Sådan ser annoncen ud i en række dagblade. Denne version stammer fra sjællandske mediers Dagbladet mellem jul og nytår 2022. Skærmbillede

I Nationalpark Vadehavet plukker hundredvis af turister friske østers i tillid til, at skaldyrene er testet fri for skadelige PFAS-kemikalier, men vores research afslører, at turistfolk, naturvejledere og kommercielle østersforhandlere løber med en falsk vind. Ingen myndigheder, organisationer eller virksomheder tester skaldyrenes sundhed, så ingen aner, hvor slemt det kan stå til

Med halvsides annoncer i dagbladene annoncerer Rømø-Tønder Turistkontor i disse uger med ture til Nationalpark Vadehavet for at plukke vilde østers. Der er tale om ”en kulinarisk oplevelse i verdensklasse natur”, når man under kyndig vejledning indsamler ”Vadehavets delikatesse”, der enten kan nydes pivfrisk derude på bankerne eller hjembringes til et uforligneligt måltid.

Redaktionen følte sig fristet, men ville lige for en sikkerheds skyld høre, om den ”pivfriske” oplevelse er uden risiko for kedelige bivirkninger. Eller med andre ord – er Vadehavets østers sluppet for den meget omtalte PFAS-forurening med landbrugskemikalier o.lign., som hærger grundvand og overfladevand i store dele af landet.

Alt er godt

Vi spurgte derfor pr. mail 28. 12. 2022 Rømø-Tønder Turistkontor, hvad de kunne oplyse om indholdet af PFAS-kemikalier i deres østers? Svaret kom to dage senere fra turistdirektør Colin John Seymour Jr.:

”Eurofins Steins laboratorie har godkendt Vadehavsøsters til konsum, da de håndhøstes til konsum gennem Venø Seafood. Der er for en sikkerheds taget ekstra prøver for PFAS i år og resultatet var under de nye strenge grænseværdier.”

Ganske betryggende, ikke sandt? Så var alting jo godt, og vi kunne sådan set godt pakke feriekufferten og tage af sted, men af gammel vane bad vi lige om at se de der prøveresultater. Svaret fra direktøren var en smule svævende:

”Dem har jeg desværre ikke adgang til. Jeg er blevet orienteret om PFAS-resultatet på et møde, beklager. Eurofins tester for det kommercielle firma der høster dem har jeg heller ikke adgang til. De er samlet ved Rømø. Jeg beklager at jeg ikke kan forsikre dig mere.”

Det kommercielle firma var Venø Seafood i Struer, og de reklamerer ganske rigtig med Rømø østers på deres hjemmeside. Vi spurgte så direktøren, om han ville dele deres tests for PFAS i østers fra Vadehavet og henviste til korrespondancen med Rømø-Tønder Turistkontor. Svaret kom efter et par dage, og det lød, at det nu er Tønder Kommune, der ligger inde med testresultaterne. Det meddelte vi direktør Colin John Seymour Jr. på Rømå-Tønder Turistkontor, som kortfattet kvitterede:

”Jeg har kontaktet kommunen og afventer svar.”

Turprogram for Tønnisgård Naturcenter. Skærmbillede

For ikke at spilde unødig tid på at vente begærede vi selv aktindsigt hos Tønder Kommune i deres PFAS-analyser af Vadehavsøsters. De kvitterede straks og lovede svar inden for et par dage.

Nationalparken vil ikke tale om forureningen

Mens vi afventede, blev vi opmærksomme på at Nationalpark Vadehavet, der driver formidlingscentret Tønnisgaard i Kongsmark på Rømø, kører med et meget stort program for ”østersture” med naturvejleder i Vadehavet. Alene i perioden 28.1 – 15.4 annonceres der med 10 ture a 20 personer. Vi mailede derfor til lederen af Tønnisgaard og bad om at se deres testresultater for sundheden hos de østers, som hundredvis af turister får lov at hjembringe hvert år. Trods en rykker fik vi aldrig noget svar.

Venø Seafood leverer Rømø østers pr. postordre over hele landet. Skærmbillede

Så kom svaret fra Tønder Kommune, og det var negativt. Kommunen har aldrig fået analyseret østers fra området. Deres eneste viden om PFAS-problemerne stammede fra to badevandsprøver fra sommeren 2022, men på vestkysten af Rømø. Begge viste forhøjede indhold af både det forbudte PFOS og for samlegruppen PFAS.

Nu gik vi selv videre, og efter tur kontaktede vi Naturstyrelsens lokale enhed, Miljøstyrelsens marine overvågning, DTU Aqua og Aarhus Universitet, men hele vejen rundt med samme negative resultat. Også Foreningen Muslingeerhvervet ved formanden Henrik Nielsen måtte melde hus forbi. Ingen tager PFAS-prøver af hverken Vadehavsøsters eller Limfjordsøsters, så ingen aner, hvor slemt det står til.

Det er velkendt biologisk viden, at netop østers filtrerer store mængder havvand for at samle føde og derfor opkoncentrerer betydelige mængder fremmedstoffer. Der kan næppe herske tvivl om, at danske østers i både Vadehavet og i Limfjorden opsamler både PFAS og tungmetaller, og dette bekræftes da også af flere udenlandske analyser af østers, bl.a. fra Florida i USA, hvor der er målt meget høje indhold.

Vi præsenterede svaret fra Tønder Kommune for turistdirektøren, og nu lagde han sig fladt ned og beklagede sine urigtige oplysninger i en mail 4. januar:

”Jeg har netop blevet oplyst, at det var havskum ved Lakolk på Rømø Tønder Kommune i samarbejde med Miljøstyrelsen havde testet for PFAS den 5.7. efter sagen med PFAS i badevandet ved Thyborøn. Jeg beklager, at jeg havde fået en anden opfattelse.”

Østers er en lækker spise, men kan indeholde farlige kemikalier. Foto: Bruce Chapman/Unsplash

Også Venø Seafood følte sig ført på gale veje, men direktør Kristian Borbjerggaard traf en rask beslutning. Han tilbød at sende et parti østers til analyse hos Eurofins for derefter at dele resultaterne med redaktionen. Vi vender derfor tilbage til sagen, når svaret foreligger, formentlig om en uges tid.

Hvad er PFAS?

PFAS dækker over en stor gruppe af kemiske stoffer, der blandt andet har vand-, snavs- og fedtafvisende egenskaber.

Fluorstoffer har særlige egenskaber, og det har ført til at brugen er meget udbredt. Stofferne bliver fx brugt i en lang række hverdagsprodukter som fx tøj, sko, mademballage og plejeprodukter, men også i landbrugskemikalier. Stofferne er meget giftige og kan skade miljø og sundhed, samtidig med at de ikke nedbrydes. Derfor er der stor bekymring for dem.

PFAS er også kendt under navnene:

  • Fluorstoffer
  • Perfluorerede stoffer
  • PFC’er
  • Fluorcarbon

PFAS kan også gemme sig bag betegnelserne PFOA; PFOS, PTFE, Teflon og Gore-tex.

PFAS, eller fluorstoffer, bliver nedbrudt meget langsomt i forhold til andre stoffer. De har også uønskede effekter på mennesker og miljø. Derfor er de særligt problematiske, når de kan ophobe sig i miljøet og kroppen i mange år.

Øget risiko for kræft, dårligere immunforsvar, øget abortrisiko, lavere fødselsvægt og hormonforstyrrelser er blandt de negative effekter, som fluorstoffer kan have. Forskere går ud fra, at stort set alle mennesker i dag har fluorstoffer i kroppen. Det gælder også helt nyfødte, da fluorstoffer vandrer fra moderen til barnet under graviditeten.

Bannerbillede: Østers en masse. Foto: Ben Stern/Unsplash

Visited 15 times, 9 visit(s) today

Kommentarer

  1. Hansen, Kjeld

    Efter offentliggørelsen af denne artikel har Naturcenter Tønnisgård fundet vores mails i deres spamfilter og haster med at sende denne kommentar uden dog at oplyse, hvorfor Nationalpark Vadehavet ikke selv har taget initiativ til at få undersøgt østersbestanden for PFAS-forurening. Til gengæld vil man fortsætte med turistturene, indtil myndighederne stopper dem. Her kommer deres svar:

    “Tak for din henvendelse – mailen var desværre landet i vores spam. Vi deler helt klart holdningen om at PFAS i Vadehavet bør undersøges – ikke kun i østers men også øvrige muslinger m.m. Desværre foreligger der os bekendt ingen prøveresultater for PFAS i østers – kun i havskum fra juli 2022. Ansvaret for at monitere og evt. lukke for østersplukning ligger hos Staten, dvs styrelserne for miljø og for fødevaresikkerhed. Så snart myndighederne anbefaler at det ikke længere er sikkert at plukke østers eller andet fra naturen, så overholdes dette selvfølgelig straks! Tønnisgård er ikke en offentlig myndighed eller forvaltning, men en selvejende institution og er derfor ikke underlagt krav om aktindsigt.
    Beklager jeg ikke kan sende dig testresultater, men kan informere at vi på vores ture tager emnet tungmetaller, virus, bakterier og PFAS op.

    med ønsket om et godt nytår

    Bente Bjerrum
    centerleder”

  2. Jan Henningsen

    Hej Kjeld 6 januar 2022
    Tak for din grundige gennemgang af kemi indholdet i Østers.
    Jeg arbejder selv med dokumentation af vandmiljø rundt omkring Sjælland og er stødt ind i de samme problemer som du her omtaler. I 2022 har jeg deltaget i undersøgelserne af havmiljøet i Køge Bugt og udtaget bundprøver hvor det var muligt. Problemet er nu at ingen analysefirmaer i Danmark vil røre ved prøver hvor navnet Jan Henningsen forekommer.

    ALS Global har jeg samarbejdet med i mange år, men da de erfarede at de nye prøver jeg kom med stammede fra Lynetteholm byggeriet afbrød de samarbejdet.

    Højvang Laboratorie i Dianalund meddelte at den slags prøver jeg ville have undersøgt kunne de ikke behandle (skum i Margretheholms havn) men ugen efter kom der en analyse fra Patientsikkerhedsstyrelsen med resultater helt identisk med min prøver.
    De var udført af Højvang lab.

    Teknologisk Institut i Tåstrup meldte pas med nogle tågede argumenter.

    Nu har jeg gang i SGS analytic jeg har fået anbefalet af Michael Palmgren der er miljøchef i Malmø. Vi afholdt et møde 12/12-2022 i Margretheholms havn hvor vi fremlagde hvilke tungmetaller vi vil have prøveresultater for og bad om at få priser for at få udført disse prøver. Trods gentagne rykkere kommer der ikke svar.

    By og Havn der har miljø ansvaret for vandmiljøet omkring Københavns havn fylder os med løgn og når jeg til div. møder spørger ind til deres “kemi målinger” bliver der panik i gelederne og ingen kan besvare spørgsmålene. Sandheden er at de ikke udfører de test de påstår og føler sig generet af min tilstedeværelse.

    Jeg var til møde i RGS Stigsnæs om udledningerne af fortyndet olievand fra den norske olieindustri som de slipper af med her i Danmark. Det er en beskidt historie jeg nu vil undersøge nærmere. Hvis du kan bidrage med viden (du bor på Stevns) om RGS vil det være nyttigt. Jeg har en fornemmelse af at der står en personkreds rundt om dette projekt der også har et godt greb om politikerne.

  3. Hansen, Kjeld

    Vi har modtaget denne rettelse af en fejl, som vi beklager:

    “Jeg har netop set din artikel om PFAS i østers. Vigtigt emne, som er kommet mere frem i medierne de sidste par år. Men også et emne som få virkelig ved noget om og som kalder på at det undersøges langt bedre end det sker i dag. Derom ingen tvivl. Min mail til dig skyldes, at du laver fejl i din artikel.

    Du skriver:
    • Nationalpark Vadehavet driver Naturcenter Tønnisgaard. Det er lodret forkert. Vi driver ingen naturcentre. Tønnisgaard er, som du ville vide, hvis du havde tjekket organisationens ejerforhold og juridiske konstruktion (det tager 3 min.), en selvstændig virksomhed/institution med årligt bidrag fra Tønder Kommune og en betydelig egenindtjening fra ture, entrebilletter mv.
    • I forlængelse af samme, at Nationalpark Vadehavet arrangerer ture ud i nationalparkens natur. Det er også forkert. Vi laver ingen ture. Det overlader vi til offentlige og private naturvejledere o.a. for at undgå skæv konkurrence i takt med at vi har statslige midler bag os.

    Et opkald her til ville have fjernet dine fejltagelser. Måske du ikke finder dine fejl vigtige, MEN netop fordi det er PFAS og et vigtigt emne, er det også vigtigt med grundig research, så man undgår fejl og tillige undgår, at det går ud over nogen, som ikke burde rammes. Derfor vil jeg venligst bede dig om at korrigere/berettige lige så effektivt, godt og tydeligt – og gerne med samme patos – som du slår artiklen op. Dernæst at du skriftligt til mig bekræfter, at det vil ske.

    Tak på forhånd.
    Peter Søbye Simonsen, Nationalparkchef”

  4. Hej Kjeld Hansen

    Jeg deler til fulde din bekymring omkring PFAS, men også de mange andre miljøfremmede og skadelige stoffer, som af forskellige veje er havnet i naturen – vores fælles livsgrundlag, om du vil. Det er dybt tragisk og foruroligende!

    Der er nok at rette opmærksomheden mod og nok at tage fat på. Ud over at gøre opmærksom på de udfordringer, som vi alle står overfor i forhold til PFAS, er jeg dog temmelig forundret over dit indlæg og ikke mindst din tilgang, i særdeleshed ud fra et journalistisk perspektiv.

    Jeg er en del af det lille naturcenter, som du så ihærdigt forsøger at hænge ud. Er det på Danmarks Journalisthøjskole, du har erhvervet dig din flair for ”journalistiske kunstgreb” eller er det bare rendyrket talent? Ud over turisme handler dit indlæg jo overordnet om etik og troværdighed – de sidste to skal man vel også som journalist værne og hæge om. Alternativt skal man nøjes med at kalde sig selv forfatter og så forholde sig ærligt til at fortælle mere eller mindre sandfærdige historier.

    Ud over en række faktuelle fejl i dit indlæg insinuerer og tillægger du os motiver, som er så langt fra vores virkelighed, at det er svært at begribe. Det ville du vide, hvis du havde haft et oprigtigt ønske om at ”dække historien” ved at bevæge dig ud i den virkelige verden. Desværre har jeg ikke set dig være forbi til en kop kaffe og en snak, men du har måske haft for travlt med at bedrive ”skrivebordsjournalistik”, du ved, hvor man sådan griber tingene lidt ud af den blå luft uden videre tanke på, hvem man reelt kaster sine næsten injurierende påstande efter. Du aner med andre ord ikke, hvem vi er, hvad vi foretager os eller hvad vi står for og kæmper for, men det er du, i din iver efter at skabe ”breaking news”, ganske givet også ligeglad med. Har du overvejet den mulighed, at vi måske i flere henseender er på samme side – kæmper for det samme, men på hver vores måde?

    Med al ære og respekt for dit ønske om at gøre en forskel for natur og miljø, ja sågar menneskeheden, så tjener indlægget dig til alt andet end ære. Der er med andre ord næppe udsigt til en Cavlingpris som belønning for benhård, dybdeborende og grundig research og for et i det hele taget enestående journalistisk stykke arbejde, der udkrystalliseres i en sober, saglig og veldokumenteret ”afsløring” af ”sandheden”.

    Jeg skal beklage den hårde tone. Den klæder mig lige så lidt som dig, men niveauet er simpelthen alt, alt for lavt og tangerer faktisk ”clickbait-artikler”, hvilket emnet ærligt talt er for tungt og alvorligt til.

    PFAS er, på linje med en lang række andre miljøfremmede stoffer, en kendsgerning, som vi er nødt til at forholde os til. Det nytter desværre ikke at drømme sig tilbage til en verden med jomfruelig og ubesmittet natur, så løsningen må i stedet være at holde et vågent øje med naturens og miljøets tilstand. Det medvirker du jo så glimrende til, om end din tilgang og dine metoder i dette tilfælde kan diskuteres, mener jeg, men målet helliger måske midlet?

    Næste skridt må så være at lære at leve med det på en tålelig måde. Her er det vel rimeligt at støtte sig til de anbefalinger som vores natur-, miljø-, fødevare- og sundhedsmyndigheder udstikker. Det handler med andre ord om grænseværdier og dosis. Jeg tænker, at de gør deres bedste for at passe på os alle, men konspirationsteoretikere og ”sølvpapirshatte” kan jo selvfølgelig have andre tanker omkring dette. Jeg forsøger dog i udgangspunktet at udvise tillid til de mange mennesker, der dagligt gør sig umage i deres virke og arbejde for miljø, natur og sundhed. Derfor drikker jeg stadig med sindsro vand fra hanen, vel vidende at det indeholder pesticidrester, PFAS m.m. Jeg fanger og spiser også lejlighedsvis blåmuslinger, havørred, torsk, makrel, sild med mere fra vore hjemlige farvande, sågar østers fra Vadehavet, igen vel vidende at de indeholder både tungmetaller, PFAS og andre kedelige stoffer. Ville jeg hellere være de kedelige stoffer foruden – selvsagt ja, men sådan er virkeligheden ikke, og noget skal jeg jo leve af. Igen handler det om grænseværdier!

    Skulle nogle af de planter, dyr, svampe og hvad jeg ellers finder på at fylde i min lille mave, vise sig at indeholde for store mængder sundhedsskadelige stoffer, så må jeg jo afstå fra at indtage dem fremadrettet. Det samme gælder vel for alle andre. Længere er den vel ikke.

    Indholdet af PFAS i østers og muslinger i Danmark kan imidlertid kun bestemmes gennem grundig videnskabelig undersøgelse og analyse. Det nytter ikke at komme med ”kvalificerede” gæt på baggrund af generel viden om dyrenes biologi og levevis som filtratorer, heller ikke når det kombineres med egne løse antagelser og resultater fra udenlandske undersøgelser, der tilmed er foretaget under ikke sammenlignelige forudsætninger og betingelser. Det er ganske simpelt useriøst!

    Jeg hilser personligt enhver undersøgelse, der kan bringe større klarhed omkring indholdet af skadelige og miljøfremmede stoffer velkommen, det gælder både i forhold til enkelte arter, såsom østers, såvel som for hele naturområder og sfærer. Mens vi venter på svar, vil jeg dog forsøge at undgå at lade mig skræmme af den sensationshungrende presse med deres clickbaits og smædekampagner. Så indtil der ligger håndfast bevis og dokumentation for indholdet, vil jeg vove pelsen og spise en smule østers i ny og næ. Vi kan selvfølgelig også alle helt holde op med at indtage føde, men jeg holder nu på at blive ved med at spise, drikke og leve lidt endnu. Livet er så dejligt, synes jeg.

    Jeg håber på det bedste, for sådan er jeg, men hvad med dig, Kjeld? Hvordan ser en sejr ud for dig? Er det godt hvis østersene er fulde af PFAS, fordi du så fik ret eller er det bedre, hvis de holder grænseværdierne, så vi alle fortsat kan få lov at smage og nyde østers, når lejligheden byder sig?

    Du og redaktionen på GYLLE.DK skal have en ganske særlig tak for det på alle måder saglige, gennemarbejdede og fine stykke journalistiske arbejde, I her har præsteret!

