Flere sulter verden over, men ikke på grund af mangel på fødevarer

FN-organisationen FAO har netop udgivet rapporten ”Status over fødevaresikkerhed og ernæring i verden 2019”, hvor årets udgave over 236 sider ser på, hvordan økonomisk afmatning, fattigdom, ulighed og marginalisering bidrager til stigningen i sult og underernæring. FAO-rapporten foreslår, at fødevaresikkerhed og ernæring integreres i indsatsen for at nedbringe fattigdom, samtidig med at mindskelsen af ​​kønsaspektet og begrænsning af den sociale udstødelse.

Derimod foreslår rapporten ikke, at verdens fødevareproduktion skal sættes op, og den globale fedmeepidemi viser, at der allerede produceres en overflod af fødevarer. Rapporten dokumenterer, at overvægt og fedme fortsætter med at stige i alle regioner, især blandt børn i skolealderen og voksne. I 2018 var 40 millioner børn under fem år overvægtige. I 2016 var 131 millioner børn mellem 5 og 9 år overvægtige, mens 207 millioner unge og to milliarder voksne var overvægtige. De økonomiske omkostninger ved denne fejlernæring er svimlende.

Rapporten opfordrer til handling på to fronter: den første, beskyttelse af fødevaresikkerhed og ernæring gennem økonomiske og sociale politikker, der hjælper med at modvirke virkningerne af økonomiske afmatninger eller nedture, herunder garantere finansiering af sociale sikkerhedsnet og sikre universel adgang til sundhed og uddannelse; og for det andet at tackle eksisterende uligheder på alle niveauer gennem multisektorielle politikker, der gør det muligt mere bæredygtigt at flygte fra fødevaresikkerhed og underernæring.

Her er rapportens nøglebudskaber

  • Efter årtier med konstant tilbagegang vendte tendensen i verdenssult – som målt ved udbredelsen af ​​underernæring – tilbage i 2015, idet den er forblevet næsten uændret i de sidste tre år på et niveau lidt under 11 procent. I mellemtiden er antallet af mennesker, der lider af sult, langsomt steget. Som et resultat var mere end 820 millioner mennesker i verden stadig sultne i 2018, hvilket understregede den enorme udfordring med at nå NUL SULT-målet i 2030.
  • Sult stiger i næsten alle afrikanske underregioner, hvilket gør Afrika til regionen med den højeste forekomst af underernæring, næsten 20 procent. Sult stiger også langsomt i Latinamerika og Caribien, selvom dens udbredelse stadig er under syv procent. I Asien opviser Vestasien en kontinuerlig stigning siden 2010, med mere end 12 procent af befolkningen underernæret i dag.
  • I betragtning af at alle mennesker i verden, der er ramt af et moderat niveau af fødevaresikkerhed sammen med dem, der lider af sult, estimeres det, at over to milliarder mennesker ikke har regelmæssig adgang til sikker, nærende og tilstrækkelig mad, inklusive otte procent af befolkningen i det nordlige Amerika og Europa.
  • Én ud af syv nyfødte, eller 20,5 millioner babyer på verdensplan, led af lav fødselsvægt i 2015; der er ikke gjort nogen fremskridt med at reducere lav fødselsvægt siden 2012. Antallet af børn under fem år i verden, der er påvirket af nedsat vækst, er derimod faldet med 10 procent i de sidste seks år. Men med 149 millioner børn, der stadig er påvirket, er fremskridtstakten for langsom til at opfylde 2030-målet om at halvere antallet af påvirkede børn.
  • Overvægt og fedme fortsætter med at stige i alle regioner, især blandt børn i skolealderen og voksne. I 2018 var anslået 40 millioner børn under fem år overvægtige. I 2016 var 131 millioner børn mellem 5 og 9 år, 207 millioner unge og to milliarder voksne overvægtige. Cirka en tredjedel af overvægtige unge og voksne og 44 procent af overvægtige børn i alderen 5-9 år var overvægtige. De økonomiske omkostninger ved fejlernæring er svimlende.
  • Analyser af data på husholdnings- og individniveau fra udvalgte lande i alle regioner viser, at fødevaresikkerhed spiller en vigtig rolle som en bestemmende faktor for mange forskellige former for underernæring. Især i lande med øverste mellem- og højindkomst er det at bo i en husholdning med usikkerhed i fødevarer en risiko for overvægt hos børn i skolealderen, unge og voksne.
  • Tidligere udgaver af denne rapport viser, hvordan konflikter og klimakrisen og andre ekstremer forværrer ovennævnte tendenser. I år viser rapporten, at det ujævne tempo i økonomisk opsving og den fortsatte dårlige økonomiske præstation i mange lande efter den globale økonomiske afmatning 2008-2009 også undergraver bestræbelserne på at stoppe sult og underernæring. Perioder med økonomisk stress, forhøjede handelsspændinger og stramning af økonomiske forhold bidrager til usikre globale økonomiske udsigter.
  • Sult er steget i mange lande, hvor økonomien er aftaget eller aftagende, mest i mellemindkomstlande. Endvidere bidrager økonomiske sammenbrud til at forlænge og forværre alvorligheden af ​​fødevarekriser, der primært skyldes konflikter og klimaforandringer.
  • Ud af 65 lande, hvor de seneste uheldige virkninger af økonomisk afmatning og tilbagegang på fødevaresikkerhed og ernæring har været stærkest, er 52 lande stærkt afhængige af eksport af primær råvare og/eller import.
  • Økonomiske afmatninger eller nedture undergraver uforholdsmæssigt meget fødevaresikkerhed og ernæring, hvor ulighederne er større. Indkomstuligheder øger sandsynligheden for alvorlig fødevaresikkerhed, og denne effekt er 20 procent højere for lande med lav indkomst sammenlignet med lande med mellemindkomst. Forskelle i indkomst og formue er også tæt forbundet med underernæring, mens mere komplekse uligheder er forbundet med fedme.
  • For at sikre fødevaresikkerhed og ernæring er det af afgørende betydning, at der allerede er indført økonomiske og sociale politikker for at modvirke virkningerne af ugunstige økonomiske forløb, når de indtræffer, samtidig med at man undgår nedskæringer i vigtige sociale tjenester, såsom sundhedspleje og uddannelse, for enhver pris. På længere sigt vil dette dog kun være muligt ved at forbedre en fattig strukturomdannelse, især i lande, der i høj grad er afhængige af handel med primære råvarer.
  • For at sikre at strukturel transformation er til fordel for de fattige kræves det, at fødevaresikkerheds- og ernæringsmæssige bekymringer integreres i indsatsen for at nedbringe fattigdom, samtidig med at man mindsker ulighed mellem kønnene.

Comments

comments

En kommentar til Flere sulter verden over, men ikke på grund af mangel på fødevarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.