Laboratorieforsøg viser, at der er mulighed for, at svin kan være bærere coronasmitten, og at de kan sprede den. Fødevaremyndighederne bør være lige så opmærksomme på dem som på mink

Af Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi, Syddansk Universitetshospital

Udbruddet af COVID-19 i Nordjylland er bemærkelsesværdigt, fordi det det ikke bare inddrager plejehjem og skoler, men også to minkbesætninger. Det er første gang det er set i Danmark, men i international sammenhæng er det ikke nyt. Det samme er set i Holland, og det rejser spørgsmålet, om det nye SARS-CoV-2 virus nu er ved at etablere sig i husdyrbesætninger.

Vi ved endnu ikke, om smitten er sket fra mennesker til mink eller fra mink til mennesker – eller begge veje. I Holland er det sandsynliggjort, at mink har smittet mennesker, og det samme kan meget vel være tilfældet i Nordjylland, hvor en hund på en af minkfarmene også er smittet.

Uanset hvad, føjer fundet af SARS-CoV-2 i mink en ny og farlig dimension til pandemien med vidtgående konsekvenser for, hvordan vi skal tackle den fremover.

Fødevareministeren har forstået, at det er alvor. Han har besluttet, at smittede minkbesætninger skal aflives, og at der skal laves en stor landsdækkende stikprøveundersøgelse for at få overblik over, hvor udbredt smitten er i danske minkbesætninger. Han siger at det sker ud fra forsigtighedsprincippet, hvilket i den sammenhæng må betyde, at han er reelt bekymret for, at mink kan smitte mennesker.

Dermed har Fødevareministeren foretaget en kovending i vurderingen af, om smittede besætninger i husdyrproduktionen kan udgøre en sundhedsrisiko for mennesker. Det er ikke mange uger siden, at ministeren – eller måske snarere hans embedsmænd – skråsikkert meldte ud i Politiken, at ”Pandemier kommer altså ikke fra de moderne landbrug”. Nu nager tvivlen.

Det er ikke bare mink, som bør være i søgelyset. Svin bør inddrages i overvejelserne på linje med mink. Det var budskabet i en artikel publiceret i sidste uge i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, Lancet Microbe. Hidtidige undersøgelser har godt nok vist, at svin ikke kan inficeres med SARS-CoV-2 i modelforsøg, men det udelukker ikke, at de kan have en rolle som smittespredere.

Laboratorieforsøg med cellekulturer har nemlig vist, at SARS-CoV-2 kan bindes til og optages i celler, som udtrykker svinenes variant af ACE-2 receptoren på deres overflader.

Det åbner for den mulighed, at svin kan være bærere af SARS-COV-2, og at de ligesom mennesker kan sprede smitten, selv om de ikke er syge. Der er foreløbig ingen undersøgelser, som viser at det rent faktisk sker, men der er foruroligende indicier fra slagteribranchen, som peger på, at det kan være en mulighed.

De mange udbrud blandt slagteriarbejdere har hidtil været forklaret med dårligt arbejdsmiljø og usle levevilkår, men ingen har tilsyneladende stillet sig det helt elementære spørgsmål, hvor smitten kommer fra. En nærliggende mulighed kan være, at slagteriarbejderne smittes med virus fra de dyr, som de slagter

Verden over har der inden for de seneste måneder været rapporteret om store COVID-19 udbrud blandt slagteriarbejdere. De er bl.a. set i USA, England, Irland og Tyskland, og de peger på, at slagteriarbejdere har en helt påfaldende høj risiko for at pådrage sig Covid-19 i forbindelse med deres arbejde, langt højere end andre erhvervsgrene, hvor man ligesom i slagteribranchen beskæftiger gæstearbejdere, som lever under dårlige sociale forhold.

Udbruddene har været meget omfattende og ført til nedlukning ikke bare af slagterier, men også af institutioner i det omgivende lokalsamfund. I Tysklands største slagterikoncern, Tönnies, er flere end 1.300 således testet positive for virusset, 7.000 er sendt i karantæne, og som en konsekvens er skoler og børnehaver lukket i lokalkommunen. Den tyske arbejdsminister har krævet, at slagterikoncernen holdes økonomisk ansvarlig for de skader, som man har påført samfundet i forbindelse med udbruddet.

De mange udbrud blandt slagteriarbejdere har hidtil været forklaret med dårligt arbejdsmiljø og usle levevilkår, men ingen har tilsyneladende stillet sig det helt elementære spørgsmål, hvor smitten kommer fra. En nærliggende mulighed kan være, at slagteriarbejderne smittes med virus fra de dyr, som de slagter, men ingen har indtil nu foretaget screeninger af slagtedyr i større skala. Mink kunne også være smittet fra slagterierne. De fodres bl.a. med lunger og andet slagteriaffald fra svineslagterierne.

Mistanken råber på undersøgelser. Fødevareministeren bør tage det med ind i sine overvejelser og undersøge danske svinebesætninger, nu da han alligevel er i gang med at undersøge mink. Som det første bør der foretages stikprøveundersøgelser blandt forskellige typer af svinebesætninger for at skabe overblik. Fremadrettet bør der foretages regelmæssige stikprøvekontroller blandt slagtesvin og svin, som sælges levende ud af landet. Testmetoderne findes, og der er kapacitet til at udføre testene. Nu mangler vi bare den politiske vilje til at få det sat i gang.  

Dette indlæg blev bragt i Politiken den 28. juni 2020 med titlen “Pas på svinet”.

Sidste Nyt!!

Fødevarestyrelsen finder COVID-19 i en 3. nordjysk mink-besætning

Der er fundet COVID-19 i mere end halvdelen af dyrene i en tredje nordjysk minkbesætning.

Nyhed, Publiceret: 1. juli 2020

En minkbesætning i Hjørring kommune med ca. 5.000 mink er smittet med COVID-19. Regeringen har besluttet, at besætningen af forsigtighedsgrunde skal aflives. Fødevarestyrelsen har mandag testet besætningen. Det skete fordi personer med relation til minkfarmen fortalte Fødevarestyrelsen, at de var konstateret smittet med COVID-19. Testresultaterne viser, at mere end 50 % af besætningen er smittet med COVID-19.

Læs hele pressemeddelelsen!

Artiklen i Politiken gav anledning til denne replik fra dyrlæge Jan Dahl, der er ansat hos Landbrug & Fødevarer:

Efterfølgende har professor Hans Jørn Kolmos leveret denne afsluttende duplik: