Sammenskudsregeringen bakker desværre ikke op om EU’s plan til genoprettelse af havet. Man ønsker at prioritere plads til råstofindvinding, transport-infrastruktur og bundslæbende fiskeri, hvilket man gjorde det soleklart i den seneste tilbagemelding til EU-Kommissionen
Af David Lange, direktør, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation
SIDSTE ÅR VEDTOG man i den daværende regering et forslag om en zone i den vestlige Østersø, som skulle friholdes for fiskeri med bundslæbende redskaber, den såkaldt trawlfri zone i Bælthavet. Der manglede faktisk bare en underskrift.
Den nye regering var dog lynhurtig til at parkere dette forslag, på trods af at erfaringer fra både Danmark og udlandet tydeligt viser, at større sammenhængende områder uden tungt trawlfiskeri fremmer både biodiversitet, fiskebestande og andre former for fiskeri, som er mere skånsomme for havbunden og langt mere selektive i forhold til fangsten, sådan at flere fisk får mulighed for at svømme videre.
Den nye regering bakker desværre heller ikke op om EU’s plan til genoprettelse af havet, fordi man ønsker at prioritere plads til råstofindvinding, transportinfrastruktur og bundslæbende fiskeri, hvilket den gjorde soleklart i den seneste tilbagemelding til EU-Kommissionen.
“Vi ved udmærket godt, hvorfor fiskene forsvinder, og hvorfor havet mange steder har åndenød, men vi fortsætter med at spørge i stedet for at handle”
For alle os, som arbejder med og lever af havet, var planen ellers en kærkommen og tiltrængt anledning til at fremme en langt mere bæredygtig anvendelse af råstofferne i havet og styrke den politiske tilskyndelse til et mere naturskånsomt fiskeri. Men det ønskede regeringen tilsyneladende ikke. Af frygt for at miste maritime arbejdspladser. Men mange af arbejdspladserne i kystfiskeriet er for længst forsvundet sammen med fiskene, som for de flestes vedkommende desværre også er forsvundet fra kysterne, hvilket forskere og miljøfolk fra Vejle atter understregede i sidste uge, da det på 70 timers undervandsoptagelse i Vejle Fjord kun lykkedes dem at se én enkelt fisk – en skrubbe ud for Brejning, som flygtede i en sky af sand, da kameraet svævede forbi.
HVORFOR ER DE væk, spørger vi os selv og hinanden i debatartikler, tv- og radioindslag. Vi kender allerede svaret. Udledningerne fra landbruget, som skaber massivt iltsvind i fjorde og indre farvande, forurening med spildevand fra virksomheder, som vi senest har set i sagen om RGS Nordic i Agersø Sund, intensivt fiskeri med tunge bundslæbende redskaber i sårbare havmiljøer som bomtrawlfiskeriet i Jammerbugten og langs hele Vestkysten, store anlægsbyggerier som Lynetteholm samt dumpning af giftigt havneslam i Aarhus Bugten og mange andre steder.
Vi ved udmærket godt, hvorfor fiskene forsvinder, og hvorfor havet mange steder har åndenød, men vi fortsætter med at spørge i stedet for at handle.
HVIS HAVET udånder totalt, er der slet ingen maritime arbejdspladser og formentlig heller ikke særlig meget liv på den lidt længere bane. Så hvis regeringen rent faktisk ønsker at sikre muligheden for en blå fremtid langs vores kyster og gode arbejdspladser i landdistriktsområder, er en helt konkret mulighed den kommende Havplan, som netop nu forhandles.
Her bør man prioritere store sammenhængende områder, som beskyttes imod massivt forstyrrende aktiviteter, bl.a. fiskeri med tunge bundslæbende redskaber.
Lad os arbejde for en fremtid, som er langt mere skånsom for planter, fisk og bunddyr, og arbejde for den grønne omstilling af fiskeriet, som vi har lovet hinanden. Den, som er hele omdrejningspunktet for vores fælles europæiske fiskeripolitik. Det er et helt konkret skridt i den rigtige retning – det første forslag ligger allerede klar. Der mangler bare en underskrift.
Regering og Folketing snakker grønt, mens de lader uoprettelige ødelæggelse af havet ske.
De danske havområder bliver i disse år omdannet til råstoflager og industrizone med energiøer og vindmølleparker. Det er samarbejdspartnere indenfor den private energisektor, der er de udøvende og dem, der snart trækker de helt store fortjenester hjem.
Med grønne ord og selvros undslår de danske forhandlere i EU sig EU-aftaler om beskyttelse af vore fælles naturværdier.
Selv de grønne organisationer tier og handler ikke, når regeringens snak pakkes ind i grønne overskrifter og omskrivninger..
Vandmiljøets tilstand i de indre danske farvande er muligvis det klareste bevis på, hvad det er, som den danske magtelite står for med sit øjeblikkelige sammenrend på midten af dansk politik.
Landbrugspakken, gennemført på manipuleret grundlag, tillod bønderne at gøde igen efter hvad der var “økonomisk bæredygtigt”. Landbruget står for de 90% af kvælstofforureningen i de indre danske farvande (iflg. artikel på ing.dk). De frivillige aftaler, som blev solgt som kompenserende tiltag i forhold til den øgede forurening, der fulgt af landbrugspakken, har aldrig ført frem til noget.
