelighed.

Værd at bemærke er dog bemærkningen om, at mørklægningen tilsyneladende kun er midlertidig, dvs. indtil sagen er færdigbehandlet. Man skal dog bemærke, at Miljøstyrelsen har ”arbejdet” med sagen i næsten seks måneder uden at nå til en afgørelse.

Her blev de ulovlige sprøjtegifte fundet på adressen hos Vesterled Frugtplantage.

Manipulerer med giftprøver

Magnus Heunicke skriver videre i sit svar, at afgrøder fra Fejø Frugt indgår i myndighedernes ”regelmæssige kontrol af pesticidrester i fødevarer”, og han påstår, at i løbet af de seneste knap ti år er der kun i ét tilfælde (i 2023) påvist giftindhold i en æbleprøve hos Fejø Frugt.

Det er ikke helt sandt.

Redaktionen har gennem en aktindsigt fået indblik i forbruget af forskellige sprøjtegifte hos Fejø Frugt, og det tegner et ganske anderledes billede end ministerens. Det viser de seneste fem års pesticidkontroller hos Fejø Frugt, der årligt leverer flere tusinde tons æbler til Coop.

Fejø-æblerne ligger overalt i Coop-butikkerne – men bliver de købt? Ptrivatfoto

Dine chancer for at få et æble uden rester af sprøjtegifte er mindre end fifty-fifty, hvis du køber de rødkindede Fejø-æbler i Superbrugsen eller en anden Coop-butik. Siden januar 2020 er der fundet rester af sprøjtegifte i seks ud af 11 pesticidprøver på æbler fra Fejø Frugt. Fire prøver udviste rester af en enkelt sprøjtegift, mens to prøver havde rester af tre forskellige sprøjtegifte. I et tilfælde fra 2023 overskred analyseresultatet den såkaldte maksimalgrænseværdi.

På Fejø Frugt-æblerne blev der konstateret fem forskellige aktivstoffer, der alle er yderst giftige. Et anvendt aktivstof er mistænkt for at volde kræft, og et andet er mistænkt for at være fosterskadende. Ovenikøbet skal det understreges, at der er tale om et yderst spinkelt resultat, da de 11 analyseresultater er indsamlet over fem år (2020-2025), hvor der årligt er produceret i størrelsesordenen 2500 tons æbler af flere forskellige sorter på Fejø, altså 11 stikprøver over fem år ud af en mængde på ca. 12.500 tons æbler.

I 2020 blev der udtaget fire prøver, i 2021 og 2022 hvert år to prøver, mens der de seneste tre år (2023-2025) kun er analyseret en prøve om året. Antallet af prøver skal ses i forhold til årsproduktionen på flere tusinde tons æbler, hvilket gør det illusorisk at tale om nogen om helst form for garanti for giftfrie produkter, endsige sikker anvendelse af sprøjtegifte i produktionen.

Miljøstyrelsen mørklægger ulovlige pesticider hos Fejø Frugt

Tilbage til ministersvaret.

Hvordan kan Magnus Heunicke påstå – uden at lyve – at i ”de seneste knap ti år er der kun i ét tilfælde (i 2023) påvist giftindhold i en æbleprøve hos Fejø Frugt”, når vi kan dokumentere helt andre resultater ud fra Fødestyrelsens egne opgivelser? Jo, den magiske finte er den allersidste sætning i ministersvaret om den enlige overskridelse: ”Alle øvrige prøver har været i overensstemmelse med lovgivningen for pesticidrester i fødevarer.”

Hvordan skal dette forstås? Jo, for samtlige giftfund på Fejø-æblerne er der fastsat grænseværdier, også for både de kræftmistænkte og fosterskadende sprøjtegifte. De må altså godt forekomme på dine æbler, men ikke i for store mængder.

Hvad angår de ulovlige sprøjtegifte, så eksisterer der naturligvis ingen grænseværdier – eller rettere sagt, den er nul.

Hvert andet Coop-æble fra Fejø Frugt er forurenet med sprøjtegifte

Forbrugeren har altid ret – men ikke til at kende giftprøverne

Hver dag kommer der næsten 1 million danskere i Coops butikker — dvs. kunder der handler i butikker som SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount.

Coop har omkring 900+ butikker i Danmark, og med en million kunder dagligt fordelt på butikkerne giver det ca. 1100 kunder pr. butik om dagen. Det er altså Miljøstyrelsens vurdering, der deles af miljøminister Magnus Heunicke, at hensynet til Fejø Frugts ”privatøkonomiske” forhold vejer tungere end forbrugeroplysninger til denne million kunder.

Bannerfoto: Niels Knudsen.

Visited 1.717 times, 105 visit(s) today

Discover more from Gylle.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Kommentarer

  1. Pingback: Heunicke hemmeligholder stort fund af forbudte sprøjtegifte hos COOP-æbleleverandør - Natur og mad

  2. John Hansen

    Fandens også, så er jeg færdig med at handle Fejø mfl æbler i coop. MÅSKE FOR EVIGT.

    Med venlig hilsen Knæk og bræk

    John

                                            *-H* 
    

    ansen

  3. Riborg Dæhnert

    Hvad med de økologiske æbler fra Fejø, Kjeld Hansen?

    • Formentlig er der ingen grund til at mistro de økologiske æbler, selvom de kommer fra den samme producent, som leger kispus med Miljøstyrelsen. COOP tager sine egne giftanalyser af æblerne fra Fejø, så spørg dem. Du kan skrive til chef for varekvalitet Thomas Roland: mail: Thomas.Roland@coop.dk Venlig hilsen Redaktøren

  4. Niels Otto Wind-Jensen

    Ja, lad os holde os væk fra de giftige produkter og den politiker, som ikke kan holde sig til sandheden.
    De fortjener ikke vores tillid og nu har vi muligheder for at vise det !

  5. Nora Tams

    Tak til gylle.dk for at holde fast – heldigvis kan man få økologiske æbler fra andre lande, men det er da ærgerligt at producenten på Fejø/Coop ikke fra starten har sørget for helt at få udfaset pesticider. Der har som bekendt været godkendt økologisk produktion siden 1980

  6. Der burde indføres et ufravigeligt lovkrav om, at der skal være en varedeklaration på alle de vegatabilske gartneri- og landbrugsprodukter der sælges i butikkerne, som oplyser hvilke kemiske hjælpestoffer, der er anvendvendt i forbindelse med produktionen af den pågældende vare.

Skriv en kommentar