Forsimplingens fare

For hver eneste komplekse og krævende bæredygtighedsudfordring, verden står overfor, findes der en løsning, som er simpel og let forståelig – og forkert!

Det skriver Thomas Roland, CSR-chef i Coop, den 18. februar 2021 i Økologi.dk. Med forfatterens tilladelse bringer vi kommentaren her.

De bevidste forbrugerne, som dagligt kræver flere bæredygtige valg af supermarkederne, navigerer efter en række tommelfingerregler. De vigtigste lige nu kan vel summeres op i følgende: Boykot plastik, forbyd madspild, sælg kun danske varer og giv os et klimamærke.

Gid det var så let at løse de bæredygtighedsudfordringer, som stadigt flere erkender, vi står over for. Klimakrisen, tabet af biodiversitet og overudnyttelse af jordens ressourcer.

Og gid vi i supermarkedet på en let måde kunne hjælpe vores kunder til at træffe de bæredygtige valg.

Det er desværre ikke så ligetil.

‘Jevons effekt’ kalder økonomerne den paradoksale sammenhæng mellem øget effektivitet og øget forbrug. Den viser en uhyggelig, men sandfærdig historie om vores forbrugersamfund, som alt for mange desværre er blinde over for. Vi bliver bedre og bedre til at producere varer med mindre input. Mere effektive til at lave alt fra energi, tøj, fødevarer og så videre.

”Presset på naturens ressourcer er ikke lettet. Heller ikke i landbruget. Al den ekstra effektivitet, vi har opnået gennem den kemiske og mekaniske revolution, har vi ikke vekslet til mere natur, men til billigere priser, mere kød, og et højere forbrug.”

Den øgede effektivitet burde gøre det muligt at nøjes med at bruge færre af naturens ressourcer for at opnå det samme. Men konsekvensen er den stik modsatte: Jo mere effektive, vi bliver, jo billigere varer og jo større forbrug.

Presset på naturens ressourcer er ikke lettet. Heller ikke i landbruget. Al den ekstra effektivitet, vi har opnået gennem den kemiske og mekaniske revolution, har vi ikke vekslet til mere natur, men til billigere priser, mere kød, og et højere forbrug.

Alligevel er det, som om vi er mere blinde end nogensinde for den sammenhæng. Den måde, klimaaftrykket af varer beregnes på, favoriserer f.eks. også den mest ”effektive” produktion. Konsekvensen er stadig lige fatal. Vi forsømmer at forstå tingene i en sammenhæng og kan let komme til at anprise den simple, men forkerte løsning.

”Kun ved at forstå, at effektivisering aldrig letter presset på ressourcerne – og at billige priser ikke nedsætter forbruget til et bæredygtigt niveau – kan vi reelt løse udfordringerne.”

Der er brug for en langt mere økologisk tankegang, som både omfatter forbrugernes tallerken og de logikker, som styrer udviklingen i landbruget.

Tag Concitos nye klimadatabase som et godt eksempel på et velment redskab, som desværre kan bruges forkert: Hvis du skal vælge det bedste oksekød i deres klimaoptik, skal du købe den billige fars med den høje fedtprocent i stedet for den dyre (økologiske) bøf. Men hvis forbrugeren gør det, vælger de dels det mest usunde kød, og dels spiser de sig mætte i større mængder, end de ellers ville have gjort. Og endda har de penge til overs, som de kan veksle til mere forbrug.

Kun ved at forstå, at effektivisering aldrig letter presset på ressourcerne – og at billige priser ikke nedsætter forbruget til et bæredygtigt niveau – kan vi reelt løse udfordringerne. Men det kræver, at vi forstår Jevons effekt og indretter politikkerne og markedet til at modvirke den. Lige som økologerne faktisk har gjort ved at insistere på andre logikker for udviklingen og på, at bæredygtighed handler om langt mere end ”lavest aftryk pr. produceret enhed”.