249kW biogas værk ved et landbrug i Niederbrechen, Hesse, Germany. Opført i 2004. Foto: Volker Thies (Asdrubal)/Wikipedia
Niels Poul Dreyer, cand. polyt., skriver 24. April 2019:
Hvis regeringen leder efter penge til at betale landbruget i forlængelse af aftalen mellem Fødevarer & Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening om udtagelse af 100.000 ha. jord, som lider under tilbagevendende oversvømmelser, kan kontanterne frembringes ved at skære ned for den dyre biogasproduktion.
Så får vi mere miljø for pengene. Af andre økonomiske sidegevinster kan det nævnes, at vi kunne spare nogle af de 300 mio. kr., som kommunerne bruger om året til at bortlede vand fra lavtliggende jord.
Biogas, også kaldet sumpgas, slamgas eller rådnegas, bliver dannet ved forrådnelse af biologisk nedbrydeligt materiale under et iltfrit (anaerobt) miljø. Biogassen består af 50-80 % metan og 20-50 % kuldioxid. Råmaterialer kan være lige fra slam fra spildevandsrenseanlæg til gylle fra landbruget.
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) har i en aktuel rapport Nr. 271, fra september 2018 – regnet på ”Omkostninger ved virkemidler til reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner”. Der beregnes på i alt syv scenarier.
To af scenarierne er henholdsvis a) brug af biogasanlæg og b) udtagning af jorder med højt kulstofindhold.
a) Hvis 36 % af gylleproduktionen, svarende til en samlet mængde 14,9 mio. ton, finder vej til biogasanlæg, er de samlede nettoudgifter for skatteyderne beregnet til 4,7 mia. kr. i nutidsværdi, svarende til årlige udgifter på 274 – 325 mio. kr. Det koster altså ca. 1370 kr. pr. ton CO2 –ækvivalenter i drivhusgas reduktion.
b) Udtagning af 44.700 ha lavtliggende kulstofholdige jorder til brug for ekstensiv afgræsning med ophør af dræning og gødskning sker til en pris på ca. 220 kr/ton CO2-ækv.
Det er med andre ord 6 – seks – gange billigere end biogas. Ud over de reducerede udledninger vil denne løsning, uden lugtgener, også være en stor gevinst for naturen, dyrelivet, sportsfiskere, beboere – altså livet på landet.
Som sidegevinst er der for kvælstofudvaskningens vedkommende et dobbelt så stort reduktionspotentiale, nemlig 2.673 ton N årligt, ved at udtage kvælstofholdig jord sammenlignet med 1370 ton N ved brug af biogas.
Men de økonomiske beregninger og mere miljø for pengene interesserer nok ikke de borgerlige. For dem handler det mere om at låse Danmark fast til en høj svineproduktion (mere gylle), og sikre en øget indtægt til svineproducenterne på 159 mio. kr. om året, uanset omkostningerne for skatteydere og beboere på landet.
Det er et meget ensidigt beskrivelse af biogas som gyllegas og med et meget enøjet fokus på klimaeffekt. Biogasløsningen er mere end både svinebrug og klimakampen.
Biogas er sammen med kompostering en meget vigtig del af cirkulær økonomi i at få madaffald m.v. tilbage som ressource til produktion af nye fødevarer.
Det ene gyllefri anlæg, vi har i DK, har hidtil været finansieret af kommunale lånegarantier. Gyllegasserne bruger støtteordningerne til at bemægtige sig madaffaldet og forsøger totalt at udkonkurrere denne kommunale løsning.
Min bøn i denne sammenhænge er, kæmp kampen mod de industrialiserede svinebrug ikke mod biogasløsningerne.
Vil man fjerne biogasanlæggene og i stedet for købe naturgas fra Rusland, når gassenfra Nordsøen slipper op? Moderne biogasanlæg opgraderer gassen og sender den ud i naturgasnettet.
Opgradering af biogas til flydende LNG-gas er yderst bekostelig
Det største BEDRAG ved biogas er at kalde den vedvarende energi (VE) og CO2-neutral.
Støtten til gyllegas er landbrugsstøtte til den industrialiserede svineproduktion således at svinebaroner kan fortsætte med deres svinske dyrplageri.
Når gylle-anlæggene ovenikøbet bliver tilført foder til dyrene og mad til mennesker, er det fuldstændig grotesk. MAJS-produktion er hård ved jorden ligesom energi-ROER. Kløvergræs-marker er til for at få køerne på græs.
Gylle kalder jeg for procesvand, fordi der ikke er meget energi i det.