Tumulti

Madpakker til revolutionen

Hvad har kunstgødning og billige svinekoteletter med klassekampen at gøre? Hvad vil det sige at være økonomisk belejret? Hvad er en spiselig barrikade egentlig? Og havde fødevareminister Esben Lunde Larsen i virkeligheden ret, da han sagde at en rapsmark er natur?

I Eskil Halbergs anden tumultibog “Madpakker til revolutionen” undersøges sammenhængen mellem landbrug, klima og kapitalisme. Det er en fortælling om landbrugets helt centrale rolle i forhold til den igangværende klimakrise. En krise vi kun kommer ud af ved at forholde os til samfundets generelle indretning, samt hvordan vi producerer vores mad: kort sagt, hvordan laver vi madpakker til revolutionen?

 “I vores del af verden, men i stigende grad overalt i verden, er mad i dag formidlet gennem verdensmarkedet. Vi er, paradoksalt nok, livsvigtigt afhængige af det system, som samtidig smadrer vores egne livsbetingelser.”

Eskil Halberg er uddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet og har i de senere år gjort sig bemærket som blogger, debattør og arbejdskritiker.

Bogen er den sjette udgivelse på Forlaget Nemos debatserie Tumulti.

Eskil Halberg: Madpakker til revolutionen

– hvori det vises, at kapitalen har taget kontrol over maden til skade for klimaet og alt levende, og at vi derfor står i en livsnødvendig kamp for at skabe en anden økologi.

Tumulti 6

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.