Der findes en tredje vej i tilgangen til skovdrift som del af svaret på såvel klima- og biodiversitetskrisen. Modsætningen mellem urørt skov og produktionsskov er uholdbar som løsningsmodel, blandt andet fordi urørt skov på langt sigt ikke lagrer nær så meget CO2 som en skov i drift, mens produktionsskov ikke levner rum til øget biodiversitet. Derfor er der behov for en tredje vej – skovdrift, som ikke alene giver biodiversitet, men også lagrer kulstof løbende og sikrer god dyrevelfærd. Den skovtype kaldes vedvarende skov med naturnær drift, herunder plukhugst
Det skriver Bent Hindrup Andersen og Johanne Gabel i et notat af 1. december 2020 om vedvarende skov. Med forfatternes tilladelse bringer vi et sammendrag og en henvisning til selve notatet. Her kommer sammendraget:
Skovhugst startede klimaforandringen
Skovhugst og pløjning samt ensidig dyrkning af enårige afgrøder siden overgangen fra jæger-samlerkulturen til bondesamfund er den historisk største årsag til klimaforandringerne.
Når træerne og deres rødder fjernes, planter rives op med rod, og jorden endevendes hvert år, bliver forbindelsen mellem CO2-optag og CO2-udledning kappet over. Naturens hightech CO2-teknologi sørger ellers i udgangspunktet for at optage CO2 via fotosyntese og lagre kulstoffet i blade, grene, stammer, rødder og jord. Når den teknologi tages ud af ligningen, står vi tilbage med frigivelse af CO2 fra jorden ved pløjning, golde overflader og monokulturer uden den mindste biodiversitet eller opbygning af muld.
Skov er derfor sammen med omlægning af landbrugsdriften til kulstoflagrende dyrknings- og driftssystemer blandt de mest betydningsfulde teknologier, som vi har til rådighed for at vende udviklingen i den menneskeskabte klima- og biodiversitetskrise foranlediget af menneskers kortsigtede arealforvaltning.
Urørt skov er ikke en helhedsløsning
I øjeblikket bliver urørt skov fremført politisk og af grønne organisationer som løsningen på biodiversitetskrisen i modsætning til produktionsskov.
Urørt skov kan være godt, men det løser ikke i sig selv kriserne for klima, biodiversitet og dyrevelfærd samlet set. Dertil batter det simpelthen ikke nok, fordi det hurtigt ender som en kamp om arealerne, hvor enten-eller-tilgangen betyder, at skov- og naturarealer til klima så at sige stjæler arealerne, der skal give mad til mennesker.
Samlet set kan der ikke frigøres tilstrækkeligt meget areal til urørt skov og natur til at vende udviklingen. Læg dertil, at urørt skov på sigt ikke optager lige så meget CO2 som en vedvarende skov med plukhugst og aldersvariation af træerne, jf. nedenfor. Desuden medfører den urørte skov i de fleste scenarier, at skoven indhegnes for at holde på de græssende dyr, der skal indgå i økosystemet. Den hegnede skov hindrer adgang, og betyder blandt andet, at dyrene ikke kan fouragere frit alt efter betingelserne.
Den hårde skelnen mellem produktionsskov (renafdrift) og urørt skov er desværre forsimplet og ikke særligt konstruktiv i forhold til at få størst muligt CO2-optag, biodiversitet og sikre, at vi fortsat har dansk produceret tømmer til byggeri. Når fældet træ bruges til byggeri, er kulstoffet indkapslet i tømmeret i hele byggeriets levetid. Omvendt hvis træet brændes af eller efterlades til at henfalde.
Mennesker har høstet træ fra skove gennem årtusinder og har indledningsvist gjort det på en måde, der tillod skoven at opbygge muld, lagre kulstof, så og gro nye træer i et tempo, der passede med skovningen og samtidig huse et utal af arter, der ikke pludseligt bliver hjemløse ved skovning, som den foregår i plantage/renafdrift .
Mellem urørt skov og produktionsskoven er der to andre skovdriftsformer:
- Skovlandbrug
- Vedvarende skov med naturnær drift, herunder plukhugst
I nærværende notat uddybes principperne for vedvarende skov med naturnær drift. For beskrivelse af det kulstoflagrende og alsidige skovlandbrug med flerårige afgrøder henvises blandt andet til ’Klimanotat under velfærdsdelikatesser’, ’Udvidet klimaaftryksanalyse’ og kronik i Politiken den 23. november 2020: ’Svaret på klimakrisen findes der, hvor svalerne vender.’
