Lokalbefolkningens uvilje mod at finde sig i møg, støj og stank fra ”fremtidens” svinefabrik har jaget det højt profilerede Månegris Apollo-projekt ud af Thy.
Trods påstande om meget stor interesse fra svinelandbrugets lobbyister og hjælp fra fremtrædende lokalpolitikere har projektmagerne ikke været i stand til at finde en byggegrund til det stærkt statsstøttede projekt.
Efter flere års forsøg blev det endeligt skrinlagt i juni 2018. Alligevel vil projektmagerne kræve betaling for deres indsats. De første 400.000 kr. er udbetalt, og i værste fald venter der en regning på 7,4 mio. kr. til skatteyderne.
Et af svineindustriens mest opreklamerede fabriksanlæg er blevet opgivet efter voldsom modstand fra lokalbefolkningen i Thy. Det drejer sig om det statsstøttede Månegris Apollo-projekt, der blev lanceret af daværende fødevareminister Mette Gjerskov (S) i 2012.
Projektet blev lanceret som en fremtidsvision, der skulle vise, at miljøhensyn, dyrevelfærd og øget svineproduktion kan gå hånd. Derimod var nabohensyn og lokalbefolkningens velfærd ikke indtænkt i projektet, og den undladelse kom til at blive fatal. Da det kom til stykket, kunne den formelle initiativtager ikke levere den planlagte byggegrund, og da ingen andre ville lægge jord eller være naboer til det stærkt kritiserede fabriksanlæg, måtte det opgives.
Blandt initiativtagerne var Skov A/S, Gråkjær A/S, slagteriet Tican A/S og lobbyorganisationen Landbrug og Fødevarer. De var stillet 7,4 mio. kr. i udsigt til projekteringen af svinefabrikken, og tilsyneladende vil de modtage denne statsstøtte, til trods for at de selv har valgt at opgive byggeriet. For tiden er de stærkt optaget af at udarbejde regningen.
Projektets undergang rummer godt nyt for andre lokalsamfund, hvis velfærd trues af de upopulære svinefabrikker. For kommunalbestyrelsen i Thisted er der derimod tale om et dramatisk ”vågn op”-kald, der viser, hvor langt de toneangivende lokalpolitikere står fra den befolkning, der skal tåle deres beslutninger.
Mudret sag
Selvom svinefabrikken “Apollo-Thy” var erklæret noget nær lugt-, støj- og forureningsfri af Thisted kommune, og selvom projektet skulle demonstrere fremtidens rene teknologi, så skulle det kæmpemæssige fabriksanlæg alligevel placeres på bar mark langt ude i det åbne land.
Projektets frontfigur var gårdejer og Venstre-politiker Niels Jørgen Pedersen, der er tidligere formand for den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer. Han sad også i Thisted kommunalbestyrelse, der straks var indstillet på at miljøgodkende det store fabriksanlæg og uden tøven meddelte Niels Jørgen Pedersen dispensation fra landzoneloven, der normalt ikke tillader opførelse af fabriksanlæg i det åbne land.
Pedersen var valgt til byrådet af Venstre, hvor han var formand for Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget. Det sidder han også i dag, samtidig med at han beklæder posten som 1. viceborgmester. Drømmen om at blive borgmester ved valget i 2017 brast på grund af balladen om svinefabrikken.
For fabrikkens nærmeste naboer i det i landlige Jannerup Sogn ville svinefabrikken med en årsproduktion på 40.000 slagtesvin betyde en mærkbar forringelse af deres livskvalitet og værdien af deres huse, og den ville også skæmme den højprofilerede Nationalpark Thy.
Fabriksanlægget, der skulle omfatte syv produktionshaller på til sammen 8571 kvadratmeter samt tre gyllebeholdere på hver 5000 kubikmeter samt en foderlade med tilhørende siloer, skulle placeres på Kanalvej 39 i Jannerup mindre end en halv kilometer fra Nationalpark Thy. Afstanden til nærmeste nabo var blot 325 meter, mens landsbyen Snejstrup lå 1225 meter væk.
1285 lastbiler om året
“Fabrikken skal producere de såkaldte ”månegrise”, men vi lokale tror ikke meget på det, man udbasunerer om, at ”månegrise” ikke generer naboerne. Ifølge de folk, som vil opføre fabrikken, så skulle den sagtens kunne placeres i et industrikvarter, men det vil man ikke – for hvad nu hvis alle miljøtiltagene ikke virker? Det er forklaringen på at svinene skal produceres her lige op af National Park Thy,” hævdede Mikael Fenger i et læserbrev i Nordjyske, 18. august 2016.
