Af Søren Mark Jensen, Biolog og geograf

I en stor halvanden sides og flot opsat artikel i Weekendavisen 21. april 2023 under overskriften ”Mælkebondens mareridt” interviewes den nordsjællandske kvægbonde, Kaare Larsen, af journalist Tine Ejby.

Søren Mark Jensen

Efter en indledning om idyllen på kvægbondens bedrift (solen skinner, en kat spankulerer omkring, både børn og forældre bidrager i arbejdet mv.) kommer vi til sagens kerne – nemlig Kaare Larsens syn på den kommende CO2-afgift på dansk landbrug.

Kaare Larsen er ganske givet en dygtig kvægbonde, men også en kendt og dygtig landbrugslobbyist med årelang erfaring med interessevaretagelse som næstformand i Nordsjællands Landboforening og fra samarbejder med mælkegiganten Arla, og ikke overraskende er han klar modstander af den kommende CO2-afgift på dansk landbrug, som han argumenter ihærdigt imod.

Man burde som læser af Weekendavisen kunne forvente, at intervieweren ville stille lidt kritiske spørgsmål og perspektivere nogle af Kaare Larsen påstande undervejs i interviewet, men det sker på intet tidspunkt.

Artiklen rummer derfor en lang række uimodsagte synspunkter og argumenter, som landbrugssektoren gennem mange år har benyttet sig af i kampen mod samfundsregulering svarende til den, der gælder for landets øvrige erhverv.

Kaare Larsen
Kaare Larsen (til højre) er en kendt og dygtig landbrugslobbyist med årelang erfaring med interessevaretagelse som næstformand i Nordsjællands Landboforening og fra samarbejder med mælkegiganten Arla, og ikke overraskende er han klar modstander af den kommende CO2-afgift på dansk landbrug, som han argumenter ihærdigt imod. Privatfoto

Kaare Larsen har beregnet, at han vil miste 1,3 mio. kr. årligt, hvis der indføres en afgift på 750 kr. per tons CO2e, som jo er standardafgiften for de fleste andre erhverv. Men intervieweren spørger ikke om, hvad dette beløb mon svarer til i forhold til den årlige millionstøtte bedriften modtager fra EU – og nationale støtteordninger, hvilket ellers er værd at få oplyst, hvis man som læser gerne vil vide lidt om, hvorvidt mælkeproduktionen er en sund forretning og giver samfundsøkonomisk mening.

Kaare Larsen nævner også, at hans køer er blandt verdens bedste og kun udleder ca. 0.93 kilo CO2 per liter mælk. Men når det medtænkes, at bedriften har 180 malkekøer, som nok producerer omkring 35-40 liter mælk dagligt, løber det jo op i en samlet daglig udledning, som rundt regnet svarer til, hvad én gennemsnitsdansker udleder på et år – eller sagt på en anden måde, til dagligt hvad 365 danskeres samlede forbrug resulterer i af drivhusgasudledning.

Kaare Larsen fremhæver også, at han i stigende grad er gået over til ikke at pløje sine afgrødemarker, hvilket gør, at der kommer flere regnorme tilbage i jorden. Og det nævnes blot kort og en passant, at det kræver et øget forbrug af ukrudtsgiften Roundup, som jo ellers hastigt nærmer sig et totalforbud i EU på grund af dets dokumenterede negative virkninger på agerlandets biodiversitet.

Misvisende travere, som at planteproteiner ikke indeholde de samme antal aminosyrer som mælk, og at plante-aminosyrerne er sværere at optage, går også glat igennem, til trods for at fagkundskaben jo for længst har påvist, at det er forkert (tænk bare på de officielle kostråd, hvor det ud fra sundhedsfaglig viden anbefales, at vi spiser langt mindre animalske produkter og langt mere planteføde).

De sultende afrikanere i Somalia er ikke dem, der får hjælp fra danske landmænd af den simple grund, at de fattige ikke har råd til at købe danske mejeriprodukter. Foto:; Wikipedia

Og artiklen toppes med den klassiske og forkerte påstand om, at dansk landbrug er til gavn for verdens fattige befolkningsgrupper, selv om det er en kendt sag, at de fattige ikke har råd til de dyre danske animalske eksportvarer, og at deres muligheder for selv at ernære sig af lokalt landbrug med stigende hastighed undermineres af klimaforandringerne (tørke, voldsomme regnskyl mv.) – som jo bl.a. den danske animalske produktion bidrager alt for væsentligt til.

Jeg bebrejder ikke Kaare Larsen, at han som lobbyist meget aktivt forsvarer sit erhvervs økonomiske interesser, det er jo almindelig praksis i dagens Danmark, men det er for ringe, at Weekendavisen bare viderebringer den slags interesseindlæg i store artikler – og helt uden kritisk stillingtagen.