Vedvarende skov er et samlet bud, der ser på tværs af klima, biodiversitet og dyrevelfærd i et helhedsorienteret natursyn med sameksistens mellem natur, dyr og mennesker.
Vedvarende skov med naturnær drift ved pleje-plukhugst
Den vedvarende skovs evne er at opnå stor biodiversitet og stor kulstoflagring i et vedvarende skovdække med plukhugst, der betyder, at tømmer kan høstes fra skoven og både give en indtægt og en kulstoflagring i tømmeret som byggemateriale.
Plukhugst er et gammelt skovningsprincip, hvor man løbende plukker de træer, som er egnede til forskellige formål. Det foregår bedst med mindre skovmaskiner, som ikke ødelægger skovens træer og bund på sin vej ind og ud af skoven, og det foregår uden at blotlægge store arealer i et hug. Hvor de udvalgte træer bliver fældet, opstår der lysbrønde, som giver plads og lys og dermed liv i skovbundens lysåbninger. De omkringstående træer står for selvsåning, hvilket giver de kommende unge træer optimale betingelser i ly af de gamle træer. Det giver stærke unge træer, og det giver en variation i skovens alder. Det er vigtigt at bevare enkelte gode frøtræer, som erfaringsmæssigt sætter mange frø og giver gode stærke træer.
Lysbrøndene øger fotosyntesearealet, fordi skoven ikke vokser ensartet og ensaldrende op og dermed så at sige laver et tag på skoven, men derimod slynger sig op og ned i lysningerne som en slags huller i osten. I produktionsskoven/renafdriften fældes alle træer på én gang. Dermed går skovarealet i lyschok i et par år. Derefter sås der nye træer – oftest som en monokultur, der vokser ensartet op, lukker af for lyset, optager CO2 i en afgrænset periode på nogle år, indtil alle træer høstes . Artsrigdommen i sådan en produktionsskov er ikke særlig stor.
Naturnær skovdrift i Trend Storskov
Modsat giver den vedvarende skov med plukhugst en aldersvariation i skoven og en artsvariation, hvor mange forskellige træer gror side om side, f.eks. fyr, rødgran, sitkagran, eg, bøg, lærk, røn, el, ahorn, ask etc. Det er eksemplificeret i Trend Storskov i Nordjylland, der drives efter det princip, at man, uanset hvor i skoven man befinder sig, skal kunne tælle syv forskellige slags træer.
Trend Storskov er siden et omfattende stormfald i 1981, der lagde træer ned på 200 hektar, drevet så vidt muligt efter principperne om selvsåning samt alders- og artsvariation. I dag er skovdriften i Trend Storskov på Miljøstyrelsens hjemmeside som eksempel på denne drift med naturnær skovdrift.
Fremme af biodiversitet og humus
Den naturnære skovdrift giver en skov, der ifølge Miljøstyrelsen udover forskellige træer, buske og planter huser mange forskellige arter af svampe, lav, mos, insekter, fugle, snegle og organismegrupper .
Som led i at fremme og underbygge antallet af arter sørger man i den vedvarende skov for at markere fem til 10 træer pr. hektar, som efterlades, som og når de falder, til at henfalde og give dødt ved. Så vidt muligt efterlades også grene, som er uegnede til tømmer, på skovbunden til opbygning af dødt ved og humuslag og som afskærmning af unge selvsåede træer, idet skovens vildtlevende græssere, typisk råvildt, foretrækker at undgå gren- og kvasbunker, hvorfor de ikke bider de unge træer ned, som vokser i grenbunkerne efter selvsåning.
Målet for skovdriften er vedvarende skovdække, som er et af de vigtigste vilkår for biodiversiteten i skovene.
BOKS: Udvalgte principper i naturnær drift af vedvarende skov med plukhugst
- Skovarealet bør holdes vedvarende dækket af skov bestående af flere træarter og -aldre i blandingen, der tilstræbes at være halvt løv og halvt nål.
- Ved hugst og udslæbning må maskinerne ikke være over to meter bredde og akseltryk op til 2,5 ton (svarende til en traktor på 4 tons med vogn op til maksimalt 10 tons tilsammen). I dag vejer en moderne skovmaskine med læs typisk mellem 20-40 tons.
- Ideelt set skal udslæbning ske med hest
- Hvis små grupper af træer hugges samtidigt, må arealet på hver gruppe ikke overstige 0,25 hektar
- 5-10 træer pr. ha skal henstå til naturligt forfald, og et væsentligt antal træer holdes længere end normal omdriftsalder
- Det er vigtigt at bevare enkelte gode frøtræer, som erfaringsmæssigt sætter mange frø og giver gode stærke træer.
