Sådan ser faremærkningen ud på en dunk Reglone.

Ministeren balancerer på grænsen til at tale usandt om mulighederne for at regulere forbudte sprøjtegifte

Af Kjeld Hansen, gårdejer og journalist

Miljøminister Lea Wermelin påstår i et svar den 1.8 til MF Susanne Zimmer (FG), at det er ministerens klare holdning, at danske landmænd skal ophøre med bruge sprøjtegifte, der har været forbudt i EU i en årrække. Alligevel har ministeriet for tredje år i træk givet dispensation til sprøjtegiften Reglone, hvor aktivstoffet er diquat, der mistænkes for at kunne forvolde hjerneskade på mennesker. Diquat har været forbudt i EU siden 2019.

Er det virkelig sandt, at miljøministeren ikke kan stoppe brugen af de forbudte sprøjtegifte? Så er befolkningen virkelig på Herrens Mark. Pressefoto.

Ministeren skyder skylden på Miljøstyrelsen, fordi det er den, der formelt behandler ansøgninger om  dispensation, og styrelsen finder ikke, at diquat medfører en uacceptabel risiko for mennesker og miljø i forhold til den økonomiske gevinst ved at sprøjte med stoffet. I svaret til folketinget konkluderer Wermelin derefter, at ”det er således ikke op til en politisk vurdering, om der er grundlag for at give en dispensation.”

Den påstand er næppe sand. Selvfølgelig vil ministeren kunne afvise Miljøstyrelsens indstillinger til dispensation, hvis hun virkelig ønsker at udfase et bestemt giftstof, da det endelige ansvar er hendes. At Wermelin giver det indtryk overfor Folketinget, at hun skulle være magtesløs, er en alvorlig sag. Ministeren balancerer på grænsen til at tale usandt.

Og der er ingen tegn på forbedringer. I årene 2015-2017, begge inkl., blev der udstedt i alt 23 dispensationer til forbudte midler eller anvendelser. En aktuel aktindsigt afslører, at i årene 2018-2022, begge inkl., har Miljøstyrelsen sagt ja til 24 dispensationer.

Landbrug & Fødevarer skriver selv dispensationen

Ser man nærmere på proceduren omkring Reglone-dispensationerne, tegner der sig også et billede af urent trav, hvor der overhovedet ikke tages hensyn til befolkningen.

Sådan ser de døde kartoffelmarker ud i Lammefjorden, når planterne er blevet kemisk nedvisnet. Privatfoto.

Ansøgningen om Reglone kommer fra SEGES, der er lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarers såkaldte faglige afdeling, selvom de i dag kalder sig uafhængige. SEGES indsender ansøgningen på vegne af dansk landbrug, og det er også SEGES der leverer resultaterne fra de markforsøg, som man gennemfører for at finde mindre giftige alternativer. Disse forsøg viser nu på 3. år ifølge SEGES, at de danske kartoffelavlere kun kan klare sig med Reglone, men ikke med et eneste ord nævnes det, at 22 pct. af de danske kartofler allerede dyrkes giftfrit af økologer.

Ansøgningen sendes til udtalelse hos DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på Aarhus Universitet. Trods en stribe skandalesager med utidig sammenblanding af forskning og erhvervsinteresser er det stadig DCA,  der står for ministerbetjeningen, når det gælder landbrugsfaglige dispensationer.

Den fatale oksekødsrapport: Aarhus Universitet har gjort det før – men det har andre også

Mest omtalt er oksekødsrapporten fra 2019, som DCA måtte trække tilbage, da det blev afsløret, at landbruget havde redigeret rapporten, uden at dette var oplyst. Efterfølgende valgte universitetet at gennemgå hele 55 af sine videnskabelige rapporter fra de seneste år, og for 34 manglede der en præcisering af lobbyisternes rolle. For 3 rapporter var forholdet så alvorligt, at der kunne stilles spørgsmålstegn ved forskernes uafhængighed, bl.a.  fordi det ikke var angivet, at en af forfatterne kom fra SEGES.

Også de berømte kartofler fra Lammefjorden er sprøjtet gentagne gange og nedvisnet med forbudte midler, der bl.a. mistænkes for at være kræftfremkaldende. Alligevel har Landsforeningen Kræftens Bekæmpelse modtaget støttebeløb fra producenterne, som afsløret i 2016 af gylle.dk.

Den uhellige treenighed

DCA kikker SEGES-forsøgene igennem og sender så sin indstilling til Miljøstyrelsen, der herefter beslutter sig for en dispensation. Det er denne uhellige treenighed af interessenter, der afgør, hvilke forbudte sprøjtegifte der kan anvendes af danske landmænd. Hverken DANVA, der er brancheorganisation for de vandselskaber, der leverer rent drikkevand til danskerne, eller Danmarks Naturfredningsforening, der forsøger at redde biodiversiteten i verdens hårdest dyrkede landbrugsland, er inviteret med ved bordet, når dispensationerne deles ud.

Og det er miljøminister Lea Wermelin heller ikke. Angivelig må hun se magtesløs til, mens SEGES, DCA og Miljøstyrelsen år efter år tilgodeser kartoffelavlernes økonomi frem for at beskytte befolkningens miljø og sundhed. Hvis ellers ministeren taler sandt.

Bannerbillede: Kartoffelmark på Lolland, der er kemisk nedvisnet. Privatfoto.

Kommentarer

  1. Jan Stampe Nielsen

    At en minister ikke kan (måske ikke vil) gribe ind for overfor brugen af ulovlige sprøjtegifte, er himmelråbende. Endnu mere at interesseorganisationer får lov til at sætte “dagsordenen”. Endnu mere at en statslig styrelse (embedsmænd) tilsyneladende er hævet over loven og over en minister.
    Ved det kommende valg vil det måske være en ide, at der ikke skal stemmes på politiske partier, men på medlemmer i alle de mange styrelser. De synes jo at bestemme politikken!!

  2. Det er sørgeligt men sandt, Socialdemokratiet har ikke kunnet mønstre en politiker, som har været i stand til, at løfte arven efter Svend Auken.

    Og der er alt for mange ‘cirkus-artister’ i de grønne yderfløjspartier, så dem kan man heller ikke ta’ alvorligt.

  3. Peder Klausen

    Hvad er det for en dystopisk tilgang, det industrielle landbrug og politikerne har til vores fælles fædreland?
    Fordi at nogle kartoffel avlere, ikke evner, eller ikke vil undvære giften, skal alle os andre betale prisen.
    Der findes maskinelle alternativer, men det er klart at de ikke kan konkurrere på pris pr. hektar.
    Det agro kemiske industri landbrug, skal have pisken i stedet for fripas, ellers fortsætter dispensationen i det uendelige.

  4. Pingback: Fugle og pesticider – hvad ved vi, og hvordan kan denne viden bruges? | Gylle.dk

Skriv en kommentar