Risikolisten indeholder tre PFAS-baserede sprøjtegifte: fluazinam, diflufenican og lambda-cyhalothin. Disse kemikalier er alle lovlige at anvende, og produktionen fremgår også af fabrikkens miljøtilladelse. Imidlertid er forskellige PFAS-forbindelser i sommeren 2022 påvist i meget store mængder i det spildevand, som fabrikken udleder til Vesterhavet. Alligevel har FMC-fabriksdirektør Jakob Kyllesbech senere hævdet i interviews med Weekendavisen i november 2022 og Jyllands-Posten i januar 2023, at der aldrig har været anvendt PFAS-kemikalier på fabrikkens grund.

Selvom kemikaliefabrikken har været imod det, Miljøstyrelsen har sagt nej mange gange, og politiet har krævet, at det hele skulle holdes hemmeligt af hensyn til statens sikkerhed, så er det nu endelig muligt at vise en liste over de mange farlige kemikalier, der bliver lavet og brugt på Cheminova-fabrikken i Harboøre i Vestjylland

Listen over kemikalier inde på Cheminova-fabrikken (den nuværende FMC-fabrik) opregner i alt 308 produkter og kemikalier, der er så farlige og forekommer i så store mængder, at de er omfattet af Risikobekendtgørelsens krav om indberetning, men mængdetallene holder myndighederne hemmelige.

Udover hjælpestoffer som svovlsyre, salpetersyre, gult fosfor og klorbrinte rummer bilag 4 i den lovpligtige sikkerhedsrapport 22 sider med 308 farlige sprøjtegifte og andre stærke kemikalier, hvoraf mange hverken må sælges eller kan opbevares lovligt af brugere i Danmark.

Fhv. fiskeskipper Bjarne Hansen ved det herostratisk berygtede høfde 42-udløb i Vesterhavet. Privatfoto

Tidligere fiskeskipper Bjarne Hansen, der bor i Thyborøn, har gennem en menneskealder kæmpet mod forureningen fra først Cheminova og nu FMC-fabrikken. Bjarne Hansen har gennemgået listen med risikovirksomhedens 308 kemikalier, og han siger:

”Hvis det værste sker, og der går hul på flere af deres kemikalietanke, så kan de slå alt liv ihjel i hele Limfjorden, for det er den vej, strømmen går. Mange af de her kemikalier er så giftige, at fisk og skaldyr vil kunne mærke det helt ind på den anden side af Ålborg, hvis katastrofen sker. Men myndighederne har altid vendt det blinde øje til os, og det er meget betegnende for deres vaklen, at der findes ingen evakueringsplaner for Thyborøn. Vi kan bare kravle ind under bordet og håbe på, at giften ikke rammer os.”

Fortidens skrappe gifte produceres stadig

Her komme et udpluk af de risikokemikalier, der er indberettet til Miljøstyrelsen i januar 2023.

Der forefindes malathion i ukendte mængder inde i produktionshallerne på FMC-fabrikken, til trods for at virksomhedens varemærke Fyfanon 440 EW, der er baseret på insektgiften malathion, ikke har været lovlig at sælge i Danmark siden 2008 på grund af sundhedsfare. Giften påvirker både det centrale og det perifere nervesystem hos mennesker og medfører reduceret puls og åndedrætsbesvær. Alligevel har FMC så sent som i oktober 2023 markedsført produktet Malathion 1000 EC i Brasilien, hvor det anbefales til sprøjtning af kaffebønner. Om produktet fremstilles i Harboøre afviser virksomheden at svare på.

Ligeledes opbevarer fabrikken ukendte mængder af insektgiften dimethoat, der både er ulovlig at bruge og opbevare for landmænd i hele EU, og som i lighed med malathion er et organofosfat, der angriber nervesystemet og derfor er blevet forbudt. Cheminova producerede insektmidlet Danadim Dimethoat 40, indtil giften blev forbudt i 1999, men kemikaliet indgår fortsat i produktionen på fabrikken.

Der forefindes også ukendte mængder af insektgiften cypermethrin, som blev markedsført herhjemme med produktnavne som Cyperkill og Ripcord af 10 danske virksomheder, indtil et generelt EU-forbud bandlyste kemikaliet i 2011. Cypermethrin var både sundhedsskadeligt for mennesker og farligt for bier og vandlevende organismer.

