Dansk fiskeri ligner landbrugets husdyrproduktion og bør omlægges

Når småfisk fanges i store mængder, mangler de som et led i havets fødekæder, hvor de er fødegrundlag for bestandene af større fisk og havfugle, skriver biolog Søren Mark Jensen i et svar til branchedirektør Anne Mette Bæk, 8. september 2023 på Altinget.dk

Det er ikke forbavsende, at den danske fiskemels- og fiskeolieindustri tager til genmæle. Den danske fiskemels- og fiskeolieindustri er førende i EU og blandt de største i verden, så der er store økonomiske interesser på spil. I et debatindlæg i Altinget replicerer Anne Mette Bæk, direktør for brancheforeningerne Marine Ingrediens Denmark og European Fishmeal and Fish Oil Producers, på en formulering, jeg havde i et tidligere indlæg om dansk naturpolitiks sørgelige tilstand.

Det faldt Anne Mette Bæk for brystet, da jeg skrev, at langt hovedparten af de fisk den danske fiskeflåde fanger, anvendes til dyrefoder og til fodring af laks i de norske havbrug, og at dansk fiskeri dermed bidrager til at tømme havene for liv ved at understøtte ikke-bæredygtig landbrugs- og havbrugsproduktion.

Det er ikke forbavsende, at den danske fiskemels- og fiskeolieindustri tager til genmæle. Den danske fiskemels- og fiskeolieindustri er førende i EU og blandt de største i verden, så der er store økonomiske interesser på spil.

Sandhed med store modifikationer

Anne Mette Bæk anerkender stiltiende, at den helt overvejende del af den danske fisketonnage anvendes som dyrefoder.

Så jeg går ud fra, at hun er enig med mig i, at der dermed er et kæmpespild af protein, kalorier, mineraler med videre, når fiskene går gennem husdyr eller havbrugslaks, før slutprodukterne kød, mejeriprodukter og laks ender på vores spiseborde.

Sådan er det bare, når man har ekstra led i fødekæden. Det svarer til det store spild, der er i landbrugets fødevareproduktion, når markerne bruges til at dyrke foderplanter til husdyr og ikke til at dyrke planter, som kunne anvendes til menneskeføde.

    ”At påstå at disse fisk er uegnede som menneskeføde er ukorrekt. Faktisk ville de være udmærket menneskeføde, vi har bare ikke tradition for at bearbejde og spise dem”

Anne Mette Bæks modargument er imidlertid, at hovedparten af de fisk, der fanges af den danske fiskeflåde, ikke har værdi som spisefisk for mennesker, hvorfor hun mener, at det giver god mening at bruge dem til opfodring af husdyr og lakseopdræt.

Det er imidlertid en sandhed med voldsomt store modifikationer.

“Uegnede” fisk er udmærket menneskeføde

De meget store mængder af småfisk, der landes, udgøres primært af tobis, sperling og brisling, som indenfor fiskerierhvervet samlet går under betegnelserne ”skidtfisk”, ”proteinfisk” eller ”industrifisk”, og som omdannes til fiskemel og fiskeolie, der bruges som kraftfoder til husdyr og burlaks.

At påstå at disse fisk er uegnede som menneskeføde er ukorrekt. Faktisk ville de være udmærket menneskeføde, vi har bare ikke tradition for at bearbejde og spise dem.

Men det var nu ikke det, der var min hovedpointe. Den er, at når disse småfisk fanges i store mængder, mangler de som et led i havets fødekæder, hvor de er fødegrundlag for bestandene af større fisk og havfugle.

Anne Mette Bæk fremhæver også i sit indlæg med referencer til diverse undersøgelser, at indtagelse af fisk generelt giver et lavere drivhusgasaftryk end indtagelse af kød, og at bundtrawl resulterer i mindre skade på havmiljøet end landbrugets næringsstofbelastning.

Jeg skal ikke i dette indlæg komme nærmere ind på, om fiskeriet eller landbruget er den største natur- og miljøsynder. Blot kort konstatere at konsumfisk i dag overvejende stammer fra dambrug og havbrug.

Det anses af mange for dyremishandling og resulterer i store miljøpåvirkninger grundet foderspild og ekskrementer, i et stort forbrug af antibiotikum og kobber, i laks med en sundhedsmæssigt ringe balance mellem omega 3 og omega 6 og i anvendelsen af kemikalier for, at laksene kan få den røde farve, som forbrugerne forventer, og som de vildtlevende laks jo har naturligt.

Laksefarme i Norge: Værre end svinefabrikker

Mere opmærksomhed på uheldige strukturer

I min optik, som biolog og økolog, er de overordnede strukturer og indretningen af både den konventionelle landbrugsproduktion og fiskerierhvervet således skruet galt sammen.

Dansk landbrug bruger halvdelen af vores fælles danske landskab til at dyrke foderafgrøder som raps, majs, hvede og byg til den industrielle husdyrproduktion. Selvom vi ved, at dette fortrænger og overbelaster vores natur.

Inklusiv vores havområder med kvælstof, og samtidig med at slutprodukterne er usunde og klimabelastende animalske fødevarer, som vi jo efterhånden alle godt ved, bør erstattes med plantebaseret mad.

De uheldige strukturer indenfor dansk landbrug er noget, flere og flere bliver opmærksomme på.

Men det er nok mindre kendt, at de fisk, som fanges af den danske fiskeflåde og bearbejdes i den danske fiskeindustri, helt overvejende – og ligesom vores markafgrøder – anvendes som dyrefoder i den danske husdyrindustri med dens årlige produktion af omtrent 200 millioner husdyr samt som fiskefoder i den store norske lakseindustri.

Søren Mark Jensen, selvstændig senior natur- og miljørådgiver, cand.mag. i biologi og kulturgeografi (Roskilde Uni. 1980)

Anne Mette Bæk, direktør, Marine Ingredients Denmark og European Fishmeal and Fish Oil Producers cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1996)

Bannerbillede: Sardiner i mængder. Foto: Kate Estes/Unsplash