Det kniber gevaldigt med at få de sidste pladser udlejet på det meget omstridte testcenter for kæmpevindmøller i Thy, hvor 245 hektar skov er blevet fældet i et af Danmarks største sammenhængende naturområder. Trods otte årlige udbudsrunder er det ikke lykkes testcentret for havmøller at finde en lejer til de sidste to prøvepladser, skriver nyhedsbureauet Ritzau 9. august 2013.

Landscape2
De sidste to vindmøllepladser på testcentret i Thy er ikke blevet lejet ud. På trods af mange udbudsrunder har centret kun fået afsat fem ud af syv pladser, men træerne er allerede fældet.

Danmarks Naturfrednings-forenings formand i Thy, Ib Nord Nielsen, accepterer, at vindmøllerne nu er opført, men han pointerer, at foreningen ikke ønsker andre vindmøller i naturområderne.

– Vi vil gerne have mange vindmøller, men ikke i naturen. Man skal friholde fredede områder, skove og Natura 2000-områder. Til gengæld står de fint på landbrugsjord. Der kan sagtens drives landbrug under vindmøller, siger Ib Nord Nielsen.

I området har man fældet skov, så der er pladser til syv kæmpevindmøller. Men kun fire af pladserne er solgt og en udlejet. Over for Ritzau giver Peter Hjuler Jensen, vicedirektør for DTU Vindenergi, som driver testcentret, krisen skylden for problemerne, men siger, at de regner med at indgå aftaler om de sidste prøvepladser inden for et par år.

Der er indtil videre opstillet to kæmpevindmøller fra Siemens og en fra Vestas i Østerild Klitplantage, mens der i 2014 ventes en vindmølle fra det kinesiske Envision samt endnu en fra Vestas opført.

Visited 7 times, 3 visit(s) today

Comments are closed.