Så er der abamectin, der forefindes i fire formuleringer inde på fabrikken, til trods for at FMC/Cheminova aldrig har markedsført produkter med dette insektmiddel i Danmark. Sprøjtegiften har tidligere har været godkendt til snitblomster og potteplanter i væksthus, men er ikke længere godkendt herhjemme. Anderledes forholder det sig i Australien, hvor FMC markedsfører abamectin under varemærket Vantal Upgrade til sprøjtning af grøntsager som bønner, æbler, pærer, jordbær, rabarber, papaya, tomater og flere andre. Om australske Vantal Upgrade er produceret med abamectin i Harboøre, har fabrikken nægtet at oplyse.

Forbudte neonikotinoider og PFAS-gifte

Mere overraskende er det, at fabrikken også anvender kemikaliet imidacloprid i produktionen. Det har været verdens mest solgte insektmiddel frem til 2018. Imidacloprid tilhører gruppen af de såkaldte neonikotinoider, men som har en giftighed for insekter som bier, der er 7000 gange større end tidligere tiders DDT. Af samme grund blev neonikotinoiderne forbudt overalt i EU i 2019 med forbud mod salg, anvendelse og opbevaring i landbruget. Frem til 2017 producerede Cheminova bejdsemidlet Picus 700 WS på basis af imidacloprid, som blev forbudt overlat i EU i 2019. Alligevel indgår giftstoffet i produktionen på fabrikken i dag men i ukendte mængder.

Endelig kan det fremhæves, at listen indeholder tre PFAS-baserede sprøjtegifte: fluazinam, diflufenican og lambda-cyhalothin. Disse kemikalier er alle lovlige at anvende, og produktionen fremgår også af fabrikkens miljøtilladelse. Imidlertid er forskellige PFAS-forbindelser i sommeren 2022 påvist i meget store mængder i det spildevand, som fabrikken udleder til Vesterhavet. Alligevel har FMC-fabriksdirektør Jakob Kyllesbech senere hævdet i interviews med Weekendavisen i november 2022 og Jyllands-Posten i januar 2023, at der aldrig har været anvendt PFAS-kemikalier på fabrikkens grund.

PFAS-kemikalier er svært nedbrydelige og kan derfor ophobes i så store mængder, at de kan være skadelige for miljøet og mennesker. De kan medføre sundhedseffekter på leveren og immunsystemet, lavere fødselsvægt og forringet fertilitet og/eller skade det ufødte barn. Desuden mistænkes stofferne også for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

Miljøstyrelsen støtter hemmeligholdelsen

Når sprøjtegifte forbydes i EU, betyder det, at ”salg, anvendelse og opbevaring af midlet er forbudt i Danmark”. Alligevel findes de i mængder og ganske lovligt inde på Cheminova-fabrikken. Hvordan kan det lade sig gøre?

Kontorchef Morten Rickers Østergaard, Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsens kontorchef Morten Rickers Østergaard besvarede spørgsmålet i en mail 20. juni til gylle.dk. Han henviste til EU-forordning 1107/2009, der regulerer markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler inden for EU, men ikke produktion af plantebeskyttelsesmidler med henblik på eksport til lande udenfor EU. Det er dog en forudsætning, at ”den medlemsstat, hvor midlet fremstilles, opbevares eller transporteres, har indført kontrolkrav for at sikre, at plantebeskyttelsesmidlet udføres fra dens område,” skriver kontorchefen.

Imidlertid har Miljøstyrelsen nægtet at oplyse, hvad der produceres inde på fabrikken i Harboøre i forhold til FMC-koncernens udenlandske fabrikker. En begæring om aktindsigt blev i januar 2024 afvist af den amerikansk ejede fabrik. Dens advokater påstod i et høringssvar, at fabrikkens ejere ville lide ”væsentlig økonomisk skade”, hvis offentligheden får kendskab til, hvor og på hvilke fabrikker tre af fabrikkens populære varemærker produceres. Miljøstyrelsen valgte at følge fabrikkens advokater og afvise begæringen.

