Etisk Råd vil stigmatisere hele svineindustrien

Med et debatindlæg på Altinget.dk 18. februar slår Etisk Råd tilsyneladende til lyd for at svineindustriens arbejdsmiljøproblemer i forhold til de smittefarlige CC398 MRSA-stafylokokker, skal betragtes som et privat problem for de ansatte og for de personer i lokalsamfundene, som rammes. Rådet mener, at det fortsat skal være forbudt at nævne navne og adresser på de inficerede fabrikker.

Dermed lægger rådet op til en generel stigmatisering af hele svineindustrien – og også minkindustrien, der kæmper med det samme voldsomt stigende arbejdsmiljøproblem. Hvis det forbydes at tale åbent om smittefarlige forhold på navngivne arbejdspladser, vil hele sektoren selvfølgelig blive ramt af en generel mistænkeliggørelse.

For de svinefabrikker (og minkfarme), der har rene MRSA-attester, vil en generel mistænkeliggørelse desuden ramme økonomisk hårdt. MRSA-problemet kendes stort set ikke i den økologiske svineindustri, og heller ikke hos den tredjedel af de danske minkfabrikker, der ikke anvender antibiotika. Kravet om hemmeligholdelse vil formentlig forbyde en positiv anprisning af en MRSA-fri status, så alle fabrikker rammes under et.

Hvilke implikationer Etisk Råds anbefaling vil få generelt for den juridiske tolkning af miljøoplysningsloven og  hele arbejdsmiljølovgivningen, hvis Ombudsmanden vælger at følge Rådets anbefaling, forekommer helt uoverskueligt. Rådet har da heller ikke taget stilling til, om der generelt skal indføres krav om hemmeligholdelse af farlige produktioner af enhver art, eller om anbefalingen kun skal gælde for svinesektoren.

Her er et uddrag af Etisk Råds debatindlæg:

Vi har i Det Etiske Råd på baggrund af den historiske erfaring valgt at anbefale, at man generelt undgår at stigmatisere de, der er smittet med resistente bakterier. Vi kan dog ikke afvise, at der er faktorer, der i den konkrete sag gør, at man bør drage den modsatte konklusion.

Man kan således spørge, om det i længden er holdbart, at landbruget belaster samfundet med farer, befolkningen ikke får mulighed for at gardere sig imod, samtidig med at man ikke formår at nedbringe problemets omfang. Det er i sidste ende smitten – eller frygten herfor, der driver stigmatiseringen i landbruget og andre steder.

Resistens vil på sigt ikke blot føre stadig mere omfattende sundhedsmæssige og økonomiske byrder med sig; men også forandre samfundet. Opfattelsen i Det Etiske Råd er, at vi aktuelt æder for hurtigt af den fælles, begrænsede ressource, virksomme antibiotika udgør – og dermed sender en urimeligt stor regning videre til de kommende patienter.

Rådet anbefaler derfor også, at myndighederne forstærker indsatsen mod antibiotikaforbruget i landbruget. Det kan f.eks. ske ved at fremme sunde produktionsformer og stille større krav til disse – samt begrænse brugen af flokmedicinering. Svineproducenterne udgør et erhverv, som har miljøomkostninger, og det er vigtigt, at disse bliver dokumenteret, offentliggjort, og ikke mindst begrænset. Men landmanden, familien og de ansatte er personer, som skal beskyttes mod stigmatisering, isolation, og diskrimination.

Læs hele debatten her.

Fødevareminister Dan Jørgensen (S) er heller ikke til sinds at acceptere Ombudsmandens foreløbige redegørelse. Han stiller spørgsmålstegn ved dens grundighed, selvom den har været undervejs i 18 måneder og fylder 52 sider. Dan Jørgensen mener ikke, at Ombudmanden har truffet sin afgørelse på et “fuldt oplyst grundlag”. Læs ministerens holdninger her.