- Alle grene med en diameter under cirka 10 cm. skal efterlades på skovbunden
- Foryngelse sker ved såning (selvsåning, manuel såning og ved hjælp af fugle) samt naturlig opvækst
- Arter, der har vanskeligt ved at forynge sig naturligt (f.eks. eg), kan dog indplantes med lokalt materiale
- Jordbearbejdning skal begrænses mest muligt og helt undlades, hvor foryngelsen plejer at ske naturligt, også selvom det medfører lysninger
Vilde dyr som naturplejere
De store nøglearter indgår naturligt og hensigtsmæssigt i en selvforvaltende naturskov. De store planteædere i økosystemet, såsom kronhjort, rådyr og vildsvin, har stor betydning for naturplejen, fordi de blandt andet holder skoven åben og tilgængelig. Et eksempel er Tofte Skov i Himmerland i Nordjylland.
Skoven er 500 hektar og optræder som naturområde sammen med Tofte Mose. Skov og mose blev i 1907 indhegnet med cirka 27 kilometer vildthegn. I området lever kronvildt, vildsvin og europæisk bison. Senere vil der eventuelt også komme genforvildet kvæg og vildheste. Dyrene suppleringsfodres om vinteren, hvilket kan betyde, at de ikke tager de kedelige og grove græsser. Der er 20 kg planteæder pr. hektar, planlagt til at stige til 65 kg.
Skoven er en blanding af meget forskelligartet skov, afvekslende med store sletter. Her er bøg, eg, birk, el og småbladet lind. Der er fundet næsten 600 arter af svampe, og områderne huser nogle af landets tætteste bestande med hulrugende fugle.
Et andet eksempel er Mols Bjerge, som ikke er hegnet. Her er der 150 kg dyr pr. hektar, hvilket betyder, at dyrene også tager de grove græsser. Der er tilsyneladende mad nok til en masse dyr pr hektar i den danske natur. Dyrene er altså ubetinget en vigtig del af en kulstoflagrende, lysåben og artvarieret skov, men det kan være problematisk at indhegne store skovområder for at holde på dyrene, fordi det hindrer både menneskers og dyrs frie adgang til og fra naturarealerne.
I bogen ’Danmarks genforvildede natur’ foreslår Rune Engelbreth Larsen indhegning af i alt 15 nationalparker med tilsammen 375 kilometer hegn. De vilde dyr kan dermed ikke opsøge føde alt efter betingelserne, hvilket igen efterlader et ansvar hos mennesker for de hegnede dyr. Udfordringen kan være, at dyrene bliver for mange inden for indhegningerne, og der må ikke reguleres ved jagt. Det kan føre til sult hos dyrene, der efterlades til at dø selv.
Kulstoflagring i tømmer
Kulstoflagring i det skovede tømmer fra vedvarende skov med plukhugst er en vigtig gevinst for mennesker og klima.
Modsat indebærer urørt skov, at der ikke hentes tømmer ud fra skoven overhovedet, hvilket betyder, at træ til bygninger, anlæg, møbler mv. må hentes andetsteds, oftest i udlandet. Blandt andet skriver Træ- og Møbelbranchen den 9. juni 2020 følgende: ”Aftale om urørt skov vil hverken gavne job eller klimaet: Træ- og møbelbranchen i Danmark ser med stor bekymring på regeringens og støttepartiernes aftale om et omgående stop for al træfældning i minimum 16.200 ha danske statsskove, som fremover skal ligge hen som urørt skov.”
Tømmer hentet fra vedvarende skov indkapsler kulstof i hele byggeriets levetid, fremfor at kulstof frigives som CO2-udledning, hvis træet brændes eller efterlades som dødt ved og går i forrådnelse. Mindst lige så vigtigt er det, at tømmer fra vedvarende skov kan erstatte de stærkt klimabelastende materialer i dansk byggeri: beton, stenuld, stål og plast og derved give en meget stor klimaeffekt.
Træ kan med stor fordel bruges til landbrugets bygninger, hvor naturen vel at mærke er inviteret indenfor og dyrene udenfor på de eksisterende landbrugsarealer. Jurtehytten, klimateltet og ladebyggeri er eksempler. Dertil kan træ bruges til større bygninger som f.eks. skolebyggeri, hvor Uglegårdsskolen i Solrød er et illustrativt eksempel. Skolen er fra 1972-73 og er fredet på grund af de arkitektoniske værdier.
Træ kan også med fordel bruges til at bygge anlæg som f.eks. vindmøller. En industri, der i udgangspunktet bidrager til den vedvarende energi og løsning på klimarigtig energiforsyning, men som samtidig er ved at opbygge et stort affaldsproblem i form af glasfiber fra udtjente vindmøller.
