EU-kontrollen med sprøjtegifte bliver ført bag lyset af kemiproducenterne

I mere end 20 år har kemiproducenter som tyske Bayer, svejtsiske Syngenta og japanske Ishihara Sangyo Kaisha m.fl. hemmeligholdt laboratorieundersøgelser af sprøjtegifte, som kunne mistænkes for at give hjerneskader. Flere af disse sprøjtegifte har været brugt og bruges stadig i Danmark

Danske landmænd sprøjter med giftstoffer, der mistænkes for at kunne give hjerneskader på fostre, men undersøgelserne blev aldrig lagt frem, da sprøjtemidlerne skulle godkendes til brug i EU-landene for mere end 20 år siden. Hemmeligholdelsen har været kendt siden 1. juni i år, men hverken EU-kontrollen eller den hjemlige Miljøstyrelse har endnu reageret; man afventer yderligere undersøgelser.

Sagen er særdeles alvorlig, fordi hvis en sprøjtegift bliver påvist at kunne skade hjernens udvikling, kan den ikke sælges lovligt på EU-markedet. Alligevel har landbrugets hovedlobbyorganisation Landbrug & Fødevarer ikke reageret på den alvorlige kritik af de godkendte sprøjtegifte.

Blandt de ni giftstoffer, der er manipuleret med, har mindst 35 produkter med en af de omtalte gifte været på det danske marked for landmænd og andre jordbrugere. I dag indgår tre af giftstofferne i mindst 11 godkendte danske sprøjtemidler. Det drejer sig om insektgiften abamectin, der indgår i Vertimec fra kemiproducenten Syngenta, insektgiften buprofezin der indgår i Applaud 25 SC fra Nichino Europe Ltd., og svampegiften fluazinam der indgår i hele otte godkendte sprøjtegifte bl.a. Shirlan Ultra fra Ishihara Sangyo Kaisha, Banjo 500 SC fra Syngenta Nordics A/S og svampemidlerne Vendetta og Zignal 500 SC, der produceres af FMC (Cheminova) i Harboøre.

Fluazinam er en PFAS-forbindelse, der tilhører gruppen af såkaldte ’evighedskemikalier’. De nedbrydes meget langsomt i miljøet, hvilket præger hele egnen omkring kemikaliefabrikken ved Harboøre. Spildevandet fra FMC-fabrikken indeholder meget store koncentrationer af PFAS, men oprindelsen er tilsyneladende uklar. Fabrikkens direktør Jakob Kyllesbech har gentagne gange afvist, at der udledes PFAS-stoffer fra virksomheden og ligeledes benægtet, at der anvendes PFAS-forbindelser i produktionen.

9 ud af 35 hemmeligholdte analyser

Det er to forskere ved Institut for Miljøvidenskab ved Stockholms Universitet, der har undersøgt kemiproducenternes tests for en specifik type giftighed, kendt som udviklingsneurotoksicitet (DNT), dvs. hjerneskader i fosterudviklingen. Hjernen er under udviklingen langt mere sårbar over for giftpåvirkninger end den fuldt udviklede hjerne, fordi de enkelte udviklingsstadier skal afsluttes inden for snævre tidsintervaller. Forskerne krydstjekkede, om de undersøgelser, der var indsendt i sin tid til U.S. Environmental Protection Agency (EPA) også var lagt åbent frem for EU-myndighederne. Forskerne konstaterede, at ud af 35 kvalificerede DNT-undersøgelser blev ni (26 procent) ikke delt med EU-myndighederne.

Denne konstatering vækker ifølge forskerne bekymring over pålideligheden af EU’s sikkerhedsgodkendelser af sprøjtegifte. Hemmeligholdelsen underminerer tilliden til det system, der ellers er designet til at beskytte europæiske forbrugere, landmænd og miljøet.

I syv af de ni tilfælde har DNT-undersøgelserne, efter at de senere er stillet til rådighed for EU-myndighederne, allerede haft eller kan potentielt få fremtidige lovgivningsmæssige konsekvenser såsom sænkning af de toksikologiske referenceværdier, ændringer i fareklassificering eller endda bidrage til beslutninger om at fjerne produkter fra markedet.

“Vi ved ikke, hvordan producenterne har ræsonneret i de her sager, men vi ved, at hvis et pesticid er kendt for at skade hjernens udvikling, kan det ikke være tilladt på EU-markedet,” siger Axel Mie, der er den ene af de to svenske forskere.

Hemmeligholdelse er et tilbagevendende problem

I EU er pesticidproducenter selv ansvarlige for at udføre de tests, der vurderer sikkerheden af deres produkter. Loven kræver, at alle testresultater indsendes til EU-myndighederne, når der søges markedsgodkendelse.

Den svenske undersøgelse fremhæver væsentlige problemer. For det første synes hemmeligholdelse af undersøgelser at være et tilbagevendende fænomen på trods af klare lovkrav om at indsende alle relevante oplysninger. For det andet kan hemmeligholdelsen indføre en skævhed i de lovgivningsmæssige risikovurderinger, som i værste fald kan føre til, at usikre produkter bliver tilladt på markedet, og dermed bringe menneskers sundhed i en uacceptabel risiko.

“Når vi som forbrugere og EU-borgere beslutter at tillade produkter på vores marked, er beslutningen baseret på den betingelse, at producenterne følger loven og ikke bevidst bringer vores sikkerhed i fare,” siger Christina Rudén, der er den anden af de to forskere.

