Flertal af EU-politikere stemmer for drastiske nedskæringer i brugen af kemiske pesticider, men den danske regering kræver særordning

Miljøudvalget i Europa-parlamentet vedtog 24. oktober 2023 en banebrydende holdning til de nødvendige foranstaltninger, der skal reducere brugen og risikoen fra alle kemiske sprøjtegifte med mindst 50 % inden 2030. Dermed viser parlamentarikerne vilje til at forsøge sig med en redningsplan for biodiversiteten i Europa. Danmark har dog allerede nu meldt ud, at man kræver at skulle nøjes med en reduktion på 30 %.

Vedtagelsen betyder, at:

  1. Brugen af de mest farlige sprøjtegifte skal reduceres med 65 % inden 2030
  2. Forbud mod alle kemiske sprøjtegifte i følsomme områder, herunder grønne områder i byerne
  3. Nyt EU 2030-mål om at øge salget af lavrisiko-sprøjtegifte

I teksten, der blev vedtaget med 47 stemmer for, 37 imod og 2 hverken for eller imod, siger parlamentarikerne, at EU inden 2030 skal reducere brugen og risikoen fra alle kemiske sprøjtegifte med mindst 50 % og brugen af såkaldte “mere farlige produkter” med 65 % sammenlignet med gennemsnittet for 2013-2017. Kommissionen foreslog et mål på 50 % for begge typer af sprøjtegifte baseret på gennemsnittet for 2015-2017.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Europa-parlamentet den 24. oktober 2023.

Det er næppe tænkeligt, at Miljøstyrelsen vil kunne fortsætte med sine dispensationer til de danske kartoffelproducenters anvendelse af den forbudte sprøjtegift Reglone, som har været på EUøs sorte liste siden 2019

Parlamentarikerne ønsker, at hvert medlemsland vedtager nationale mål og strategier baseret på de solgte giftstoffer på årsbasis, deres fareniveau og størrelsen af det nationale landbrugsareal. Kommissionen vil derefter kontrollere, om de nationale mål skal være mere ambitiøse for at nå EU 2030-målene.

For at maksimere virkningen af nationale strategier skal medlemslandene også have afgrødespecifikke regler på plads for mindst fem afgrøder, hvor en reduktion af brugen af kemiske pesticider ville have den største effekt.

Kemisk nedvisnede marker som denne på Falster skal være fortid efter 2030, hvis det står til EU-parlamentarikernes flertal. Privatfoto

Forbud mod kemiske sprøjtegifte i følsomme områder

Parlamentarikerne ønsker at forbyde brugen af kemiske sprøjtegifte (undtagen dem, der er godkendt til økologisk landbrug og biologisk bekæmpelse) i alle følsomme områder og inden for en fem-meter bufferzone, såsom alle grønne områder i byerne, herunder parker, legepladser, rekreative områder, offentlige stier, samt Natura 2000-områder.

Integreret skadedyrsbekæmpelse og lavrisiko-sprøjtegifte

Parlamentarikerne har vedtaget, at EU-landene skal sikre, at kemiske sprøjtegifte kun bruges som en sidste udvej, som fastsat i Integrated Pest Management (IPM) – se også Miljøstyrelsens beskrivelse af begrebet.

For bedre at udstyre landmændene med erstatningsgifte ønsker politikerne, at Kommissionen fremsætter et EU 2030-mål for at øge salget af lavrisiko-sprøjtegifte, seks måneder efter forordningens ikrafttræden. Samtidig skal Kommissionen også evaluere metoder til at fremskynde godkendelsesprocessen for lavrisiko-sprøjtegifte og biokontrol, da de nuværende langvarige procedurer er en væsentlig hindring for deres optagelse.

Ændringerne, der indføres med de nye regler, vil være gradvise for at minimere enhver indvirkning på fødevaresikkerheden.

Import fra lande uden for EU

Senest i december 2025 skal Kommissionen have undersøgt forskellene i brugen af sprøjtegifte på importerede landbrugs- og landbrugsfødevarer i forhold til EU-produkter og om nødvendigt foreslå foranstaltninger til at sikre, at importen lever op til EU-standarder. Derudover skal eksport af sprøjtegifte, der ikke er godkendt i EU, være forbudt.

Sarah Weiner, MEP

Efter afstemningen sagde ordfører Sarah Wiener (De Grønne, AT):

“Denne afstemning bringer os et skridt tættere på at reducere brugen af kemiske pesticider markant i 2030. Det er meget positivt, at vi var i stand til at blive enige om gennemførlige kompromiser i en ideologisk ladet og industridomineret diskussion. Der er fundet praktiske løsninger på f.eks. følsomme områder, hvor medlemslandene kan gøre undtagelser, hvis det er nødvendigt. Det var særligt vigtigt for mig at sikre, at uafhængig rådgivning om forebyggende foranstaltninger baseret på integreret skadedyrsbekæmpelse ville blive tilbudt gratis til europæiske landmænd.”

Næste skridt

Parlamentet skal efter planen vedtage sit mandat under plenarmødet den 20.-23. november 2023, hvorefter det er klar til at indlede forhandlinger med EU’s medlemslande.

Baggrund

Parlamentet har ved adskillige lejligheder opfordret til, at EU skal gå over til en mere bæredygtig anvendelse af sprøjtegifte og opfordret Kommissionen til at foreslå et ambitiøst og bindende EU-mål for reduktion af brugen af pesticider. Forslaget er en del af en pakke af foranstaltninger, der sigter mod at reducere det miljømæssige fodaftryk fra EU’s fødevaresystem og afbøde de økonomiske tab som følge af klimaændringer og tab af biodiversitet.

