Er det attraktivt at være nabo til en fabrik med 10.000 svin? At bo i stank, støj og støv fra ventilationsanlæg og tung trafik? At bo et sted, hvor alt udendørs farves grønt af ammoniak, og vinden fører pesticider ind over din køkkenhave? Vi er mange, der er godt og grundigt trætte af landbrugets dominans i landområderne

KOMMENTAR
Af Anni Jacobsen, operatør, løsgænger i Horsens Byråd


Det er ikke alle, der lever på landet, der er vrede. Det er heller ikke alle, der lever på landet, der er bønder. Men gør man noget godt for bønder, gør man noget godt for alle på landet, og så er der ro på bagsmækken i udkantsdanmark. Det er den falske præmis, som Søren Søndergaard og Steffen Damsgaard opstiller i en kronik i Jyllands-Posten 16. januar.

Igen og igen forsøger man at skabe en konflikt mellem land og by, som om alle byboere er akademikere i kreative job, der drikker kaffe dagen lang, og folk på landet er én homogen masse, der knokler i marken året rundt for at skaffe indtægter til landets velfærd. Steffen Damsgaard må have glemt at oplyse sin medskribent om, at der bor 1,2 mio. mennesker i landdistrikterne. Derfor er jeg ikke videre imponeret over, at man kun kan tromme 500 traktorer sammen på Kalvebod Brygge.

Her har du et billede af lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarers nye formand Søren Søndergaard, men lad dig ikke narre af mejetærskeren i baggrunden. Søndergaard er svineproducent og blandt de landmænd, der forpester livet for alle andre i landdistrikterne. Pressefoto

Nabo til en fabrik med 10.00 svin

»Vi ønsker bæredygtige og attraktive landdistrikter, hvor flere flytter til«, skriver de.

Det gør vi alle, men er det attraktivt at være nabo til en fabrik med 10.000 svin? At bo i stank, støj og støv fra ventilationsanlæg og tung trafik? At bo et sted, hvor alt udendørs farves grønt af ammoniak, og vinden fører pesticider ind over din køkkenhave? At bo et sted, hvor vandløb fungerer som afledningskanaler fra drænede marker, og hvor skel, diger og levende hegn fjernes for at kunne udlægges til golde, sprøjtede marker? At bo et sted, der betegnes som landbrugets industriområde, og hvor landbruget har førsteret?

Ham her hedder Steffen Damsgaard og er inkarneret Venstre-mand med en plads i byrådet i Lemvig. Han har en landbrugsuddannelse, er tidligere formand for Venstre-organisationen Landboungdom og er i dag formand for Landdistrikternes Fællesråd, der hævder at være en upolitisk interesseorganisation for alle, der bor på landet. Pressefoto

Jeg har boet på landet i mere end 35 år og har kunnet følge udviklingen fra landbrug til industri på nærmeste hold. Der er nu under 10.000 heltidsbedrifter, og 2/3 af Danmarks areal ejes i dag af 0,6% af befolkningen.

Ammestuehistorier om landbrugets store betydning

Samtidig skal man høre på ammestuehistorierne om, hvor stor betydning, landbruget har for det øvrige samfund. Fakta er, at trækker man støtten fra landbrugets overskud, går det mere eller mindre i nul, og det får man ikke mange skolelærere eller sygeplejersker for.

I kronikken overdriver man således også effekten af minkerhvervets nedlukning. Det kostede 6.000 arbejdspladser i landdistrikterne, siger man – så har man vist også talt fejedrengen med.

Ifølge Danmarks Statistik var der under 3.000 heltidsbeskæftigede i erhvervet, heraf udgjorde ca. halvdelen landmænd og medhjælpende ægtefælle. Desuden består næsten halvdelen af de øvrige ansatte af østeuropæere, så det er altså næsten ligeså stort et slag for Rumænien som Danmark, at den danske minkproduktion lukker ned.

Vi er godt og grundigt trætte af landbrugets dominans

»Vi har brug for, at afstanden mellem dem, der træffer beslutningerne, og dem, der skal leve beslutningerne ud i livet, bliver mindre«, skriver de, men aldrig har trafikken mellem Axelborg og politikernes kontorer været tættere.

Politikere som Karen Hækkerup og Søren Gade har tidligere taget en tørn for lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer, mens særlige rådgivere og pressemedarbejdere nu er røget den anden vej og ind på de bonede gulve på Borgen.

Jeg er ikke den eneste, der er ved at være grundigt træt af landbrugets dominans i landområderne. Landsforeningen mod Svinefabrikker så dagens lys for snart et år siden, og overalt i landet dannes der nu miljøforeninger, der imod hårde odds forsøger at stoppe industrilandbrugets udvidelser i de små lokalsamfund.

Få politikere har fået øjnene op for de faktiske forhold på landet, men det store flertal virker stadig til at være lullet ind i Axelborgs spin om Danmark som et fantastisk landbrugsland.

Kommentarer

  1. Jan Stampe Nielsen

    Nej du er langt fra den eneste. Jeg tror, at vi er mange, men vi kan skrive side op og side ned – også dette site – uden at det hjælper noget som helst. Skal der skal ændringer, skal det ske via stemmesedlen ved et Folketingsvalg, nemlig at du/jeg/vi stemmer på partier som klart siger fra overfor Landbrug industriens hærgen i det ganske land. Husk det og få andre til at huske det.

