Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.
Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?
Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.
Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.
Det er en positiv udvikling, at Danish Crowns mærke om “klimakontrolleret gris” er blevet lagt på hylden. Dansk Vegetarisk Forening, som har stævnet Danish Crown for vildledning, håber, at sagen får resten af fødevareerhvervet til at tænke sig om
Danish Crown har onsdag meddelt, at man stopper med at bruge mærket “klimakontrolleret gris” på fødevarekoncernens svinekød. Det sker, efter at samtlige supermarkedskæder i Danmark har valgt at fjerne mærket fra køledisken, bl.a. på baggrund af den retssag om vildledning, som Dansk Vegetarisk Forening, Klimabevægelsen og Den Grønne Studenterbevægelse har anlagt.
Dansk Vegetarisk Forening glæder sig over udviklingen, som betyder, at forbrugerne ikke skal forholde sig til potentielt vildledende klimakommunikation, når de handler i supermarkederne. Samtidig har foreningen bidt mærke i, at Coop over for DR har nævnt den verserende retssag mod Danish Crown som grunden til, at man i første omgang valgte at pille “klimakontrolleret gris” af hylderne.
Greenpeace-aktivisterne har spillet en afgørende rolle i kampagnen mod Danish Crown, bl.a. ved at klæbe disse klistermærker på kødpakker ude i supermarkederne. Foto: GP
“Det er virkelig positivt, at vores retssag mod Danish Crown har givet stof til eftertanke hvad angår klimabelastningen fra svinekød. Ved at stemple svinekød som ‘klimakontrolleret’ kan man give forbrugerne den fejlagtige opfattelse, at det er godt for klimaet at spise svinekød. Derfor er det en sejr for forbrugerne, at mærket nu er droppet,” siger Dansk Vegetarisk Forenings generalsekretær, Rune-Christoffer Dragsdahl.
Retssagen, som er blevet til med økonomisk støtte fra over 1.500 danskere, handler om, hvorvidt Danish Crown A/S har overtrådt markedsføringsloven ved at markedsføre dansk svinekød som ”mere klimavenlig, end du tror” og ved at anvende betegnelsen ”klimakontrolleret gris”. En kampagne, som tidligere er blevet kritiseret af både Forbrugerrådet og Concito, men som Danish Crown alligevel er fortsat med at føre.
“Hvis man vil have klimavenlige fødevarer på middagsbordet, skal man vælge plantebaserede fødevarer. Det er ganske enkelt ikke troværdigt at påstå, at kød skulle være klimavenligt, og vi håber, at udviklingen i sagen får resten af fødevareerhvervet til at tænke sig om, før man greenwasher klimaskadelige produkter,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl.
Hvorfor står der 2 steder “facke news” i denne artikel ? Er det FB der har skrevet det ?
Vi forstår ikke den kommentar. Kan du forklare dig nærmere? Vh Redaktøren