Millioner af kroner har det offentlige spenderet i forsøg på at dæmme op for forureningen på Harboøre Tange, men en markant overhyppighed af svære kræfttilfælde plager egnens beboere. Kemisk forurening er under mistanke for at være årsagen. Foto: Bent Lauge Madsen

Trods markant kræftrisiko i lokalbefolkningen i to sogne i Lemvig Kommune afviser kemifabrikken FMC Agricultural Solutions A/S at oplyse, hvilke giftstoffer der anvendes i fabrikkens sprøjtegifte

En begæring om aktindsigt i produktionen af konkrete sprøjtegifte på kemifabrikken FMC Agricultural Solutions A/S (tidl. Cheminova) på Harboøre Tange i Vestjylland afvises af den amerikansk ejede fabrik. Dens advokater påstår i et høringssvar, at fabrikkens ejere vil lide ”væsentlig økonomisk skade”, hvis offentligheden får kendskab til, hvor i udlandet og på hvilke fabrikker tre af fabrikkens populære varemærker produceres.

Påstanden, der er fremsat i en fire siders redegørelse fra det københavnske advokatfirma Bech-Bruun, drejer sig om tre af fire PFAS-baserede sprøjteprodukter (varemærkerne Vendetta, Zignal 500 SC, Safari 50 WG, Nexide CS), som FMC Agricultural Solutions A/S er opført som producent af. Imidlertid er det kun Nexide CS, der produceres lovligt på fabrikken ved Harboøre, ifølge miljøgodkendelsen, hvilket ikke bestrides af Miljøstyrelsen. Imidlertid har fabrikken hævdet, at de tre varemærker i virkeligheden produceres i udlandet trods oplysningerne på etiketterne. Miljøstyrelsen har bekræftet den vildledende etikettering, som angiveligt skulle være indenfor lovgivningens rammer. Styrelsen hævder også at have kendskab til hvor og på hvilke fabrikker i udlandet, disse varemærker fremstilles, men har ikke umiddelbart ønsket at udlevere disse oplysninger.

Miljøstyrelsen rådgiver kemifabrikkens advokat

Redaktionen har fremsat en begæring 27. november 2023 om aktindsigt, hvor vi efterspørger præcise oplysninger om, hvor og på hvilke fabrikker de tre nævnte varemærker produceres i udlandet.

Denne begæring har Miljøstyrelsen sendt til høring hos FMC Agricultural Solutions A/S, der har besvaret henvendelsen 20. december 2023. Samme dag har Miljøstyrelsen anmodet redaktionen om kommentarer til uddrag af kemifabrikkens besvarelse, hvilken blev besvaret 2. januar 2024.

Advokat Jacob Schall Holberg, Bech-Bruun. PR-foto

Ganske overraskende har Miljøstyrelsen derefter sendt redaktionens svar 4. januar 2024 til endnu en udtalelse hos FMC Agricultural Solutions A/S. Fabrikkens advokatfirma Bech-Bruun har derefter 5. januar 2024 taget telefonisk kontakt til Miljøstyrelsens sagsbehandler, før advokat Jacob Schall Holberg 8. januar 2024 har fremsendt endnu et svar på fire sider.

“Det fremgår af advokatens besvarelse, at Miljøstyrelsen telefonisk har vejledt advokaten om, hvad besvarelsen skal indeholde, hvis styrelsen skal kunne afvise begæring om aktindsigt”

Ifølge advokat Jacob Schall Holberg har styrelsen i brev af 4. januar 2024 gjort det klart, at man ikke mener, at ”den udtalelse, som vi den 20. december 2023 fremsendte på vegne af vores klient, indeholder en konkret og udbygget begrundelse for, hvorfor udlevering af de pågældende oplysninger vil indebære en nærliggende risiko for, at FMC Agricultural Solutions A/S påføres skade, navnlig et økonomisk tab af væsentlig betydning. På baggrund heraf har styrelsen anmodet om en sådan konkretiseret og udbygget begrundelse.”