Råstofudvinding, dvs. sandpumper og stenfiskere ødelægger systematisk store områder i de indre danske farvande. De store prestigeprojektor, som landspolitikere, regionspolitikere, kommunalpolitikere sælger sig selv på, fattes byggematerialer! Skidt med havmiljøet.
Toppen i dansk politik holder hånden over de miljøødelæggende fiskeformer, fordi de er funderet i kapitalværdier hos de få, der har købt fiskekvoterne og som kan låne-finansiere de store destruktive bomtrawl og dermed smøre finanssektor og politisk system. Fiskerierhverv og landbrug er resultat af det, der blev kaldt finansialisering i kølvandet på finanskrisen, og som står for forvekslingen af stigende kapitalværdi med realøkonomisk værdi. De såkaldte økonomiske videnskabsfolk fortier den erkendelse, som vi var nogle, der kom frem til i vor kritik af det pengeøkonomiske system efter finanskrisen.
Medierne vil ikke ind i sammenhængene og slet ikke ind på de afgørende faktorer i forklaringen på havets sørgelige tilstand. I stedet kommer der små usammenhængende fortællinger om fx, hvor gode de er, de viljer, der planter ålegræs på forsøgsbasis hist og pist! Der kommer måske også en fortælling om, at der ikke er nogen fisk tilbage, men landbruget, bomtrawlerne og sandpumperne får ikke skylden som fortjent, kun antydes det vagt, at elendigheden har mange årsager, dvs. alle og ingen er skyldige!
Medierne har tungen helt oppe i kredsen omkring SVM. De står for det, der kan kaldes “mainstream fake news”, dvs. systematisk statsfinansieret tys tys misinformation, jubelidiotiske fortællinger om, at her går det godt, beskæftigelsen stiger, statsfinanserne har det godt, Putin taber krigen, Mette kan se frem til at blive generalsekretær i Nato, lige som Fogh blev, fordi han valgte at deltage i USAs og UKs bomning af Irak 2003, dvs. forsøget på at bombe mellemøsten tilbage til stenalderen og pumpe verdens daværende næststørste oliereserver lige ud i verdensøkonomien og fyre gevaldigt op under den menneskeskabte globale opvarmning, som Fogh og danske medier slet ikke mente at der var grund til at tro på daværende, og som de til stadighed er fundamentalt ude af stand til at agere på!
Stanken fra det døde danske hav har allerede nu en lang tradition for at stige op omkring landets gæve borgere især sidst på sommeren, når svovlbakterierne tager over på bunden af fjordene. Måtte denne stank blive ført direkte ind i næsen på de åh… så udviklingstro politikere, medier, finansdrenge og piger, måtte danskerne snart komme frem til en erkendelse af, hvad det er for en udvikling, vore lede ledere står for! Dvs. til erkendelsen af, at “udviklingen” er sit eget største problem, dvs. at de vore lede ledere er problemet selv!
PFAS-skandalen tysses ned i øjeblikket og forsøges neutraliseret som et “generationsproblem”. En del af forklaringen på den faldende fertilitet især i de velstillede dele af verden ligger bl.a. i disse evighedskemikalier. Men der har Løkkes liberaliserede sundhedsindustri, fertilitetsklinikkerne, så et fremtidigt arbejdsområde og heftige indtægter at se frem til.
28 ud af 100 fødedygtige kvinder overvejer slet ikke at få børn med udsigt til den verden, som klimaforandringerne står for i fremtiden. Men på tante berlingeren fokuserer man på, at det er kvinderne, der er problemet, ikke den globale opvarmning, når de orienterer sig sådan. Her lever man af at lefle for de købestærke forbrugere nord for kbh., fx Græsted, hvor lille Løkke kommer fra. Den fortælling som det berlingske hus lever af at sælge til sit brugersegment, handler om at de økonomisk højtflyvendes stinkende forbrug ikke bare er godt for dem, men i det hele taget. Det er den løgn, som de modtager deres statslige “demokratistøtte” for at sprede i landskabet, en stinker der passer fint ind i landskabet. Borsen.dk med Corydong i spidsen beklager sig over, at kvinderne ikke producerer arbejdskraft nok! Man går ind for udbudspolitik, dvs. fortællingen om at verden ikke kan få for mange lønarbejdere og at lige meget hvor mange der er, så er de kilden til rigdom, da de pr. definition skaber sin egen efterspørgsel. Hvis man ikke tror på fortællingen, så skal man bare læse bibelen, skrevet af Ove Kaj Pedersen, gentaget i SVMs regeringsgrundlag.
Bibelen hedder “Konkurrencestaten”. Iflg. bibelen er vi nødt til at smadre naturen for at få råd til at rede den! Du må iflg. de troende tro på det eller gå under med dem. Der er ikke nogen valgfrihed i kongedømmet. Jeg tror det var Shakespear, der skrev, at der er noget der lugter i kongedømmet Danmark. Værket hedder Hamlet.
Pingback: Pyt med vandmiljøet? | Gylle.dk