Weekendavisen debatredaktion har afslået at bringe ovenstående kritik i avisen – grundet ”pladsmangel”.

Redaktionen har tilbudt Kaare Larsen spalteplads til at besvare kritikken af hans påstande, men han har ikke ønsket at benytte sig af tilbuddet. Læs hans svar her.

Bannerfoto: Kostald. Privatfoto

Visited 14 times, 5 visit(s) today

Kommentarer

  1. Jørn From

    Når Kaare Larsens køer er så gode vil det da give ham en konkurrencefordel når afgiften indføres.
    Det skinner tydeligt igennem at ham mener at samfundet er til forlandbruget ikke omvendt.
    Skal vi nå målene må nogle andre yde mere, landbruget vil ikke være med til at trække det fælles læs.
    At der så bruges forkerte oplysninger er jo sædvanlig landbrugspropaganda.

  2. Steen Ole Rasmussen

    Propagandaen fra det berlingske hus finansieres i stor stil af det offentlige, med det der kaldes “demokratistøtte”! Alene det, altså beskrivelsen af hvad det er de offentlige midler går til, siger alt, og de gamle envejs massekommunikationsmedier har kun deres topstyring at takke for, at det fortsat er muligt for dem at bruge betegnelsen “fake news”, som noget Putin, Trump og de nyere sociale medier står for!

  3. Nora Tams

    Tak til Søren for kommentaren til Kåre Larsens klagesang om “Mælkebondens mareridt” og Tak til “Gylle” for at bringe kommentaren. Det er så vigtigt at det kommer ud at der er rigtig mange af os der er klar over at “den er helt gal”. I øvrtigt burde brugen af roundup betyde en yderligere fast pr. sprøjtet afgift, da denne effektive plantegift udover at smadre biodiversiteten også forhindrer verdens mest energieffektive CO2-fangst – “maskine” i at virke.

  4. Hold da op – jeg tænkte det nok var en nyudklækket journalist eller praktikant, men nej – det skulle vise sig at Tine Ejby er en særdeles voksen kvinde, der sørgeligt nok, ikke stiller relevante kritiske spørgsmål til en mand i en branche på konstant overførselsindkomst og med et erhverv der konstant driver spin på politikere – og altså også nogle journalister !

  5. Carl Jørgensen

    Kan det tænkes, at mælkebonden for nuværende ikke har et overskud, der kommer bare i nærheden af de nævnte 1,3 million? Kan underskuddet tænkes at blive så stort, at han lukker og slukker.
    Og hvad så? Siger forbrugeren, jeg er da ligeglad, for der kan da stadig købes billig udenlandsk mælk og kød i butikkerne!

    • Erik Bresler

      Kære Carl Jørgensen forbrug af kød og mælk falder og har været faldende længe i hele Vesteuropa til trods for både offentlige og private hjemmesider, i strid med uafhængig forskning og ernæringsvidenskab, til stadighed forsøger at fremstille kød og mælkeprodukter som både sunde og uundværlige hvilket med en neutral betegnelse er urigtigt.

      Netdoktor.dk som er privat ejet skriver ligeud om B12 at “Vitaminet findes kun i animalske produkter” hvilket reelt skyldes at Landbrugets ca 300 mio opstaldede dyr også gives multivitaminer med B12 ligesom ca 60 % af os mennesker også spiser.

      sundhed.dk som er offentlig fortæller at vi får cobalamin,(B12) ved at spise kød, og produkter fra dyr og bruger ikke spalteplads på at fortælle at grunden til produkter fra dyr indeholder B12 er populært sagt at dyrene gives B12 for deres egen sundheds skyld og at det er årsagen til de indeholder B12.

      På samme sundhed.dk under patienthaandbogen om b12 mangel, har speciallæge Ulrik Malte Overgaard til lejligheden opfundet en snedig metafor idet han hævder: “Animalske fødevarer som æg, kød, indvolde og mælkeprodukter udgør den eneste kostkilde til vitamin B12.” citat slut.
      Det er sjovt, for med samme finurlige metafor kan det også hævdes at bryggerierne og spritfabrikkernes produkter er eneste kostkilde til det livsnødvendige H2O.

      Selv COOP’s Samvirke som vel er til for at gavne medlemmerne, skriver i en faktaboks på side 12 i maj nummeret om komælk under et billede, der også indeholder Arla produkter: “B12 som kun fås gennem animalske produkter” Nej COOP det er forkert! Dyrene spiser B12 vitamin og så skal der ikke meget fantasi til at forestille sig at så indeholder de nok også B12. Køerne, som i naturen selv kan fremstille B12, de gives B12 fordi de under indespærring presses til en unaturlig høj mælkeydelse.

      Det er en utroligt fantasi der lægges for dagen for at skjule det faktum at kød og mejeriprodukter ikke indeholder noget  fra naturens side som lige så godt og med en væsentlig mindre helbreds og miljøbelastning kan fås i en varieret plantekost.
      Heldigvis er der ikke flertal for at ikke lukke hverken plante- eller dyrelandbrug, men af hensyn til vores helbred og klimapåvirkningen skal vi producere og spise mindre.

      Står afgrøderne ikke så tæt og dyrene ikke klemmes permanent sammen på meget lidt plads får vi en bedre samvittighed/dyrevelfærd, bedre smag, mindre klimapåvirkning, færre alvorlige livsstilssygdomme og spare både medicin og kemi. Det kaldes på godt dansk for: Win Win:)

  6. Jeg faldt også denne artikel i weekendavisen. Den ligger sjovt nok i forlængelse af en annoncekampagne, som de har kørt i foråret med mejeriforeningen som afsender, der hævder at mælk er et bæredygtigt produkt for fremtiden. Der er flere steder henover foråret, hvor Weekendavisen har taget mælkeproduktion i forsvar. Nu skal man selvfølgelig passe på med at falde i den konspiratoriske grøft, men det er blot så gennemsyret påfaldende. Det udfordrer forestillingen om den fri presse i den sådan grad, at jeg ihvertfald valgte at opsige mit abonnement. Jeg fortalte også Weekendavisen hvorfor, da de selvfølgelig spurgte mig. Det har de ikke kommenteret på. Jeg faldt bl.a. over, at man i kampagnen gjorde mælk en fødevare “til hele verden”. Det måske lige at tage munden for fuld. Voksne afrikanere og asiater er som udgangspunkt laktose intolerante. Sjovt nok taler han om, hvor forfærdeligt det er at fjerne dansk fødevare produktion fra hjemmemarkedet. Det er den gamle sang om, at arbejdspladser forsvinder og valutabalancen går rabundus. Han nævner mandelmælk!!!! Hvorfor ikke havremælk. Det kan vi sgu producere herhjemme. Bare se DRYK – (Zetland har fornylig lavet en spændende artikel om dette). Jeg læste her på siden om soya importen fra sydamerika, hvor vi importererer hvad der svarer til 300 kg soya pr indbygger pr år. To-Tre gange så meget som vi spiser af kød. Hvis vi istedet spiste soya bønnerne selv istedet for at spise det via køerne, så ville man spare ca 1 mio tons af import af soya!!! (meget uvidenskabeligt!!) Jeg tror ikke, at CO2 belastningen i nedbrænding af jungle og transport af soya til EU samt tabet af CO2 optag i fremtiden, som ikke kommer pga nedfældning af regnskov er medtaget i Kaare Larsens CO2 regnskab for mælk!!! Behøver man at nævne at protein indholdet er 9 højere i soya i forhold til mælk?
    Jeg savnede også spørgsmålet om hans forhold til nedslagtning af spæde tyrekalve. Men måske er det for hård kost for den sarte urbane weekendavisen læser (Undskyld mine fordomme!!!).

  7. Dorthe Eichler Lerfeldt

    Man kunne gøre Danmark co2 neutral, hvis man ikke tillod rewildere at fælde og sprænge træer, og derved ødelægge de bedste luftstøvsuger der findes.
    Nåletræerne er de bedste, for de opsuger hele året, hvor løvtræer kun gør det, når de har blade. Træerne lagrer kulstoffet og frigiver ilten. Skovbruget fælder de træer, der ikke lagrer mere, og planter2 nye. Det øger skovarealet, opsugningen stiger, og bruger man træet i møbelindustrien eller til erstatning for klimatunge materialer i byggebranchen, bliver det lagrede kulstof i træet. Hvis man lader det ligge og rådne, som rewilderne vil, i urørt skov, så afgives kulstoffet.
    Landbruget skal brødføde en masse mennesker, og det bedste for klimaet er, hvis det er danske fødevarer, for så er der ikke lang klimatung transport.
    Ergo: godt klima får vi ikke ved afgifter, men ved at plante flere træer og BRUGE dem, i stedet for at lade dem ligge og rådne. I øvrigt vil jeg kun have dansk rigtigt mælk, ikke mandel- eller havremælk, BVADDDDDER.
    Støt landbruget, og stop pesticider, der dræber biodiversiteten…

Skriv en kommentar