Advokaten skriver videre, at ved telefonsamtale af 5. januar 2024 ”har Miljøstyrelsen supplerende oplyst, at det ikke er nok at anføre, at der ved udlevering vil være nærliggende risiko for, at FMC Agricultural Solutions A/S påføres økonomisk skade af nogen betydning, som anført i udtalelsen af 20. december 2023. Styrelsen har oplyst, at der i stedet er krav om væsentlig økonomisk skade, herunder konkretisering af, hvor stor økonomisk betydning udlevering af oplysningerne vil have for FMC Agricultural Solutions A/S.”

Med denne vejledning fra Miljøstyrelsen har advokat Jacob Schall Holberg fra Bech-Bruun derefter udformet og afleveret 8. januar 2024 et fire sider langt høringssvar. I svaret udmales de store konkurrencemæssige problemer og økonomiske tab, som en aktindsigt påstås at kunne medføre for den amerikansk ejede kemifabrik. Der nævnes dog intet om størrelsen på et konkret tab.

Høringssvaret fra advokatfirmaet Bech-Bruun kan læses her.

Læs også redaktionens duplik her.

Unormalt mange kræftdødsfald på egnen

Den begærede aktindsigt er helt afgørende for, om offentligheden kan få viden om, hvor de farlige sprøjtegifte bliver produceret, og hvor der sker udledninger af restprodukter i f.eks. spildevand eller andre emissioner.

Der er tale om overordentligt farlige emissioner, som beskrevet utallige gange siden Cheminova-fabrikkens grundlæggelse i 1953. I henhold til miljøoplysningslovgivningen skal oplysninger af denne karakter udleveres i fuldt omfang, uanset om de kan få økonomiske konsekvenser for det pågældende firma. FMC Agricultural Solutions A/S tilhører gruppen af risikovirksomheder, hvor der af myndighederne skal tages særlige hensyn til information til ansatte og naboer jf. sagen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ”Vilnes og andre v. Norge”, dom af 5.12.2013. Dommen fastslog, at stater har en særlig pligt til at sikre borgerne væsentlig information om risici for helbred.

I 2021 blev der påvist en markant forhøjet kræfthyppighed i Harboøre-Thyborøn området, hvor folk i lokalbefolkningen har haft 20% større risiko for alvorlige kræftsygdomme end i andre sammenlignelige lokalsamfund. Denne overhyppighed blev koblet sammen med miljøfaktorer i området. I den videnskabelige artikel om undersøgelsen, der er publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature, hedder det: ”The study suggested that chemical pollution may have affected cancer risk.” Artiklen kan læses her.

Denne kræftrisikoanalyse er det i december 2023 blevet besluttet at videreføre. Region Midtjylland har vedtaget at gennemføre en undersøgelse af årsagssammenhænge mellem det forhøjede antal af kræfttilfælde i Thyborøn-Harboøre og forureningen i området. Læs nyheden her.

Det er indlysende, at en sådan undersøgelse næppe vil kunne gennemføres med nogen mening, medmindre forskerne og offentligheden får uhindret adgang til fuld og detaljeret indsigt i, hvad der importeres, forarbejdes, udledes og eksporteres af giftige stoffer på fabrikken i Harboøre. Det er den eneste kemivirksomhed i området.

Hvis myndighederne derimod vælger at efterkomme kravet fra FMC Agricultural Solutions A/S om hemmeligholdelse af de importerede gifte og deres oprindelse, vil det kunne få uoverskuelige følger for folkesundheden i området og tilliden til myndighederne generelt.

PFAS-giftene er påvist overalt på den 12 kilometer lang Harboøre Tange. Privatfoto

Direktøren lyver igen og igen

Den konkrete sag drejer sig som nævnt om de fire PFAS-baserede produkter, der alle angives at have FMC som producent, men som fabrikken og Miljøstyrelsen hævder, er fremstillet i et hemmeligholdt land på en hemmelig fabrik for de tre mærkers vedkommende.