  2. Kim Houmøller

    Kører hver uge til Haslev og på vejen tæt ved byen ligger pæne, men usælgelige huse, hvor stanken af lort er uudholdelig. i mit tilfælde varer det blot 5 minutter men stakkels de, som ikke kan komme væk.
    Har aldrig kunnet forstå, det er lovligt at forpeste livet for ganske almindelige mennesker.

    Glæder mig til den dag hvor svinepesten får indpas. Det vil få minksagen til at ligne en skoleudflugt!

  3. Rene Dahl

    Det er utroligt at Axelborg har så stor indflydelse på vore politikkere,når man ser at indflydelsen på BNP er så lille som den er,det må da efterhånden gå op for dem på borgen at vi kan bruge støtten til landbruget,kan bruges til noget mere samfundsnyttigt.

  4. Poul Yding

    Helt enig!

  5. Kirsteen Askjær

    Nej du er helt sikkert ikke den eneste, der er såååå træt af dansk storindustri ude på Landet. også kaldt svineavler.
    bæuræotusarts

  6. Anna Sørensen

    Kære Anni Jacobsen, jeg er helt enig!! Måske er det allerværste at det er så indlysende dumt, det der sker nu? At lave en svinefabrik må være med det tætteste bind for øjnene og snæversyn, der kun rækker til næste regning – eller banklån?

    Al viden peger jo imod konventionelt landbrug, herunder meget meget store bedrifter. I butikkerne er billigt grisekød igen og igen på tilbud, som om det er svært at komme af med…

    Hvis det så var ejerne selv, der gik ude i staldene og kunne opleve de frygtelige forhold dag efter dag? Men det gør vel de færreste, når det er almindeligt at eje 6 gårde? At mange gårde ejes af diverse former for ‘selskaber’?
    Det er så sigende, at man mangler medarbejdere i landbruget og kun kan få udenlandsk arbejdskraft, der er tvunget til at tage det de kan få. Det må være frygteligt at arbejde i de stalde…

    Kigger man ud på landskabet og livet på landet, så har jeg samme erfaring, som skribenten. Flere og flere tomme stalde, større og større marker og så de der store fabrikker med dyr. De levende hegn fjernes i stor stil (det har Danmarks Naturfredningsforening bla. fortalt om), for der skal være plads til de store maskiner.

    Citaterne fra Landbrug & Fødevarers artikel er jo direkte selvmodsigende. Sandheden er jo at de store konventionelle bønder helst så vi alle flyttede væk fra ‘deres landbrugsland’. Væk er stier og markveje langs hegnene, der er meget svært at finde gode gåture i det åbne landbrugsland, for her er kun store veje tilbage, og her drøner de store landbrugsmaskiner.

    Jeg er opvokset på landet og elsker at bo herude! Jeg glæder mig også over landbrugsdyr på markerne, når de har det godt. Selvfølgelig er det vigtigt vi har et landbrug, så vi i det mindste selv kan skaffe fødevarer nok som nation. Men grådighed og en forfærdelig ‘ond cirkel’ at stadig større gæld, større banklån, sammenlægning af gårdene, løsninger, der højst kan hjælpe på meget meget kort sigt må være årsagen?

    At landbrugets egne konsulenter og eksperter så åbenlyst går ud og taler om en virkelighed ingen kan genkende, er jo helt uhørt, godt artiklens forfatter taler det imod herinde!

    Coronaen har givet mange tænkepauser. Den farlige virus har givet et uafviseligt argument mod alle store dyrefabrikker.

    Hvis vi alle starter med kun at købe økologisk kød, sætter vi straks forbruget af kød stærkt ned. Og hvis en landmand tænker sig godt om, så ser han/hun den gode helheds-økonomi der er i at producere varer, som vi forbrugere tør købe og gerne betaler mere for.

  7. Preben Kofod

    Et retvisende billede af hvad det vil sige ar bo i landdistrikterne. Her hvor vi bor og har boet i 25 år oplever vi det samme . F. eks. kan vi ikke kalde vores grøntsager økologiske på grund af vore naboer som er bønder og har et enormt forbrug af sprøjtegifte. der er ikke den mindste smule natur tilbage,alt er ødelagt. Vores eneste mulighed er at stemme på nogle politikere som vil det anderledes,de findes,men det er et paradoks at et flertal af danskerne gerne er den måde vi driver landbrug foruden men samtidig stemmer ca.90 % på partier som vil lade vanviddet fortsætte. Det må vi stå sammen om at lave om på så det bliver muligt at bo og opholde sig i landdistrikterne.

  8. Per Madsen

    Har for 8 år siden købt hus i Lemvig kommune, på landet. Vi vidste hvad vi flyttede op til, men alligevel en del overrasket over, at en svinefabrik, ca. 1½ km. væk, kan dominere så meget. Heldigvis ligger den nord for os. Men den meget trafik, især om natten. Og det grønne drys på nordsiden. Vi vil holde ud. Har anbefalet, når der var nabohøringer, i forbindelse med udvidelse af bedriften, at man slog ind på økologisk landbrug og vekselvirkning og ikke så ensidig en markudnyttelse kun til foder. Lugtgenerne er mest ved gylleudkørsel.

  9. Flemming Kattrup

    Men dog. Er alle kommentatorer her betalt af Enhedslisten, der jo med sine krav om landbrugets og minkerhvervets udslettelse, og mht. til sidstnævnte fået det realiseret og dermed hold kæft bolcher af regeringen for nylig?

    Men lidt piv,piv skal vel altid tillades, skønt jeg står af, når vi også skal præsenteres for en forhånelse af den katastrofale minkskandale, for “det var nu nok ikke så slemt”, udledes det.

Skriv en kommentar