Se her, hvordan du bruger “tøm køleskabet”-appen.

Dit køleskab, dine køkkenskabe og din fryser gemmer på guld – hvis du husker at udnytte al maden. På et år kan din husholdning spare over 7.000 kr. Og om måneden kan du spare op til 4 timer i madindkøb. Mindre madspild betyder, at du sparer dine penge, sparer din tid og samtidigt sparer miljøbelastningen.

WebOpskrifter.dk er startet i 2001 og er en af Danmarks ældste og største hjemmesider med opskrifter. Over 3.000 opskrifter er det foreløbig blevet til, og der kommer løbende nye til.

Begge elsker mad, der smager af noget, og brænder for at udvikle smarte funktioner, der gør madlavningen lettere. Er særligt stolt af Tøm køleskabet-funktionen, der både gør det nemt at mindske madspild og spare penge.

Gør som supermarkederne – hav et flow i dit køleskab, din fryser og dine køkkenskabe, så de ældre og de åbne fødevarer stilles forrest og helst på en hylde i din øjenhøjde, så du hele tiden er opmærksom på maden og du husker at bruge maden op først.

Dine rester skal gemmes, men ikke glemmes. Hav central plads til dine rester og indtænk brug af resterne i al din madlavning, uanset om det er hverdagsmad, gæstebud eller en påske/julefrokost. Gem dine rester et centralt sted i køleskabet, så du hele tiden husker dem og er opmærksom på at få dem brugt i nye retter eller i madpakken.

Madspild i Danmark:

Samlet smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Husholdningernes madspild udgør 260.000 ton pr. år. I servicesektoren er der et årligt madspild på 227.000 ton, heraf 163.000 ton fra detailhandlen, 29.000 ton fra hoteller og restauranter og 31.000 ton fra institutioner og storkøkkener om året. Madspild fra primærproduktionen udgør 100.000 ton pr. år, mens fødevareindustrien står for et årligt madspild på 133.000 ton.

kilde: Miljøministeriet, Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse ”Danmark uden affald II”

Hvorfor er det en god idé at mindske dit madspild? Fordi:

  • Din familie vil kunne spare over 7.000 kr. om året ved at mindske madspild.
  • Du vil kunne spare flere timer i madindkøb hver måned.
  • Du vil være med til at mindske miljøbelastning og CO2-udledning.
  • Du vil være med til at passe på Jordens i forvejen knappe ressourcer samt mindske naturbeslaglæggelsen.
  • Du vil opføre dig ansvarligt i en verden, hvor på verdensplan ca. hver 9. barn, kvinde og mand mangler mad.
  • Du vil være med til at inspirere din omgangskreds og på lang sigt hele fødevareværdikæden til at mindske madspild.

EU-parlamentet: MADSPILD skal halveres INDEN 2030 og GENBRUG AF MAD skal være den nye satsning

Bannerfoto: Patrick Fore Vir/Unsplash

Visited 3 times, 1 visit(s) today

Kommentarer

  1. Steen Jensen

    Co2 udledning pg naturbeslaglæggelse….to ord der skuer lidt i ørene når man tænker på hvor meget god landbrugs/skov jord der (mis)bruges til bl.a juletræs produktion…12 millioner træer om året eller 35.000 ha…ok, det er så een ting men når det kommer til at smide mad væk må de store forlystelses parker løbe med guldpokalen, bl.a Tivoli der sidste år pyntede op med 20.000 græskar.,..nå, men bare vi er godt underholdt,.dansk brug og smid væk kultur i en nøddeskal

  2. Madspild opstår i produktionsleddet og skal bekæmpes der. Det nytter ikke at tømme køleskabet eller samle mad ind til hjemløse. Produktionen skal ned.

Skriv en kommentar