Ingen åbenhed trods overhyppighed af kræft i Thyborøn

Allerede i 2022 afviste FMC-fabrikkens direktør enhver form for offentlighed. ”FMC Agricultural Solutions A/S ønsker på nuværende tidspunkt ikke at bidrage til dit journalistiske arbejde”, skrev direktør Jakob Kyllesbech i oktober 2022 til redaktionen.

Overfor Miljøstyrelsen har fabriksdirektøren atter gjort gældende, at fuld offentlighed omkring sprøjtegiftene og deres produktion på Cheminova vil kunne påføre FMC-koncernen betydelige økonomiske tab. Fabrikken sendte den 2. maj 2024 følgende udtalelse til styrelsen:

”Det er virksomhedens vurdering, at oplysningerne om hvor kemikalierne anvendes skal udelades, da de giver indsigt i produktionsmetoder og knowhow, som er af væsentlig økonomisk betydning for virksomheden.”

Miljøstyrelsen har igen valgt at følge fabrikkens krav om hemmeligholdelse og undtaget alle oplysninger om mængderne af de farlige gifte og deres placering på de enkelte produktionsanlæg inde på fabrikken.

Indbyggerne i Thyborøn og Harboøre må siges at have en særlig interesse i disse informationer, da de har været ramt af en overhyppighed af kræft på 20% i sammenligning med to andre vestjyske fiskerisamfund uden industriforurening. Det fremgår af et omfattende videnskabeligt studie fra Københavns Universitet, hvori nyre- og blærekræft nævnes som de hyppigste tilfælde for både mænd og kvinder, og med mave- og lungekræft især hos mænd, mens endetarmskræft var hyppigst hos kvinder. Ifølge studiet peger netop disse kræftformer på industriel miljøforurening som årsag, men forskerne har ikke turde pege på ”potentielle specifikke forbindelser”. Tallene er fra 1968-70 og 1990-2006.

Kontorchefen går på listepoter

Ganske vist pålægger Risikobekendtgørelsen direkte myndighederne at orientere den lokale befolkning om farlige kemikalier i en såkaldt beredskabsplan, der forelægges den berørte offentlighed. Alligevel har Miljøstyrelsen ikke været ivrige efter at oplyse om de mange giftige stoffer inde på fabrikken.

Som svar på en anmodning om aktindsigt i produktsortimentet  indrømmede Miljøstyrelsen i oktober 2023, at man ikke ved, hvilke sprøjtegiftprodukter der fremstilles inde på fabrikken. Svaret var underskrevet af kontorchef Morten Rickers Østergaard og lød:

”Miljøstyrelsen har ikke egentlige komplette lister over samtlige pesticider og hjælpestoffer, der produceres/anvendes på fabrikken.”

Nogle måneder senere viste det sig at være usandt. Gennem en aktindsigt i en anden afdeling af Miljøstyrelsen lykkedes det journalist Nicoline Noe sidst i maj 2024 at få udleveret listen over de 308 kemikalier. Forelagt denne udvikling forklarede kontorchef Morten Rickers Østergaard sin oprindelige afvisning i en mail sidst i juni 2024:

”Der er (…) ikke tale om en komplet liste over pesticider og hjælpestoffer, der produceres og anvendes på FMC, men kun en liste over de stoffer, der har en farekategori, der gør, at stofferne er omfattet af risikobekendtgørelsen. Herunder f.eks. brandfarlige gasser og væsker, stoffer, der ved uheld kan give anledning til eksplosion, og stoffer med farekategorien sundhedsfare. Dette er kun en delmængde af de stoffer, der kan være til stede på FMC site Rønland.”

Påstås at true statens sikkerhed og rigets forsvar

Endnu mere afvisende stillede Midt- og Vestjyllands Politi sig i deres udtalelse af 15. maj 2024 vedrørende aktindsigten:

”Med henvisning til de angivne bestemmelser skal Midt- og Vestjyllands Politi udtale, at såfremt dokumentet udleveres i sin oprindelige form, er det vores vurdering, at udenforstående vil få indgående kendskab til, hvilke stoffer der opbevares på virksomheden, specifikt hvor stofferne opbevares.