    De bedste hilsner

    Per Holt

  5. Jan Stampe Nielsen

    Da jeg læste Per Holts indlæg var min umiddelbare reaktion: Jo…, jaee.. og måske.
    Efter en synkepause er opfattelsen nok, at det kan godt være at Kjeld Hansen til tider ikke rammer plet, men modsat hovedparten af den fodslæbende journalistisk der hersker i dette land, forøger KH dog at afdække nogle af de tiltagende miljøforureninger.
    Jeg mener ikke at KH forsøger at hænge Per Holts naturcenter ud, men Per Holt må vel på en måde føle sig ramt.
    Og Per Holt skal da bare blive ved med at spise og drikke alt det han vil – det er alle frit for – uanset hvor høje eller lave de såkaldte grænseværdier er. Han kan jo stoppe, når han er blevet selvlysende, hænger på offerkorset eller er død af sult.

    • Da jeg læste Jan Stampe Nielsens indlæg var min umiddelbare reaktion: Ærgerligt og kedeligt, at personlig latterliggørelse og mudderkast nu igen skal træde i stedet for saglig argumentation.

      Efter en synkepause er opfattelsen nok, at det godt kan være, at Kjeld Hansen i dette helt konkrete tilfælde ikke rammer plet. Den øvrige journaliststands niveau er ikke relevant i denne konkrete sammenhæng, men tages der udgangspunkt i det konkrete blog-indlæg, er det såre forundrende at Kjeld Hansen, jf. GYLLE.DK, har været indstillet til Cavlingprisen ad flere omgange.

      Jeg mener ikke alene at Kjeld Hansen forsøger at hænge naturcentret ud, men også andre og det på et særdeles usagligt grundlag. Hvis Per Holt på en måde føler sig ramt, så kunne det være fordi Kjeld Hansen faktisk rammer lidt ved siden af skiven, men til trods for dette ender med at såre gode mennesker, som gør et godt og fint stykke arbejde, der på mange måder handler om netop at tage vare på vores fælles natur. I dette tilfælde oven i købet UNESCO verdensarv.

      Den sidste del af indlægget ønsker Per Holt ikke at kommentere på, men ønsker blot de, der finder glæde og værdi i at latterliggøre andre god fornøjelse.

      De bedste hilsner
      Per Holt

  6. Hansen, Kjeld

    Der er den mere alvorlige tilføjelse at gøre, at hvis man på kommerciel basis og mod betaling sender hundreder af turister ud på vaderne årligt for at plukke østers, så bør man have styr på sundhedstilstanden hos disse skaldyr. Og i stedet for at bebrejde staten, at den ikke har fået testet de mistænkte østers, så ville det vel være naturligt, at virksomheden selv fik det gjort, ikke mindst fordi det spreder ganske meget utryghed, når man fifler rundt om den varme grød med alskens ammestuesnak.

  7. Der er den mere alvorlige tilføjelse at gøre, at hvis man på ”kommerciel basis og mod betaling” driver en blog, der sender indlæg ud til hundreder af læsere, så bør man have styr på fakta i sine indlæg, fremfor at antage det værst tænkelige og fremføre det som en faktuel kendsgerning, samtidig med, at man insinuerer og tillægger forskellige organisationer og mennesker de værst tænkelige motiver uden at have skyggen af belæg herfor. Og i stedet for at bebrejde andre for, at man ikke har gjort den nødvendige research, så ville det vel være naturligt, hvis journalisten selv gjorde det, ikke mindst fordi det spreder ganske meget utryghed, når man fifler rundt om den varme grød med alskens ammestuesnak.

  8. Kære Kjeld (og I andre)

    Jeg checker hermed ud af kommentar-sporet, idet jeg mener at have gjort min pointe klar. Gentagelser bliver trivielle på den lange bane, ikke mindst i kommentarspor.

    Måske jeg en gang i fremtiden skulle kaste mig over dit øvrige forfatterskab, der kunne jo ligge en lille perle i mellem – ligesom i østers.

