Gul bævresvamp ser mere indbydende ud end sin fyrre-fætter. Den lyser op som vingummi med cointreau-essens, men er glubsk parasit på svampen voksskind. Foto: Ian Heilmann

Nogle gange byder naturen hurtigt ind, hvis de naturlige forhold forbedres. Det nybyggede bofællesskab ”Fridlev” i Lejre kommune er i fuld færd med at forvandle sig fra trøstesløst pløret byggeplads til et varieret grønt område, der suger arter til sig. Døde træer vil først komme af sig selv om hundrede år, men i mellemtiden kan beboerne give en hjælpende hånd

Langt de fleste livsformer placeres som bekendt i et af de tre store riger: Floraen (planteriget), faunaen (dyreriget) og fungaen (svamperiget).

Grønne planter har med deres klorofyl patent på at kunne producere sukkerstof ud fra vand, kuldioxid og lysenergi og er således (næsten) alle økosystemers primærproducenter og grundlag, hvorfra dyr og svampe høster og alle fødekæder udgår. Hvor planter med deres fotosyntese bygger op, nedbryder mange svampe i stedet.

Det kan jo umiddelbart lyde lidt klamt, men tværtimod: Svampene er sammen med bakterier, orme o.a. med til at slutte stoffernes kredsløb og opretholde liv.

I den grå og dunkle november er de fleste grønne vækster falmet. Men svampe er uafhængige af lys, og mange arter har ligefrem deres storhedstid i vinterhalvåret. De har diverse livsstrategier: Rådsvampe lever af at nedbryde dødt træ – de perforerer veddet med deres vidtforgrenede netværk af svampeceller, myceliet, som ved hjælp af særlige enzymer nedbryder træets cellulose og lignin til simplere kulhydrater. De befolker iøjnefaldende både stående og liggende døde stammer og store grene.

Det store ædegilde på fyrrestamme i Fridlev, i close-up: De hvide og gule slimede klumper er fyrre-bævresvamp, i færd med at gnaske løs af blødende lædersvamp (giver blodudtrædninger ved tryk, her foretaget et enkelt sted af fotografen), som igen gnasker løs af det døde fyrreved. Foto: Ian Heilmann

Andre svampe lever i symbiose med levende planter, med en udveksling af stoffer til gensidig fordel. De sender deres frugtlegemer, ”svampene” op over jorden, men har forbindelse under jorden til et træ eller anden plante. Nogle svampe er parasitter på levende træer og planter, mens atter nogle få andre lever af andre svampe – rovsvampe, kunne man kalde dem.

BOFÆLLESSKABET “FRIDLEV” LIGE UDEN for Hvalsø var ved indflytningen i efteråret 2023 et stort mudret søle, med fortsatte anlægsarbejder omkring depotrum, stier, kloakering, støttemure mm. Faunaen udgjordes af de håbefulde nybyggere og deres unger, alle iført fornuftige gummistøvler, svagtsynede mosegrise og vimse rotter med skællede haler – og overflyvende krager.

Men i det følgende forår fik vi plantet træer og buske, sået frø af vild flora, alt af hjemmehørende arter, og i denne floras kølvand kvitterede faunaen med sommerfugle, biller, andre insekter, stankelben osv. – og med dem mejser, vipstjerter, landsvaler og mere til. Og nu er også fungaen, svampene, kommet på banen, heldigvis kun udenfor vores smukke træhuse. Det er som at opleve skabelsen på ny – nærmest spolet baglæns.

En kreativ bofælle lagde sidste år en trøsket fyrrestamme som markering af stien ind til haven. Med den er fulgt flere interessante svampearter, som med deres indbyrdes relationer er et studie værd.

Pindsvinet ser uimodståeligt ud og er tilmed et nyttedyr. Det tilhører insektsæderne, holder med forkærlighed til i fredelige og giftfri haver og æder orme og snegle. Dens panser af syleskarpe pigge på hele oversiden giver effektivt værn mod fjender – men rækker ikke mod biler på vejene og Stor hornugle, som er pindsvinespecialist. Foto: Knud Pedersen

Stammens flækkede ende er invaderet af arten blødende lædersvamp, hvis frugtlegemer ligner bittesmå grydelapper af læder med bølgede og frynsede hvide kanter. Deres mycelium er i fuld gang med at nedbryde fyrretræet, hvorfra de får næring og energi til at danne sporer til nye generationer lædersvampe. En fyrre-bævresvamp er så kommet til og har placeret sig solidt midt i lædersvampenes opdækning. Dens frugtlegemer er hvide eller laksefarvede og minder om udkogt blomkål eller torskerogn. Fyrre-bævresvamp er en ”rovsvamp”, som udelukkende lever af blødende lædersvamp, især dennes mycelium inde i fyrretræet.

FRIDLEV KAN ALTSÅ DISKE op med en lille treleddet fødekæde: dødt fyrretræ – blødende lædersvamp – fyrre-bævresvamp. Vi har set spor af et fjerde led, i skikkelse af en død svampeædende snegl i opløsning, og venter med længsel på et femte led i skikkelse af et snegleædende pindsvin.

Ian Heilmann i felten.

Som sidste led i fødekæden kunne en Stor hornugle, som er pindsvinets hovedfjende (næst efter trafikken) tage turen fra Jylland, aflægge et natligt besøg i Fridlev og pelse et enkelt pindsvin, som har spist sneglen, som har spist bævresvampen, som har spist lædersvampen, som har spist fyrrestammen.

Med yderligere opvækst af træer, buske, krat og urter vil Fridlevs fødekæder styrkes og vil nærme sig de sammenkoblede intrikate netværk, som kendetegner modne økosystemer. Længe leve biodiversiteten!

Bannerbillede: En januardag 2024 i det nye bofællesskab “Fridlev” ved Hvalsø. Husene er kun så godt som færdige, mens det udendørs habitat udgøres af dynger af vandmættet råjord, lyspullerter og fortsat hjemløse cementrør. Et par frostnætter har tilladt forældre og børn at vove sig ud i andet fodtøj end gummistøvler. Man har dannet en livgivende human fødekæde med stegte pandekager over åben ild.  Foto: Ian Heilmann

Visited 16 times, 16 visit(s) today

Discover more from Gylle.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Leave a Comment