Forskerne mener, at for at forbedre denne situation skal reguleringssystemet revideres, så alle tidligere udførte undersøgelser stilles til rådighed for myndighederne. Fremtidige undersøgelser bør bestilles af kontrolorganet i stedet for virksomheder selv. Dette vil sikre, at myndighederne har fuldstændig viden om alle udførte undersøgelser og forhindre økonomiske interessers indflydelse på processen. Derudover bør loven revideres, så den pålægger kemikoncernerne betydelige juridiske konsekvenser for manglende offentliggørelse af toksicitetsundersøgelser.

“I situationer, hvor virksomhederne selv bestemmer, hvilke undersøgelser de sender til myndighederne, og hvilke de tilbageholder, er myndighedernes konklusioner ikke pålidelige,” siger Axel Mie.

I den engelske avis The Guardian udtalte Axel Mie 19. juli, at hans forskning kunne pege på langt bredere hemmeligholdelse af toksicitetsundersøgelser af tusindvis af kemikalier:

 ”Vi har set på en lillebitte brøkdel af alle tilgængelige pesticidtoksicitetsundersøgelser, som igen kun er en lille brøkdel af alle toksicitetsundersøgelser. Vi har ingen grund til at tro, at det problem, vi har identificeret, er begrænset til den lille del.”

Vi afventer, mens FMC Cheminova producerer videre

Herhjemme oplyser Miljøstyrelsens kontorchef Maria Sommer Holtze 29. august på redaktionens forespørgsel, at ”EU-kommissionen mundtligt har meddelt, at der skal følges op på sagen i EU ved, at de lande, der har været ansvarlige for vurderingen af de respektive aktivstoffer i EU skal afklare, hvorvidt der er tale om nye oplysninger, og om de i så fald giver anledning til, at stoffernes godkendelse i EU skal ændres.

 For de tre aktivstoffer, der indgår i aktuelt godkendte pesticidprodukter i DK – abamectin, buprofezin og fluazinam – afventer Miljøstyrelsen derfor, at der bliver taget stilling i EU til aktivstoffernes godkendelse. Så vidt Miljøstyrelsen er oplyst, markedsføres buprofezin aktuelt ikke i DK på trods af, at et produkt er godkendt, og produktet med abamectin er under afvikling.”

Her er et eksempel fra den videnskabelige rapport:

Fluazinam: Et DNT-studie blev sponsoreret af Ishihara Sangyo Kaisha Ltd (ISK) og udført af Huntingdon,med en rapport udstedt i 2005. Amerikanske EPA identificerede ingen bivirkninger hos moderdyr, men udviklingsmæssige effekter blev identificeret hos afkommet i top to dosisniveauer, herunder forsinket kønsmodning hos hanner. En anden observation blev fremhævet, men ikke primært påberåbt af EPA, var et statistisk signifikant dosisrelateret fald i den gennemsnitlige ikke-perfunderede hjernevægt hos voksne unger (PND 66) ved mellem- og højdosisniveauer hos begge køn; gennemsnit var også faldet ved den lave dosis, men statistisk ikke-signifikant. Flere effekter på adfærdsmæssige funktioner blev også beskrevet af EPA. Hverken DNT-undersøgelsen eller dens evaluering fra amerikanske EPA var inkluderet i EU-dossieret fra 2016. Forskerne informerede EFSA (EU-kontrolmyndigheden, red.) om eksistensen af denne undersøgelse i oktober 2022; EFSA informerede os om, at undersøgelsen allerede var inkluderet i den seneste opdatering af RAR fra 2021 (som ikke er tilgængelig for os). Undersøgelsen vil således blive taget i betragtning under den igangværende revaluering. Den nuværende godkendelse af fluazinam udløber i 2024. I Sverige er flere produkter, der indeholder fluazinam, i øjeblikket godkendt, herunder svampemidlet Shirlan, hvor ISK har været indehaver af godkendelsen siden 2000. Ingen indehaver af en godkendelse har nogensinde informeret den svenske kemikaliemyndighed om eksistensen af DNT-undersøgelsen eller dens resultater.

Tilføjelse 31. 8. 2023:

Hemmeligholdelse af hjerneskader er påvist før i industrifinansieret pesticidevaluering. Et forskerteam, der bestod af Axel Mie, Christina Rudén og danske Philippe Grandjean, har tidligere undersøgt rådata fra en virksomhedsfinansieret sikkerhedsevaluering af pesticidet chlorpyrifos. De opdagede en effekt på hjernens arkitektur hos de eksponerede forsøgsdyr ved alle testede doser, som ikke var inkluderet i de rapporterede konklusioner. Karolinska Institutet i Sverige ledede denne uafhængige undersøgelse, som er publiceret i 2018 i det videnskabelige tidsskrift Environmental Health.

I dag skriver Fødevarestyrelsen følgende på sin hjemmeside:

“Pesticiderne chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl kan skade arveanlæggene og skade hjernens udvikling hos fostre. Det er derfor ikke tilladt at markedsføre fødevarer, der indeholder disse pesticider. EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet​) vurderer, at der ikke kan fastsættes nedre grænser for, hvornår pesticiderne chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl er skadelige at indtage via fødevarer. Det betyder i praksis, at ganske små mængder af stofferne kan skade mennesker.

Bannerbillede: Der sprøjtes. Foto: Piquels