Reaktioner fra de danske parlamentarikere

Redaktionen har bedt en række danske EU-parlamentarikere om at kommentere afstemningen. Den radikale Morten Helveg svarede på en mail, at ”vi er ikke aktive i miljøudvalget og har ikke umiddelbart så indsigt i konsekvenserne for landbruget. Vi takker derfor nej til tilbuddet.”

Kira Marie Peter-Hansen, MEP (SF)

SF’s Kira Peter-Hansen var den eneste med et uddybende svar. Det kommer her:

”Stærkere regulering af sprøjtegifte er helt afgørende for en bæredygtig omstilling af vores fødevareproduktion – for at beskytte EU’s borgere, tage hånd om natur og biodiversitet, reducere vores afhængighed af fossil-baserede kemikalier i landbruget og passe godt på vores vandmiljø. Med afstemningen den 24. oktober har miljøudvalget taget et solidt skridt i retningen af et mere bæredygtigt og sikkert EU, selvom der i den grad er plads til forbedringer.

En mere ansvarlig tilgang til sprøjtegifte er afgørende for EU’s grønne pagt og er bærende søjler i både jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien. Miljøudvalget har langt hen ad vejen bevaret – og endda nogle steder – øget ambitionsniveauet i Kommissionens udkast hvilket er glædeligt, især den intense lobby-indsats imod de nye regler taget i betragtning. Der er stadig en række smuthuller og skævheder i den tekst som udvalget stemte igennem, men samlet set er vi tilfredse med udfaldet der vil være en kæmpe forbedring set i forhold til den nuværende situation. Der er dog stadig lang vej til de endelige regler og vi forventer en intens kamp frem mod plenar-afstemningen og trilog-forhandlingerne.”

Miljøminister Magnus Heuinicke (S) byder forslaget velkommen, men det skal bare ikke gælde fuldt ud for Danmark. Heunicke har allerede nu stillet krav om, at de danske kemibrugere skal nøjes med en reduktion på 30 %. Pressefoto

Redaktionen tilføjer:

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har 15. juni 2023 orienteret Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg om EU-forslaget, som nu er vedtaget. Læs her den indledende præsentation af forslaget samt regeringens forbehold:

Hele samlenotatet læses her

Danske jordejere hører til storforbrugerne af sprøjtegifte alene i kraft af det meget store nationale areal, der sprøjtes mange gange årligt, men også på grund af miljømyndighedernes meget liberale holdning til at uddele dispensationer til at anvende de allergiftigste kemikalier.

Læs nærmere her om den danske agroindustris anvendelse af sprøjtegifte:

Se her, hvad landbrugets virksomheder sprøjter med

Bannerbillede: Fremtidens familier kan se frem til færre forgiftede blomstermarker. Foto: Nathan Dumlao/Unsplash

Visited 5 times, 1 visit(s) today

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Kræv nu noget af landbrugets lobbyister, og vågn nu op og gør noget ved det. Heunickes virke i denne sag er totalt latterlig og forkert.

  2. Jørn From

    Landbruget er vel allerede igang med at regne på hvor meget de vil kræve i erstatning.

    • Kjeld Hansen

      Det var værd at undersøge, om man politisk er parat til at betale dem en kompensation, når EU begrænser deres arsenal af sprøjtegifte – kunne du ikke skrive til Jacob Jensen og Magnus Heunicke og stille det spørgsmål? Her er deres mailadresser: min@fvm.dk og miljoeministeren@mim.dk – lad os høre deres svar… Vh Redaktøren

  3. De danske industrilandmænd er sprøjtenarkomaner, og de får nogle voldsomme abstinenser, hvis de ikke måde sprøjte gift på de fødevarer som de dyrker.

  4. Carsten Troelsgaard

    Det er noget af en prøvelse at forstå papir-arbejdet og den politiske process ..

    Omfatter loven en tidligere fastsat regel om “sprøjte-mængde pr ha” der altså kan reduceres til en ny værdi = 1/2*”sprøjte-mængde pr ha” – altså en 50%’s reducering? Ikke for at forsvare det danske krav på 30%, men det kunne være berettiget, hvis danmark allerede har nedsat “sprøjte-mængde pr ha”.

    Min intuition siger mig, at både tidlige danske reduktioner og EU’s generelle forbrug er luftige begreber uden faktuel indhold.

    Hvis lovgivningens procentuelle indhold faktisk kan fixeres på en bestemt værdi giver følgende mening:

    Et sted fik jeg en fært af, at lovgivningen skal følges af krav til EU-extern import af landbrugsvarer som i parentes selvfølgelig ikke uhindret skal kunne erstatte EU’s indsats. Med det i baghovedet bør EU osse externalisere danske landbrugs-produkter, hvis ikke de kan holde EU’s standarder.

  5. Selvfølgelig skal de danske landmænd ha’ dispensation til at overøse vores lille land med pesticider! Gad vide om det er på landbrugsskolerne de kommende landmænd bliver hjernevasket🤔
    Man kunne jo tro at det samme sker på tinge, når INGEN landbrugs- eller miljøminister endnu har vovet at forlange noget af landbruget, men kun overøst dem med folkets skattekroner så de kan eksportere døde og levende fabriksdyr og lave foderet til samme i den danske udpinte muld.
    Føj og skamme sig til alle de regeringer der alle har bidraget til landets tilstand inkl. havene omkring.

Skriv en kommentar