Midt- og Vestjyllands Politis vurderer, at denne viden vil kunne udnyttes til skade for statens sikkerhed eller rigets forsvar, idet det med de pågældende oplysninger vil være muligt at forårsage omfattende skader.

Videre vurderer Midt- og Vestjyllands Politi, at det er nødvendigt at begrænse retten til aktindsigt i de angivne oplysninger, idet adgang til oplysningerne vil kunne indebære en nærliggende risiko for, at sådanne oplysninger vil kunne udnyttes af eventuelle kriminelle i forbindelse med planlægning af forbrydelser, idet de opbevarede stoffer vil kunne anvendes til at begå kriminelle handlinger.”

Intet beredskab hvis det værste sker

Tidligere fiskeskipper Bjarne Hansen i Thyborøn er ikke tryg ved udviklingen, fordi Beredskabsstyrelsen ifølge ham ingen evakueringsplan har for borgerne i Thyborøn. Hansen siger:

”Sker forureningen under en katastrofe og ad luftvejen er befolkningen prisgivet. Sker der en eksplosion, som vi flere gange har oplevet på Cheminova, er risikoen for en kædereaktion til andre tanke og andre stoffer til stede, da det er et lille og meget kompakt områder disse stoffer opbevares på. Sker forureningen ud i jorden eller grundvandet er Limfjorden den næste aftager og her så vi, hvad der skete da en udslip fra Cheminova i 60’erne slog alle Priess’ østers ihjel på en nat i Løgstør.”

Bannerbillede: Høfde 42 med spildevandsudløbet i Vesterhavet. Billede til fri download.

Visited 910 times, 14 visit(s) today

Kommentarer

  1. aagesenbr176100

    Modbydeligt at se den virksomhed, får lov til at fortsætte den opførsel. Og endnu værre at politikerne lader stå til. Forbyd det, hellere igår end senere.

  2. Jan Stampe Nielsen

    Jo, jeg bliver så vred, men også opgivende. Jeg synes at artiklen på glimrende vis anskueliggør den magtfuldkommenhed, der bliver mere og mere synlig i det danske samfund.
    Magten koncentreres på få hænder og de holder fast, naturligvis fordi det giver følelse af fuldkommenhed og egne evner.
    Den omkringværende samfund indgår ikke i magtens korridorer. Vel også fordi samme samfund ingenting gør, men bruger tiden og evnerne på så meget andet. Tilbudsaviser er et hit!
    De der burde passe på og holde øje med hvad der forgår, den uduelige/overflødige miljøstyrelse og den usynlige miljøminister er jo selv blevet en del af magten.
    Sidst ankomne synes så at være politiet. Men cheferne kommer jo nok også de samme steder og så kan man jo lige så godt få en snak om, hvordan man holder alt det miljøpjat nede.
    Stakkels mine oldebørn.

  3. Nora Tams,

    Ja man skulle jo tro at det var løgn.
    Tak til Kjeld Hansen og Co for utrætteligt at trække de store spillere frem i lyset – igen og igen.
    Vi skal have stoppet forgiftningen af vores omgivelser og medskabninger, der som bekendt også er forudsætningen for vores liv og velfærd.

  4. Anders C Bjørnshave-Hansen

    Jamen dog – den fabrik skal lukkes omgående – ligesom Minkproduktion i DK blev det – det har ingen mening at der er arbejdspladser, når der er fare for både miljø og sundhed i så stort et område.

    For at få overblik og synliggøre øget kræftfore- komst og dermed evt tidligere dødsfald i Thyborøn, kan jeg anbefale en metode jeg som kontorchef i Ribe Amt har set anvendt af miljømyndighed og embedslægen ved dioxin fabrik i Kolding – at uploade dødsalder og adresse på beboere i og omkring fabrikken i en årrække på GIS kort og vhja FARVE prikker på GIS kort synliggøre hvor tidlige dødsfald forekommer.
    Det er virkelig en ØJENÅBNER !!

    Mvh Anders C Bjørnshave-Hansen, 6710 Esbjerg V, cand agro., tidl kontorchef v Ribe Amt Naturforvaltningskontor

Skriv en kommentar