Opdyrkning af brakarealer i Danmark og EU vil have en forsvindende lille effekt på udbuddet af fødevarer til mennesker. Virkeligheden er, at vi kunne få et langt højere udbytte ved at omlægge blot en lille del af de eksisterende landbrugsarealer. Det skrive Dansk Vegetarisk Forening i en pressemeddelelse 24. marts 2022
Hvis vi skal løse fødevarekrisen, er der ikke behov for forældede lappeløsninger som dyrkning af brakarealer, som en aftale i EU i denne uge gav grønt lys til. Derimod er der behov for, at vi i Danmark og resten af Europa producerer flere fødevarer til mennesker frem for at bruge dyrebar landbrugsjord på at dyrke foder til husdyr.
Det er budskabet fra Dansk Vegetarisk Forening (DVF), der kalder det “ren symbolpolitik”, når EU-landene får lov til at dyrke brakarealer for at løse fødevarekrisen.
“Dyrkning af brakarealer vil have en forsvindende lille effekt på udbuddet af fødevarer til mennesker, men have en stor negativ effekt på miljøet og klimamålene, både i Danmark og i resten af EU. Det giver absolut ingen mening at slække på de grønne ambitioner, tværtimod er det sund fornuft at sætte fart på omlægningen af produktionen i en mere plantebaseret retning. På den måde kan vi mætte langt flere munde,” siger DVF’s generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl.
Vi kan frigøre et langt større areal
Det samlede brakareal, som Danmark med EU-aftalen har fået lov til at opdyrke, er blot 31.500 hektar, svarende et areal på størrelse med Als. Danmark dyrker i alt 2,6 mio. hektar landbrugsjord. 80 % af afgrøderne går til dyrefoder i vores store animalske produktion, mens kun 11 % bruges til menneskeføde.
Den nye aftale i EU om dyrkning af brakmarker vil kun give godt og vel 3.000 hektar ekstra dansk landbrugsjord til dyrkning af fødevarer, hvis vi fortsætter den nuværende fordeling mellem foder og føde. Alt imens bruger vi lige nu over 2 mio. hektar dansk landbrugsjord på at dyrke dyrefoder. Hvis vi omlagde blot 15 % af det areal, ville vi frigøre et areal på størrelse med Fyn – 100 gange større end dét, vi kunne få ud af 3.000 hektar brakmarker – til dyrkning af fødevarer til mennesker.
“Spørgsmålet er, om vi virkelig skal fortsætte med at spilde dyrebart foder ved at sende det igennem vores landbrugsdyr? Jeg mener, at svaret er indlysende. Vi må og skal reducere den animalske produktion, som lægger beslag på enorme fødevareressourcer i en tid, hvor priserne er på himmelflugt. På samme måde som vi skal skrue op for omstillingen til vedvarende energi, skal vi også skrue op for omstillingen til plantebaserede fødevarer. Regnestykket er såre simpelt,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl og tilføjer, at vi lige nu har en “hamrende ineffektiv” fødevareproduktion i Danmark.
Med det nuværende system, hvor vi fodrer produktionsdyr med langt størstedelen af afgrøderne, kan vi ”kødføde” mellem 10 og 15 mio. mennesker. Danmark kunne, ifølge beregninger fra professor Kristian Thorup-Kristensen fra KU, brødføde op mod 80 millioner, hvis vi kun producerede vegetabilsk menneskeføde.
Appel fra organisationer og forskere
Dansk Vegetarisk Forening står ikke alene med denne holdning. Sammen med ni andre organisationer: Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling, Økologisk Landsforening, Plantebranchen, Dyrenes Beskyttelse, DOF BirdLife, World Animal Protection Danmark, Danmarks Naturfredningsforening og Verdens Skove, har vi appelleret til fødevareminister Rasmus Prehn om at bruge fødevarekrisen som afsæt til at omlægge landbruget i en mere plantebaseret retning.
Det ville øge fødevaresikkerheden, afbøde konsekvenserne af kommende fødevarekriser og samtidig gøre os mere uafhængige af at importere korn og gødning fra Rusland.
Lignende toner lyder fra over 400 forskere fra hele Europa, som har udsendt en erklæring om “en omlægning af hele fødevaresystemet” i en mere bæredygtig retning med langt færre animalske produkter.
Også den tyske sundhedsminister Karl Lauterbach har udtrykt ønske om, at man i Tyskland reducerer kødindtaget med 80 %.