Familien Fenger var en af de naboer, der ville få fabrikken på nærmeste hold.
De lokale beboere påpegede blandt andet, at fabriksanlægget ville medføre en voldsom øgning af trafikken på de små veje i området. For at servicere den årlige produktion af 40.000 slagtesvin vil der forekomme mindst 1285 transporter årligt af foder, mineraler, afhentning af svin m.v. Udover de åbenbare støjgener vil de mange lastvognstog gøre vejene usikre for børn, cyklister og andre bløde trafikanter, frygter mange beboere.
Udnævnt til godsejer på lejet jord
Byggegrunden skulle stilles til rådighed af gårdejer Niels Jørgen Pedersen, der også lagde CVR-nummer til ansøgningen. Niels Jørgen Pedersen havde sat sin underskrift på et betinget skøde, der betød at han i januar 2013 overtog den 228 hektar store ejendom i forpagtning fra Nykredit. Ejendommen var overtaget på tvangsauktion af Nykredit, som havde udbudt den til salg.
I landbrugs-pressen blev forpagtningen fejlagtigt fremstillet som et køb og den tidligere formand for Landbrug og Fødevarer blev tituleret som ”godsejer”.
I virkelighedens verden kom Niels Jørgen Pedersen aldrig til at eje jorden på Kanalvej 39 i Jannerup, hvor fabrikken skulle ligge. Alligevel tilbød han jorden som byggegrund til konsortiet bag Månegris Apollo-projektet. I GUDP-programmets bestyrelse hæftede ingen sig ved det grumsede ejerforhold. Tværtimod var man straks parat med støttekroner.
Men i efteråret 2016 opgav Niels Jørgen Pedersen at købe grunden og trak sig pludselig ud af forpagtningen.
Efter at frontfiguren havde meldt fra, bredte mystikken sig om det lokalt forhadte Månegris-projekt. Det skyldtes især, at Niels Jørgen Pedersen nu påstod, at han bare har været ”stråmand” for andre. Han nægtede pure at være involveret i projektet, til trods for at både miljøtilladelse og milliontilskud var søgt og bevilget i hans navn.
I Nordjyske.dk 15. marts 2017 indrømmede Niels Jørgen Pedersen dog at have lagt navn, CVR-nummer og jord til det omstridte projekt, men benægtede samtidig at være deltager i projektet.
Projektet havde allerede modtaget 400.000 kr. til projektering og tilsagn om milliontilskud fra GUDP-programmet, men ingen myndigheder ønskede at kommentere den spegede sag. Nogle medier mente, at sagen kunne ende med en sigtelse for dokumentfalsk, men galt gik det dog aldrig.
Ked af det
”Jeg er ked af den negative omtale, “månegrisprojektet” har givet ikke kun af mig, men også af Venstre”, lød det på Venstres generalforsamling 15. marts 2017 fra gårdejer Niels Jørgen Pedersen, da han skulle forsvare sin position som Venstres borgmesterkandidat i Thisted Kommune.
Borgmesterkandidaten havde travlt med at lægge afstand til det Månegris-projekt, som han havde lagt navn til i forbindelse med flere ansøgninger, skrev Nordjyske.dk. Han forklarede, at han ikke personligt er en del af projektet:
”Jeg har ikke og får ikke økonomisk vinding ved projektet. Jeg sagde ja til at lægge jord, navn og CVR-nummer til, og derfor er der søgt både miljøgodkendelse og teknologistøtte i mit navn og med min underskrift”.
”Jeg er ikke en del af Månegris-projektet, jeg har ingen økonomisk vinding på det. Grunden til at jeg gav tilladelse til, at man kunne bruge mit CVR-nummer er, at man skulle bruge min jord til projektet, der vil give 40 arbejdspladser samt, at der er tale om et forskningsprojekt, der arbejder med miljøet og udvikling indenfor svineproduktionen”, betonede Niels Jørgen Pedersen om den noget usædvanlige konstruktion med at “udlåne sit CVR-nummer.”
”Miljøgodkendelsen skal indsendes af den person, der står som forpagter eller ejer af jorden, og derfor stillede jeg mit CVR-nummer til rådighed. For at kunne søge Teknologistøtten på 7,5 mio. kroner, kræver det et regnskab og CVR-nummer fra en eksisterende virksomhed. Det har intet med min egen situation at gøre og intet med min egen økonomi at gøre, og det irriterer mig voldsomt, at man tillægger mig andre motiver, end jeg har”, sagde Niels Jørgen Pedersen.
