Fødevarestyrelsen: MRSA-smitten er talt op til at være en ny pest

Blot to måneder efter indgåelsen af veterinærforliget ændrer Fødevarestyrelsen radikalt sin politiske holdning til sundhedstruslen fra de resistente bakterier i landbruget. MRSA-epidemien er alligevel ikke noget større problem og i øvrigt stærkt overdrevet.

Veterinærforliget, der blev vedtaget 13. december 2017 af et enigt folketing, kom til verden efter en intens offentlig debat, som nu betegnes af Fødevarestyrelsen som ”skruet op” og ”ude af proportioner.” Styrelsen beskylder desuden unavngivne deltagere i debatten for at have talt MRSA-smitten op ”til at være en ny pest” og undergraver dermed Folketingets beslutning om at gøre noget ved smitten efter ti års ørkenvandring.

Det er dyrlæge Stig Mellergaard, der fremlagde ministeriets ændrede syn på MRSA-smitten i et interview 19. februar 2018 med dagbladet Information. Stig Mellergaard er souschef i Fødevarestyrelsen, hvis chef er den omdiskuterede veterinærdirektør, dyrlæge Per Henriksen. Det er disse to dyrlæger, der har ansvaret for at bekæmpe MRSA-truslen mod borgerne i Danmark, til trods for at der er tale om et humant sundhedsproblem.

På vegne af styrelsen udtalte Stig Mellergaard til Information:

»Smitte med MRSA kan selvfølgelig være alvorlig, men MRSA-debatten har været skruet op på et niveau, hvor den ikke hører hjemme. Forskningen viser, at det er relativt få mennesker, der bliver inficeret. MRSA har i en periode været talt op til at være en ny pest, og det er det ikke. Det er vigtigt at se det proportionelt.«

Til kamp mod MRSA – eller hvad?

For blot to måneder siden lød der andre toner fra en stolt miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), da ministeriet 13. december 2017 med overskriften ”Bred politisk enighed om ny aftale om sunde husdyr og MRSA” udsendte sin daglige pressemeddelelse. I den kunne ministeren fortælle, at ”regeringen og samtlige af Folketingets partier har netop indgået en politisk aftale om et nyt veterinærforlig. 302 millioner kroner er afsat over de næste fire år til blandt andet at bekæmpe udbredelsen af husdyr-MRSA og styrke det veterinære beredskab.”

Ministeren selv vaklede ikke i troen på indsatsen mod MRSA. Han udtalte til citat:

”Et samlet Folketing står med denne aftale bag den fortsatte udvikling af dansk landbrug med sunde husdyr. Det er jeg meget glad for. Vi har fundet en balance, hvor vi sigter mod et fortsat lavt antibiotikaforbrug, samtidig med at landbruget har mulighed for at producere fødevarer i verdensklasse. Det er også vigtigt, at vi med aftalen sikrer, at Danmark i højere grad kommer på banen internationalt og vil bidrage til en reduktion i antibiotikaforbruget i Europa. Endelig er det positivt, at vi beholder den økonomiske ramme og tilfører 35 millioner kroner til forskning i MRSA.”

Lunde Larsen nævnte ikke med et ord den ”opskruede debat”, de “få inficerede” eller ”proportionerne” – for slet ikke at nævne beskyldningerne om en ”ny pest”.

Den politiske opposition, som var med i forliget, havde også kun lovord til overs for indsatsen. Daværende landbrugs- og fødevareordfører Simon Kollerup for Socialdemokratiet udtalte bl.a.:

”Med den her aftale tager vi stort skridt i indsatsen mod MRSA. Vi holder fokus på et ambitiøst mål for nedbringelsen af antibiotika, mens zink udfases af svineproduktionen.”

Dyrlægen vil ikke selv svare

Redaktionen på gylle.dk har anmodet dyrlæge Stig Mellergaard om at redegøre for Fødevarestyrelsens nye politiske holdning til MRSA-epidemien og fremlægge konkret dokumentation for sine påstande. Han ønskede dog ikke selv at svare, men overlod det til ministeriets kommunikationsafdeling, der i en mail forklarede, hvad dyrlægen mener.

Læs her spørgsmål og svar fra specialkonsulent Erik Jepsen fra ”Kommunikation og Kunder” i Fødevarestyrelsen:

Spm. 1. Hvad ligger der til grund for din påstand om, at “MRSA-debatten har været skruet op på et niveau, hvor den ikke hører hjemme.” Hvilken dokumentation foreligger der for den påstand?

Svar 1: Rapporten fra MRSA-ekspertgruppen i 2017 vurderer, at MRSA ikke udgør det største resistensproblem i hverken Danmark eller mange andre lande i verden (s. 24 ff). Den megen debat om og dækning MRSA-problematikken i medierne i 2014 og 2015, mener jeg i flere tilfælde ikke tog højde for proportionerne.

Spm. 2. Hvilken konkret forskning kan du henvise til, der dokumenterer, at det er relativt få mennesker, der bliver inficeret?

Svar 2: Igen må jeg henvise til rapporten fra MRSA-ekspertgruppen. Fra side 7 og frem er der flere grafikker, der sætter MRSA-problematikken i perspektiv.

Spm. 3. Hvad begrunder du din påstand med, når du hævder, at “MRSA har i en periode været talt op til en ny pest”? Hvor har du det fra? Hvor stammer ordet “pest” fra?

Svar 3: Den megen debat om og dækning MRSA-problematikken i medierne i 2014 og 2015, mener jeg i flere tilfælde ikke tog højde for proportionerne, som også beskrevet ovenfor. Det har jeg forsøgt at illustrere billedligt ved at sige, at MRSA var talt op til at være en ny pest.

Spm. 4. Du fastslår, at man skal se denne humane sundhedstrussel “proportionelt”. Hvilke proportioner har du i tankerne? Er det den årlige svineproduktion på 30 mio. dyr i forhold til det beskedne antal humane dødsfald – eller hvad?

Svar 4: Rapporten fra MRSA-ekspertgruppen i 2016 vurderer, at MRSA ikke udgør det største resistensproblem i hverken Danmark eller mange andre lande i verden (s. 24 ff).

MRSA-ekspertgruppen afleverede sin rapport i august 2017. Anbefalingerne fra gruppen, der hovedsageligt bestod af dyrlæger og andre fagpersoner fra veterinærområdet, omfatter i stort omfang indsatser, som angår veterinærområdet generelt, fx reduktion af antibiotikaforbruget. Der er samtidig enighed om, at MRSA, herunder husdyr-MRSA, udgør en del af det samlede resistensproblem.