Kravet om at 4 procent af landbrugsjorden skal lægges brak til gavn for fugle, flora og fauna foreslås nu droppet af EU-kommissionen. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife kalder det et voldsomt tilbageslag for naturen og et grønnere landbrug, hvis forslaget bliver ført ud i livet
Sidste forårs spirende optimisme på vegne af den hårdt trængte natur i agerlandet er blevet vendt til dyb pessimisme blandt de grønne organisationer, der vejrede morgenluft, da EU i foråret 2023 besluttede at kræve fire procent af landbrugsjorden braklagt som betingelse for at give landbrugsstøtte.
Det skriver Dansk Ornitologisk Forening i en pressemeddelelse 20. marts 2024.
EU-kommissionen har foreslået at droppe kravet om brak i en ny landbrugspakke, der er lagt frem i kølvandet af de mange demonstrationer, som landmænd i særligt Frankrig og Tyskland har lavet de senere måneder.
”EU’s landbrugsstøtte stammer fra skatteydernes lommer. De skatteydere, der troede at deres penge gik til en grønnere omstilling af landbrugsproduktionen, må føle sig snydt. De må nu se, at EU lægger op til en fortsat intensivering af landbrugsdriften og dermed et øget tab af natur. Det er virkelig uhyrligt”
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife kalder forslaget en bombe under bestræbelserne på at skabe et grønnere og mere bæredygtigt landbrug med større biodiversitet.
”Det er uhyrligt, bagstræberisk og tåkrummende pinagtigt, at man nu vil opgive kravet om braklægning af sølle fire procent af det dyrkede areal til gavn for insekter, fugle, flora og fauna”, siger Egon Østergaard, der er formand for DOF BirdLife.
Bombe under grønne tankegange
”Kommissionens bombe under de grønne bestræbelser kommer paradoksalt nok samtidig med offentliggørelsen af de vellykkede resultater af et samarbejde mellem ni bornholmske landmænd og lokale kræfter i DOF, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund og Landbrug & Fødevarer om fremme af agerlandets fugle som sanglærke, vibe og agerhøne. I DOF har vi lavet en guide, der i praksis viser, hvordan man kan etablere fire procent brak til størst mulig gavn for fugle og naturindhold. Denne guide bygger langt hen ad vejen på kravet om brak for at få del i EU’s landbrugsstøtteordninger, men nu er mulighederne med et snuptag revet væk. Vi kan kun på det kraftigste opfordre til, at den danske regering og de danske EU-parlamentarikere i den kommende proces arbejder på at fastholde kravet om fire procent brak som et minimum for at opretholde EU’s landbrugsstøtte”, siger formanden for DOF BirdLife.
Egon Østergaard kalder det en hån mod EU’s skatteydere, at EU-kommissionen har valgt at gennemtrumfe tilbagerulningen af de grønne hensigter i brakordningen uden offentlige demokratiske høringer.
”EU’s landbrugsstøtte stammer fra skatteydernes lommer. De skatteydere, der troede at deres penge gik til en grønnere omstilling af landbrugsproduktionen, må føle sig snydt. De må nu se, at EU lægger op til en fortsat intensivering af landbrugsdriften og dermed et øget tab af natur. Det er virkelig uhyrligt”, siger Egon Østergaard.
Landbrugsstyrelsen opgjorde i 2023 det samlede mulige brakareal til 99.400 hektar. Det svarer cirka til størrelsen af Bornholm og Mors i Limfjorden lagt sammen. Og det skete ifølge Københavns Universitet (KU) Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, der laver en årlig oversigt over landbrugets økonomi, vel at mærke uden negative konsekvenser for erhvervet.
Læs også om konsekvenserne for havforureningen af ophævelsen af 4 pct. brakkravet her.
Redaktionen tilføjer
Landbruget jubler
Svineproducent Søren Søndergaard, der er formand for lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer, er derimod begejstret for tilbagerulningen af brakkravene. I en presse meddelelse siger han:
”Det er udtryk for sund fornuft, at man ikke længere vil fjerne god landbrugsjord fra driften uden en saglig og solid grund. Nu får vi forhåbentlig mulighed for at indrette os på en klogere måde, der gavner fødevareproduktionen og tager hensyn til lokale forhold.”
Den omtalte DOF-guide til fuglevenlig brak kan ses her
Resultaterne af samarbejdsprojektet på Bornholm kan ses her
Det er beskæmmende, at et erhverv kan skalte og valte med metoder til maksimering af profit på bekostning af alle vi andres, på sigt, muligheder for at undgå at jorden klima går amok.
Jeg ved godt, at dette forslag til fremme af naturens tilstand ikke alene gør den helt store forskel på CO2 og kvælstof udledningen i Danmark, men lidt har også ret.
At bøndernes demonstrationer rundt om i Europa er årsagen til at dette 4%’s forslag tages af bordet er da skandaløst. Dette burde da udløse kæmpe protester og demonstrationer fra alle os, der mener, at blandt andet landbruget er skyld i klimaet løber løbsk.
Landbruget som ikke ville overleve, hvis alle tilskud og støttepakker blev taget fra dem.
Ja, jeg er vred!
Også på de politikere, der giver efter for presset.
Så vandt bøllelandbruget igen!
Bare man spærrer veje og kører traktorer ind i byerne får man sin vilje.
Landbruget vil gerne være med til den grønne omstilling, forudsat at de ikke skal yde noget selv.
Det undrer mig iøvrigt hvordan godsejerne/landmændene kan få lov til at køre ind til byerne i deres kæmpetraktorer, som er fritaget for vejbenyttelsesafgift da (fordi) de skal bruges til driften – og ikke til demonstrationer – og iørvigt også kører på afgiftsfritaget diesel.
Det undrer mig ligeledes, at de store maskiner som efterhånden fylder mere end en vognbane kan få lov til at spærre gader og veje, genere alt og alle og forstyrre den offentlige orden.
Står der en mand og brænder en bog af eller sidder der nogle demonstranter på gaden, fjernes de og de tiltales efterfølgende for forstyrrelse af den offentlige orden.
LIghed for loven gælder åbenbart ikke for landbruget.
Det kunne være interessant at rette en forespørgsel om netop dette tilsyneladende lovbrud til Skatteministeriet. Gør du det og får et svar, så hører redaktionen gerne nærmere. Venlig hilsen Redaktøren
Det er tilsyneladende en generel opfattelse – i det mindste i vestlige lande – at vi kan mishandle vores klode uden hensyn til de planetære grænser. Mennesket skal i følge ældgamle traditioner forvalte den vilde natur og vi gør det i rigt mål, men helt uden fornemmelse for hvad det er vi er i gang med at smadre.
L, og F sagde ikke noget om, at de ikke ville tage brak jord ud, kun at det ikke skulle være den gode jord, men nu kan de tage al lavbundsjord ud