Som formel ansøger på vegne af projektet havde Niels Jørgen Pedersen modtaget Thisted Kommunes miljøgodkendelse i efteråret 2016. Fra GUDP-programmet i Miljø- og Fødevareministeriet modtog han først 400.000 kr. i tilskud til at udvikle ansøgningen i konkurrence med tre andre projekter, og derefter blev der bevilget 7.453.711 kroner til at videreudvikle projektet.
Den faglige kontaktperson var projektleder ved Teknologisk Institut, Arne Grønkjær Hansen, men han ønskede ikke at kommentere Niels Jørgen Pedersens udmelding, og hvad den ville komme til at betyde for finansieringen af projektet.
Ingen vil have fabrikken
I sommeren 2018 stod det imidlertid klart, at ingen ville have projektet. Til trods for at man tidligere havde hævdet, at der var mindst 10 mulige placeringer af fabriksanlægget i Thy, så meldte alle fra, da det kom til stykket. Afslutningen blev meddelt ganske kortfattet den 22. juni 2018 i en pressemeddelelse fra Skov A/S, hvor det bl.a. hed:
”Efter års turbulent tilværelse bliver Apollo Thy projektet nu endegyldigt lukket af konsortiet bag. Konsortiet består af Gråkjær, SKOV, Big Dutchman, TICAN og SEGES Svineproduktion. Teknologisk Institut har deltaget med projektledelse.
Apollo Thy stalden kunne ikke etableres som oprindeligt planlagt, og trods flere forsøg er det ikke lykkedes konsortiet at finde en alternativ placering, hvor det kunne gennemføres med samme høje ambitionsniveau for brug af miljøteknologi.”
Tilbage står blot afregningen for de mange spildte kræfter. GUDP-sekretariatet bekræfter, at medlemmerne af konsortiet skal aflønnes for deres forgæves indsats. I værste fald kan der blive tale om en udgift på 7,4 mio. kr.
Projektleder Arne Grønkjær Hansen, TU, bekræfter overfor gylle.dk i en mail den 2. august 2018, at der skal penge på bordet. Han skriver bl.a.:
”Vi er først ved at samle de enkelte virksomheders del-regnskaber og udarbejde samlet regnskab og anmodning til GUDP om udbetaling.”
Kø ved håndvasken
Statsstøtten til det kuldsejlede projekt kom som tidligere nævnt fra GUDP-programmet. Det er en forkortelse for ”Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram.”
Programmet søger angiveligt at skabe større grøn og økonomisk bæredygtighed i den danske fødevaresektor og samtidig løse nogle af de klima- og miljømæssige problemer, samfundet står overfor, så fødevaresektoren fortsat kan skabe vækst i Danmark og sikre arbejdspladser. Derimod står der intet om ”human” bæredygtighed, dvs. hensyntagen til lokalbefolkningen i vedtægterne.
I bestyrelsen sidder en række kendisser fra erhvervslivet og konsulentbranchen, bl.a. Royal Greenland-direktør Mikael Tinghuus og den tidlige folketingsmand for SF, konsulent Jørn Jespersen.
Ingen GUDP-bestyrelsesmedlemmer har ønsket at forsvare deres beslutning om at godkende placeringen af “Apollo-Thy” i Jannerup Sogn nær Nationalpark Thy. Bestyrelsen har bedt GUDP-sekretariatet om at forsvare beslutningen og fralægge sig ethvert ansvar for den valgte placering.
Læs begrundelsen her: GUDP-svar
Initiativtageren til selve “Månegris-projektet” i 2012, daværende fødevareminister Mette Gjerskov (S), havde denne udtalelse i august 2016:
“Jeg lancerede månegrisprojektet for, at nogle af de mange millioner danskproducerede svin, kunne holdes på en måde, så forurening, lugt og andre gener mindskes samtidig med at dyrevelfærden kunne forbedres. Det er nu tre år siden jeg stoppede som minister, så jeg har kun kunne holde mig orienteret om projektet via medierne, men det er da mit håb, at der bliver lyttet til borgernes bekymringer, fordi det jo netop var hensigten, at svineproduktionen skulle mindske eller om muligt helt fjerne generne for de omkringboende og for naturen.”