Sagen kompliceres dog yderligere af fabrikschefens manglende vilje til samarbejde.

Sprøjtegiften Nexide CS er den eneste, Miljøstyrelsen oplyser som produceret på Harboøre-fabrikken. Produktet er senest blev godkendt i november 2016, men FMC Agricultural Solutions A/S har haft miljøgodkendelse til at producere PFAS-giften gamma-cyhalothrin, som Nexide CS er baseret på, siden 2012.

FMC site Rønland har ikke på noget tidspunkt haft tilladelse til at producere det PFAS-baserede aktivstof triflusulforon-methyl, som produktet Safari 50 W ifølge etiketten er baseret på. Ifølge Miljøstyrelsen skal oplysningen på etiketten ikke betragtes som retvisende. Safari 50 W er produceret i et fremmed land.

Også Jyllands-Posten blev 3. januar 2023 bundet en falsk historie på ærmet af kemifabrikkens direktør Jacob Kyllesbech.

De to andre sprøjtegifte (Vendetta og Zignal), der angiveligt heller aldrig er blevet produceret på fabrikken, er baseret på PFAS-giften fluazinam. Dette giftstof har fabrikken haft miljøgodkendelse til at fremstille og anvende siden februar 2008.

Sammen med flutriafol, der også er et svampemiddel men ikke PFAS-baseret, bliver fluazinam produceret inde på fabrikken i ”Triazolområdet”, der består af to eksisterende bygninger, en reaktorbygning og en lagerbygning samt en containerterminal og en ammoniaktank.

Alt dette fremgår af den omfattende miljøgodkendelse.

Men til trods for denne klare dokumentation påstår fabrikschef Jacob Kyllesbech hårdnakket, at der ikke bruges PFAS-gifte på fabrikken. I et stort interview med Weekendavisen den 25. november 2022 fastslog Kyllesbech, at der ikke er og aldrig har været PFAS-stoffer i produktionen, og senere har han gentaget påstanden bl.a. overfor Jyllands-Posten.

Her er citatet, hvor fabrikschefen lyver overfor Weekendavisens journalist:

»PFAS har vi aldrig brugt i vores produkter,« siger fabrikschef Jakob Kyllesbech. »Som i aldrig. Heller ikke da vi hed Cheminova.«

– Hvorfor er det så målt i jeres spildevand?

»Det er så det gode spørgsmål,« svarer han.

Kemikaliekysten

Bannerbillede: Niels Knudsen, Esbjerg

Visited 57 times, 15 visit(s) today

Kommentarer

  1. aagesenbr176100

    Fisker miljøstyrelsen efter bestyrelsesposter? Den miljøstyrelsse er da helt på afveje.

  2. Jørn From

    “Ifølge Miljøstyrelsen skal oplysningen på etiketten ikke betragtes som retvisende. ”
    Hvad skal man så med etiketter?
    Er miljøstyrelsen en underafdeling af landbrugsministeriet?

    • Den afdeling i Miljøstyrelsen, som beskæftiger sig med sprøjtegifte, den er en underafdeling af L&F, og den har kun to gummistempler, et hvor der står godkendt, og et hvor der står dispensation.

  3. Søren Wium-Andersen

    Cheminova A/S vækststrategi er at skabe egne versioner af eksisterende aktivstoffer, når patentet er udløbet på disse, skriver de i nedenstående pressemeddelelse.

    https://www.fmcagro.dk/dk/teknisk_service/nyheder/zignal_500_sc_godkendt.htm

    Zignal® 500 SC godkendt
    Pressemeddelelse

    Mandag den 27. maj modtog Cheminova A/S, det endelige godkendelsesbevis på vores nye svampemiddel Zignal® 500 SC.

    Aktivstof og formulering: Zignal® 500 SC indeholder 500 g/l fluazinam i en Suspensionskoncentrat- (SC) formulering.