    Det er vigtigt, at vi har både vagthunde og sporhunde, der kæmper for vores natur og miljø – så hold bare snuden i sporet.

    De bedste hilsner

    Per Holt

  9. Hmm… når jeg læser Per Holt’s kommentarer, så kan jeg ikke undgå, at komme til at tænke på et gammelt grønlandsk ordsprog som lyder, ‘at når fangeren svinger pisken over en flok slædehunde, så er det altid den gale køter som pisken rammer, der hyler op’…

    • Per Holt

      Hej Niels Riis Ebbesen

      Hmm…jeg ved, at jeg burde lade være, for som jeg allerede har givet udtryk for, har jeg ikke rigtig mere at tilføje. Mit ærinde var at give en kritik af Kjeld Hansens indlæg og hans måde at bedrive journalistik på, ikke at indlede et personligt angreb på hverken ham eller andre, om end retorikken kan være lidt hård, ja sågar spydig.

      Hvis du eller andre absolut vil insistere på at dreje kommentarsporet i en retning, der får langt mere karakter af person-angreb, fremfor at forholde jer til substansen, så må det jo være sådan. Med det sagt er jeg da glad for, ja nærmest beæret over, at du vælger at sammenligne mig med en hund – menneskets bedste ven – og så oven i købet en grønlandsk slædehund. Det er nogle helt enestående hunde, se blot beskrivelsen af dem på hjemmesiden her https://www.greenland-travel.dk/inspiration/dyreliv/slaedehunde/

      Må min sidste bemærkning blive en tak til dig for roserne.

      De bedste hilsner

      Per Holt

  10. Jan Stampe Nielsen

    kommer nok aldrig til forstå Per Holt. Mener ikke at min kommentar var en latterliggørelse, men kan fornemme at Per Holts selvopfattelse er lig Adrians mur.

  11. Tak for dit arbejde, Kjeld. En af verdens førende forskere indenfor PFAS, Philippe Grandjean revser vores myndigheder for at være for langsomme. Derfor synes jeg, som kvinde i den fødedygtige alder, med bekymringer om fx amning af fremtidige børn, at det er helt på sin plads at oplyse befolkningen om de sundhedsfarer, der kan være ved at plukke og spise østers her i Danmark. Vores myndigheder er for langsomme, lyder det fra eksperten. Jeg har selv plukket og nydt mange østers fra Agger Tange / Nationalpark Thy, men det er jeg stoppet med efter fund af PFAS i havmiljøet og efter at have set spildevandsudledningsberegner fra Cheminova overudledning til Vesterhavet og Limfjorden, og hvordan det ikke kun er PFAS, men også andre miljøgifte, der spredes fra spildevandet og muligvis ophobes i østers og muslinger.

    Det kunne også være interessant at høre Nationalpark Thy, Destination Nordvestkysten og de virksomheder, der tilbyder østerssafari i Limfjorden om bekymringer / fund af PFAS.

  12. Mikkel Paulsen

    Gad vide hvor meget PFAS der er i de tonsvis af pighvar og hesterejer der ryger til sydeuropæisk export – de fanges direkte ud for forureningen ved Kærgård klitplantage fra Grindsted værkets gamle dump i klitterne, fiskekutterne sejler helt ind under første revle hver nat i foråret særligt ved østenvind.
    Jeg ved det for jeg render selv og stangfanger pighvar fra Henne til blåvand, og kan med min kikkert se hvad de haler ind de er jo under 100m fra stranden. Måske det var godt for bestanden hvis der var lidt PFAS i de fisk, os lystfiskere der gerne genudsætter vores fisk, og det nærmest er umuligt at fange fladfisk fra land i resten af landet. De er simpelthen væk.
    Vil vel tro der står mellem 200-500 lystfiskere og slås med fiskekutterne om de få pighvar der er når det er østen vind. Det særlige er at netop pighvar og hesterejer opholder sig i det lave vand i strandzonen og der er meget skum.

Skriv en kommentar