Det er interessant læsning, og hvem vil ikke hellere se en skovhest i skoven, fremfor en traktor med lad. Der er mange fordele ved denne drift.
Plukhugst er ikke løsningen
Nedenfor kan du læse et 12 år gammelt indlæg fra Frederiksborg Amts fra den 20.01.2009 om “plukhugst”.
Gribskov er nu ved at blive udlagt som urørt ved skov, desværre med 12 års forsinkelse.
I de forløbne 12 år er der blevet plukket mange gamle træer i Gribskov, heraf endog to med sortspættereder. Mange af træerne er endt som flis i de lokale varmeværker til skade for biodiversiteten og klimaet, men til glæde for lokale borgere, der har fået en mindre varmeregning.
_______________________________________________________________________________
Udlæg hele Gribskov som urørt græsningsskov
Frederiksborg Amtsavis 20.01.2009
Naturdebat
Søren Wium-Andersen, natur- og miljøorganisationen Nepenthes
Hvorfor opsætte redekasser til ugler, skalleslugere og hvinænder i statens skove og til mejser, stære og alliker i vore haver? Fordi der mangler hullede træer i skovene, og gamle træer er sjældne i villahaverne. Men hvorfor i skovene, hvor træerne kan være 100-150 år gamle, og nogle endda 200 år?
I det effektive skovbrug har man gennem årtier med flid fældet alt med den mindste ansats til huller. Løv- og nåleskovsplantagerne har meget få naturlige levesteder for hulrugende fugle og for en lang række insekter og svampe. Mange arter af svampe, laver og insekter er i dag så sjældne, at de er rødlistede! Mellem en fjerdedel og halvdelen af disse arter er sjældne, fordi de er knyttet til gamle træer og dødt træ.
For snart 15 år siden besluttede statsskovvæsenet sig for at indføre nye principper for driften af skovene, for den biologiske værdi af dødt træ har været kendt længe. I Gribskov blev der, som i de andre statsskove, udlagt arealer, hvor der skulle være mere dødt træ i skoven til gavn for naturens mangfoldighed. Alt i alt er der i Danmark udlagt 4.600 hektar skov til såkaldt plukhugst eller 2,3% af arealet, hvor man særligt skal øge naturens mangfoldighed. Ved at »plukke« enkelttræer undgår man de store ændringer i skovens klima, som ellers ses, når der på en gang fældes store afdelinger af træer som blev plantet samtidig. I plukhugst-skovene skal man som hovedregel bevare 5-10 træer per hektar til de dør og rådner bort.
Det burde betyde, at der nu er bevaret ganske betydelige mængder af mere eller mindre henfaldne træer på de arealer, hvor der er gamle hugstmodne træer, f.eks. de såkaldte flådeege.
Kattelemmen
Desværre er der en kattelem i statens definition for plukhugst, nemlig ordet »hovedregel«. Det betyder i praksis, at distrikterne kan fælde de bedste og ældste træer med en høj markedsværdi. Det vil der ofte være en tilskyndelse til, for de ældste træer, der står tilbage i f.eks. ældre hugstmodne egebevoksninger, er blevet passet og plejet gennem årtier. Ofte får de ikke lov at stå til henfald og blive hullede til gavn for fuglene, eller til at blive angrebet af insekter inden de plukhugges på et distrikt der fattes penge.
Hvis de sidste flådeege »plukkes«, så er de ældste og de sidste mere end 150 år gamle træer forsvundet. At biodiversiteten dermed trædes under fode er beklageligt og i klar uoverensstemmelse med de intentioner, der er i naturskovsstrategien og biodiversitetskonventionen, og med de forpligtelser som Danmark har påtaget sig for leve op til 2010-målene for at bevare biodiversiteten.
At det står skidt til med biodiversiteten fremgår af en EU rapport, der kom forleden. Mængden af dødt træ i naturskovene ligger fem gange lavere i Vesteuropa sammenlignet med Østeuropa. Så der er behov for en indsats fra dansk side. Miljøministeren hævder, at alle statens skove nu dyrkes naturnært, hvor 3-5 træer skal bevares til henfald. Det er ikke godt nok. Der skal opstilles et mål- og resultatstyringssystem for skovene på biodiversitetsområdet. EU udarbejdede et forslag herom i 2007. Man kunne passende begynde med at anvende dette system, indtil man finder noget bedre.