    Virkemåde
    Zignal® 500 SC er et ikke-systemisk svampemiddel med kontaktvirkning og skal anvendes forebyggende til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Zignal® 500 SC hindrer skimmelsporerne i at spire på kartoffelbladene og nedsætter sporuleringen. Zignal® 500 SC har en særdeles god virkning overfor knoldskimmel.

    Anvendelse
    Zignal® 500 SC er godkendt til bekæmpelse af kartoffelskimmel i kartofler. Produktet kan anvendes i BBCH 32-91. Zignal® 500 SC må anvendes maksimalt 10 gange i en vækstsæson, men som led i en ansvarlig resistensstrategi anbefaler Cheminova, at Zignal kun anvendes 4 gange i en vækstsæson. Cheminova anbefaler endvidere, at produktet anvendes i perioder med lav tilvækst og lavt smittetryk.

    Resistens
    Fra 1998 til 2007 var der et stort forbrug af fluazinam-holdige skimmelprodukter i Danmark. Dette resulterede tilsyneladende i, at kartoffelskimmel blev mindre følsomt overfor fluazinam-holdige produkter. Efter en årrække uden forbrug af fluazinam, ser det nu ud til, at aktivstoffet igen har fuld effekt overfor kartoffelskimmel. På side 340 i Oversigt over Landsforsøgene 2012 står der: “En rutinestrategi med fuld dosering af Shirlan® (500 g/l fluazinam Cheminova bemærkning), Revus® og Ridomil® giver den bedste skimmelbekæmpelse i 2012”. Dermed har fluazinam haft god effekt på kartoffelskimmel i 2012-forsøgene.

    Blandbarhed
    Zignal® 500 SC kan blandes med insektmidler. Ved blanding med mangan produkter, skal Zignal® 500 SC tilsættes først. Zignal® 500 SC må ikke blandes med spredemidler eller olier.

    Cheminova A/S vækststrategi.

    Med lanceringen af Zignal® 500 SC stadfæster Cheminova A/S endnu engang sin position som udbyder af et bredt sortiment af planteværnsmidler. Cheminova A/S vækststrategi er at skabe egne versioner af eksisterende aktivstoffer, når patentet er udløbet på disse. Denne forøgede konkurrence på markedet er med til at optimere økonomien i dansk landbrug.

    For yderlige oplysninger kontakt Michael Rose på tlf. 41 64 05 95

    Shirlan®, Ridomil® og Revus® er registrerede varemærker hos Syngenta.

  4. Miljøstyrelsen – er de på lønningslisten i Harboøre??
    For fand.. da, hvis ikke en etiket skal være retvisende – så er de jo helt overflødige!
    HVOR ER DER EN VOKSEN?

  5. Den danske befolkning bør kræve miljøministerens hoved på et fad.

  6. Karenmarie Simonsen

    Artsfattigdom mht. Dagsommerfugle på Harboøre Tange.

    Har siden 2019 og frem tom. 2023 været en del af atlasprojekt “Danmarks Dagsommerfugle lll” -NaturbasenDK. – https://www.sommerfugleatlas.dk/
    Har adskillige gange i perioden afsøgt kvadrat 628_44 (Harboøre Tange) – og har været meget forundret over den artsfattigdom som kendetegner området – en biotop som ellers skulle tilsige en rig diversitet. Kun 6 Dagsommerfuglearter er fundet i observationsperioden – og kun fåtalligt……….
    Tænker at de beskrevne miljøgifte i artiklen meget vel kan være årsagen!!!

  7. Karenmarie Simonsen

    Kære Keld Hansen – når jeg går ind på mailen fra 9/1, og ønsker at læse hele artiklen – er dette ikke muligt? – har videresendt til andre som oplever samme problem – kan kun gå ind via kommentarer?😱

  8. Karenmarie Simonsen

    God ide at kontakte Lars Andersen!
    Du gør det Kjeld 🙂

    Kan måske være med til yderligere at dokumentere problemet omkring miljøkatastrofen i området…..

    “Som i det store – således også i det små”

    PS. Kan gå direkte ind på artiklen nu

Skriv en kommentar