Sæsonen for iltsvind står atter for dørene og meget peger på rekordstore områder i år med døde fisk og ødelæggelser af havbunden. Sideløbende begynder sæsonen for vildledning og bortforklaring af hovedårsagen til den tragiske miljøsituation i havet omkring Danmark. Vi forsøger her at skille vildledning fra fakta
Indtil videre har der været målt iltsvind i flere fjorde i år end samme tid sidste år. Det viser Miljøstyrelsens iltsvindsmålinger fra samme periode i år og sidste år. Af målingerne fremgår det også, at der indtil videre i år har været målt kraftigt iltsvind i otte fjorde og moderat iltsvind i to fjorde. I samme periode sidste år var der tale om kraftigt og moderat iltsvind i henholdsvis fem og tre fjorde.
Problemerne med iltsvind vokser gennem sommeren og er normalt værst i september. Men de seneste målinger viser, at vi er 2-3 uger længere fremme i forhold til iltsvind i de danske farvande generelt end på samme tid sidste år. Det giver ifølge Danmarks Naturfredningsforening grund til at frygte endnu et efterår med historisk omfattende iltsvind, der meget vel kan blive endnu værre end sidste år.
Myten om byernes spildevand
Der er grund til at frygte, at landbrugets ’venner’ og de mange ansatte i lobbyorganisationerne vil få travlt med at bortforklare erhvervets ansvar for de massive udledninger af næringsstoffer, som er hovedårsagen til det ødelagte vandmiljø i en række danske fjorde og kystnære områder. Traditionelt vil påstandene bliver gentaget af erhvervets politiske venner, som dermed bidrager til spredningen af de falske påstande blandt lovgiverne med magtesløsheden som det mest åbenlyse resultat.
En række fantasifulde påstande vil traditionen tro blive fremført, som f.eks. at spildevand fra Lynnetten var skyld i jomfruhummerdøden i Kattegat i1986, og at det er spildevand fra kloakkerne særligt i de større byer, der er den absolutte synder. Også anden industri som f.eks. Cheminova og udenlandske udledninger påstås hyppigt at være hovedårsag til, at havet omkring Danmark tilføres alt for mange næringsstoffer og dermed forårsager iltsvind på sigt.
Selv lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer bidrager til at skyde skylden på andre end erhvervet selv. I en klassisk kommentar i dagbladet Politiken i september sidste år slog organisationens miljødirektør Anders Panum Jensen til lyd for, at sættes ind over for »alle kvælstofkilder« og »andre presfaktorer« end landbrugets kvælstof. Panum Jensen påstod, at ”i mange af de ramte områder er hovedkilder påvirkning fra nabolande og historiske puljer i sandbunden, ligesom spildevand og udledning af urenset spildevand flere steder spiller en væsentlig rolle”.
Den remse vil sandsynligvis blive liret af igen i år, men måske tilsat en smule krydderi om den ’historiske’ trepartsaftale, der angiveligt vil løse alle problemer, også med iltsvind, med et snuptag i den kommende tid. Og uden at begrænse udledningerne.
For den, der søger syn for sagen, så har også Miljøstyrelsen set på de mange påstande. I et notat til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har Miljøstyrelsen allerede i januar 2023 fremlagt tallene for udledning af næringsstoffer til havmiljøet, og de taler deres eget overbevisende sprog: Landbruget bidrager til havforureningen med 69,6 % af de udledte næringsstoffer, mens spildevand fra rensningsanlæg og kloakker bidrager med 6,1 % og industri med bare 0,5 % (se tabellen).
TV2 Fyn faktatjekker på forbilledlig vis
Havområderne omkring og især syd for Fyn rammes årligt af stadig stærkere og mere langvarige iltsvindskatastrofer, og derfor har TV2 Fyn set de mere fantasifulde forklaringer efter i sømmene. Stationen har spurgt tre fremtrædende forskere om deres viden om havmiljøet og dets udvikling.
De tre er Jørgen E. Olesen, professor i Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Karen Timmermann, professor ved DTU Aqua og Mogens Flindt, professor ved SDU i Økologi.
Her kan du læse deres bemærkninger til tre af i alt otte påstande, som hyppigt fremføres i og af medierne og af landbrugets lobbyister, når iltsvindet breder sig. Alle otte besvarelser kan læses ved at klikke her.
Spørgsmål 1: Det er landbruget i Danmark, der udleder størstedelen af de næringsstoffer, der ender ude i hav, vandløb og søer og bidrager til algevækst og iltsvind.
Jørgen E. Olesen: – Det afhænger af hvorhenne. Det kystnære farvand er påvirket af dansk landbrug. Men jo længere vi kommer væk, så begynder det at blive både landbruget, byer og også andre lande rundt omkring os.
Karen Timmermann: – Dette er korrekt. På landsplan kommer ca 70% af kvælstofudledningen til kystvande fra landbruget. Der er kun få havområder (fx Øresund), hvor udledninger fra renseanlæg dominerer over udledningen fra landbruget. Næringsstoffer og særligt kvælstof bidrager til algevækst og iltsvind.
Mogens Flindt: – Det kan jeg jo nøjes med at svare ja til. Det er slået fast i rigtigt mange rapporter, blandt andet i Vejle Fjord og Odense Fjord. 60-70 procent af udledningerne på kvælstofsiden kommer fra agerlandet.
Spørgsmål 2: Det er overløb fra kloakker med spildevand og regnvand, der tilfører størstedelen af de næringsstoffer, som giver algevækst og iltsvind.
Jørgen E. Olesen: – Nej det er nok ikke korrekt – det kan være tilfældet lokale steder, men generelt nej.
Karen Timmermann: – Ikke korrekt udsagn: På landsplan udgør overløb omkring 1% af den totale kvælstofudledning til havet. Overløb kommer når det regner rigtigt meget, og det består af store vandmængder med en meget lav koncentration af næringsstoffer. Igen, kan overløb i nogle vandområder, fx Øresund, betyde relativt mere end i andre vandområder.
Mogens Flindt: – Nej, det er det ikke.
Spørgsmål 3: Størstedelen af næringsstofferne, der bidrager til algevækst og iltsvind kommer fra udenlandske udledninger og kommer hertil med havstrømme.
Jørgen E. Olesen: – Det er heller ikke rigtigt, men det er tilfældet nogle steder. Eksempelvis ved Bornholm er en høj mængde af næringsstoffer ikke udledt af Bornholm alene. Ligeledes ved vores sydlige farvande – i blandt andet det Sydfynske Øhav – kan der godt være en påvirkning fra Tyskland og Polen.
Karen Timmermann: – Dette er korrekt for enkelte vandområder, som for eksempel Flensborg fjord, som modtager næringsstoffer fra tyske kilder. Vand fra Østersøen og Nordsøen transporteres gennem de danske farvande og påvirker miljøtilstanden i de mere åbne vandområder. Men generelt er næringsstofkoncentrationen lav i Østersøvand i forhold til danske kilder og derfor ser man at for eksempel yderfjorde, som er mere påvirkede af for eksempel Østersø eller Nordsøvand, har bedre miljøtilstand end inderfjordene. I en del vandområder kan den gode økologiske tilstand kun opnås, hvis andre lande også reducerer deres næringsstofudledninger.
Mogens Flindt: – Hold nu op, den hører vi også tit. Kvælstofkoncentrationerne er meget meget højere inde i fjordene end på åbent vand. Det indikerer at kilderne er inde i fjordene mere end de er på den ydre rand af dem.
Hørt sangen med Universitetskoret