Uforpligtende hensigtserklæringer fra miljøministerens side er ikke tilstrækkelige længere. Biodiversiteten bliver ikke forbedret med gummiord/elastiske vendinger som »tage særlige hensyn til« eller »så vidt muligt ophøre«, eller ved at bøje betegnelser som naturnær skovdrift og plukhugst ud over det tilladelige. Der skal klart nok også sættes kontrollerbare måltal for dødt træ på statens øvrige arealer, hvor der drives naturnær skovdrift. Ellers sker der det som man så først på året i 2008, at to gamle og potentielle redetræer for ørne blev »plukket« på det gamle Nødebo-distrikt ved hjælp af definitionens kattelem.
Uden mål- og resultatstyring på området sker der intet. Det ved regeringen udmærket godt. Hvorfor introducerer man det ikke, når regeringen hævder, at man vil øge naturens mangfoldighed og leve op til 2010-målene?
Vi anbefaler at starte med at udlægge hele Gribskov som en urørt græsningsskov. Den skal alligevel indgå i Nordsjællands Nationalpark.
Overvejer om det er værd at skrive
For vil der lyttes til en slidt stærk ældre skovhugger med mere end 3 årtier hårdt arbejde i skoven på cvet
Ikke imponerende PhD titler og universities grader, men lang lærdom og arbejde i danske skove og Europa og Nordamerika
Driften hedder Naturnær drift og ikke plukhugst og startede efter Rio de Janeiro i 91
Jeg arbejder i de store skove i rold, vil i lære om skov og natur må i vide det handler om historie, og tiden betyder alt
Rgr bliver let 100 år bøg 350 år eg det dobbelte, at ændre noget på få år er sikkert tegn på man ikke aner hvad man laver
Her i rold har jeg ikke lavet en afdrift siden 90, og i kan kigge på Google maps og se på skoven fra oven, og uden at vide det se hvor statens arealer er
Her passer jeg og mine 2 kolleger på skoven biodiversitet og folk og fæ
Over halvdelen er nu urørt skov
Så den biodiversitet jeg i forvejen passede på er nu blot alene, klimaet taber
Jeg har gennem tiderne arbejdet sammen med de 3 hestekuske vi havde, ikke fordi det var national romantik men god økonomi, skovning maskiner blev indført med vold og magt, og vi gik fra sporbredde på 100 m til 18 m
Man stopper ikke teknisk udvikling
Siger bare jeg ved hvad jeg snakker om
Jeg laver en million kr med min motorsav hver år, penge som går ind i projekter for naturen
Ikke en af jer vil kunne se jeg har været der, tager ikke træer med biodiversitet eller mosdyr som jeg dagligt kalder det
Naturnær drift betyder evig skovdække med træer og arter i alle aldre
Hensyn tagen til natur mennesker og træ til savværket
Træ bliver ved at gro uden kemikalier, gødning og skidt
Vi render tør for olie plastik grus.
Træ render vi ikke tør for. Og vi bør ikke hente det i andre verdensdele hvor det betyder ødelæggelse af økosystemer
Jeg har lige leveret træ til at bygge ny håndværker skole i Horsens, dansk byggeri i dansk træ
Lige leveret bovspyd og skibsfart til værftet i hobro, 15 km væk
En husejer har fået fantastisk flot trægulv af træ som stod 4 km væk
Skal de folk hente deres træ i svartswald
Tusinde km på lastbiler
Jeg arbejder ikke gennem en kattelem, træt af godt hårdt arbejde ikke bliver værdsat,
Har lavet tusinde vis af opgaver for at passe på og beskytte og forbedre flora og fauna
Jeg er ikke imponeret af jeres PhD titler og dyre uddannelser, hvis det i vil bruge jeres dyrt tillærte viden til er jeres egen lille hønsegård, strid og kælv
Med skovhugger hilsen preben Palsgaard
Hej, vil blot kommentere på mangel af skov med naturlig hydrologi. Det mangler der i dk, og får industrialiseringen var det der meget mere. Helhedsløsningen er at have begge skove, altså skov med formål på dyrkning og skov med høj arts diversitet. Danmark producerer desuden nok mad i forvejen, så at udlægge arealer til dyrkningsskov er ikke en reel trussel. Desuden er manglen på dødt ved og (som der skal være meget mere af end vi ser i dag), samt krogede stammer, som ikke er udviklet til produktion har også stor betydning, og harmonere dårligt med produktion. De urørte skove kommer til at fylde så få arealer af dks samlede landmasse, at det ikke vil samlet set kunne mærkes. Hele modstanden føles blot som en aversion mod det vilde. Danmark er et fornuftsland. Problemet er, at naturen er ligeglad med fornuft. Den kræver plads og den kræver kaos.