Lang vej til oprydning ved Høfde 42
Af Jens Østergaard, februar 2021
Som en af forfatterne til bogen ”Fisk kan ikke tale – En fiskers kamp mod Cheminovas forurening” blev jeg rigtig glad for, at der nu er afsat penge til oprydning af noget af giften på Harboøre Tange. For Aage Hansen og sønnen, Bjarne Hansen, og deres hjælpere har det været en lang og tornet vej til denne glædelig nyhed om, at giften ved Høfde 42 nu skal fjernes.
Den 12. juli 2012 besøgte jeg Bjarne Hansen i Ravmuseet, Vesterhavsgade 5, Thyborøn.
Her bad Bjarne mig om at skrive en mindebog om hans fars (Aage Hansen/Rav-Aage) kamp mod Cheminovas forurening. I første omgang veg jeg tilbage for denne kæmpe opgave; men jeg kom til det resultat, at det var vigtigt at få historien ud om en ildsjæls kamp og en kemifabriks ufattelige miljøsvineri på Harboøre Tange, Limfjorden og Vesterhavet.
Heldigvis fik jeg stifteren af Cheminova-gruppen, Flemming H. Madsen, Sabro, med som forfatter.
Efter fem års intensivt arbejde udkom bogen 28. april 2017 ved en reception på Kystcenteret i Thyborøn.
I min stue i Valsted har jeg et ikonisk billede, hvor Aage Hansen er ved at kravle over et hegn, som Cheminova fik opsat rundt om Fabrikkens grund for at holde Rav-Aage fra at komme ind på området for at snuse i giftefterladenskaberne. Billedet kan også tjene som symbolet på hvilke forhindringer, ildsjæle må over for at afsløre uretfærdigheder.
Aage Hansens søn, Bjarne Hansen, har taget stafetten op efter sin far og har på ligeså ihærdig måde kæmpet for at få giften fjernet, blandt andet fra Høfde 42. Hans forhåbninger går på, at de bevilgede penge må gå til kærneydelsen – nemlig af få giften fjernet/uskadeliggjort – og ikke til diverse bureaukratiske omveje.
Kyniske løgne, fortielser og fordrejninger fra embedsmænd og politikere reddede Cheminova
For mig blev arbejdet med bogen en stærk følelsesmæssig rejse ind i denne miljøskandale. Undervejs i skriveprocessen gjorde jeg mig nogle notater om, hvilke tanker og indtryk jeg fik af almindelige mennesker, folk fra embedsværket, politikere, enkeltpersoner og grupper i løbet af arbejdet.
Jeg mødte og blev vidne til:
-Akademisk ufejlbarlighed og selvovervurdering
– Personer inficeret med politisk ANTI-SANDHEDSSERUM
– Penge er stærkt adfærdsregulerende
– Overflade-demokrati, hvor man påduttes at følge ædle demokratiske spilleregler om åbenhed, retfærdighed, sandhed og ytringsfrihed, men i virkeligheden under overfladen manipulerer sig til at opfylde skjulte dagsordner, hvor falske forkerte tal og udsagn fremstår som den saglige og skinbarlige sandhed
– Hvordan magt og penge kan sætte den nødvendige omsorg for naturen og miljøet ud af kraft – på en så elegant måde – så folk får den opfattelse: Nå, ja, det er jo nødvendigt for udviklingen. Og dermed udviskes bekymringerne for de skader, som forureningen påfører vores natur
– Bundhæderlige og engagerede mennesker, som ville have den usminkede sandhed frem om biologien, kemien og forureningen – uanset personlige omkostninger
– Et Universitet med moralsk underskud
Held og lykke med oprydningen på Harboøre Tange.
Jens Østergaard
Valsted
Ja politik er en sjov ting.