Dansk Ornitologisk Forening kritiserer flere punkter i den forvaltningsplan for skarven, som miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ønsker at stramme, så det bliver lettere at skyde og skræmme skarver. Det tangerer for eksempel forvaltningsmæssig radikalisering på naturfronten, når man vil tillade at bruge lokkefugle for at regulere skarver, mener DOF i en pressemeddelelse 14. juni 2016.
Stemningen er blevet for oppisket, og reguleringen af den danske skarvbestand er gået for vidt med alt for radikale bekæmpelsesmetoder, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der påpeger, at Danmarks skarvbestand har stabiliseret sig efter år med tilbagegang. Som et led i den allerede gældende nationale skarvforvaltningsplan, er der siden 2001 i hver ynglesæson blevet reguleret en del af yngleparrenes reder og æg. Enkelte år er flere end 6.000 skarvreder blevet reguleret, men miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vil dræbe endnu flere af de sorte fugle.
Foreningen kritiserer flere punkter i den forvaltningsplan for skarven, som miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ønsker at stramme, så det bliver lettere at skyde og skræmme skarver.
Forvaltningsplanen, der skal træde i kraft 1. juli 2016 og gælde til og med 2020, afstikker kursen for samfundets håndtering af den fiskeædende fugleart. DOF har deltaget i arbejdet med planen, men protesterer nu mod den endelig udformning.
Planen fortæller, hvor fuglene skal have fred, og hvor og med hvilke metoder de må bekæmpes.
– Det er betænkeligt, at man i den reviderede vildtskadebekendtgørelse vil tillade brug af lokkefugle til reguleringsjagt på skarver. Lokkefugle er et skråplan, når man taler om regulering af problematiske arter. Man lokker jo heller ikke ræven til hønsehuset for at skyde den, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF.
Saglighed, tak – ikke spredehagl
Foreningen anerkender, at skarven kan være en problemfugl i visse områder, hvor den øver påviselig skade på fiskebestande. Men der skal fremlægges dokumentation for fuglens skadevirkninger, inden man sætter ind med målrettet regulering i prioriterede fiskeområder.
– Den nye skarvforvaltningsplan skyder med spredehagl. At definere alle vest- og nordjyske vandområder fra Vadehavet over de vestjyske fjorde til hele Limfjorden som særligt vigtige for fisk ligner et politisk statement mere end et sagligt oplæg til en håndtering af skarvbestanden. Her bør man forlange, at fiskeforskerne fremlægger kriterier og underbyggende data, der kan begrunde, at skarven reguleres i et givet område, siger Knud Flensted.
DOF finder det paradoksalt, at der lægges op til at skærpe indsatsen mod skarven, selv om laksebestandene de senere år er vokset markant i flere åer i det vestjyske. Der er plads til både skarver og laks, mener foreningen.
DOF er også betænkelig ved, at forvaltningsplanen lægger op til, at skarver må skydes før solopgang og efter solnedgang.
– At tillade jagt i daggry og skumring øger risikoen for, at skarven bliver forvekslet med fredede arter som hejrer, ugler og storke. Det viser alle erfaringer, siger biologen.
Planen åbner desuden op for at beskyde skarver i april og maj, og den vil tillade at skræmme fuglene med støj i deres yngletid.
– Det er et dyreværnsmæssigt problem at regulere tæt på ynglekolonierne, og at skyde de voksne fugle, mens der er unger i rederne. At tillade skydning og skræmmemetoder med støj kan være en meget alvorlig forstyrrelse af andre ynglefugle. Hvis det skal ske i undtagelsestilfælde, bør beskydningen foretages af erfarne folk fra Naturstyrelsen, siger Knud Flensted.
Dansk Ornitologisk Forening finder det uacceptabelt, at Danmark ikke vil tillade en større koloni af skarver på øen Langli i Vadehavet nord for Esbjerg.
– Langli i Ho Bugt er udlagt som videnskabeligt referenceområde, og bekæmpelsen af skarverne på øen medfører forstyrrelser af sjældne og sårbare ynglefugle som for eksempel skestork, splitterne og havterne. Det er yderst kritisabelt, at man ikke engang i et internationalt vigtigt fugleområde tillader skarver at yngle i Danmark, siger Knud Flensted.
Færre fugle i flere kolonier
I 2015 var der godt 31.000 ynglepar af skarver i Danmark, og fagfolk vurderer, at den danske bestand sandsynligvis har fundet sit niveau omkring 30.000 par.
Danmarks skarvbestand toppede omkring år 2000 med rundt regnet 42.500 par. Derefter stagnerede antallet af ynglepar, inden en nedtur blev indledt for en halv snes år siden.
Det resulterede i, at den danske skarvbestand blev reduceret med en tredjedel frem til ynglesæsonen 2013, hvor knap 25.000 par ynglede.
I 2014 blev den bratte tilbagegang afløst af fremgang, der nu tilsyneladende er blevet til en ”stabilisering”. De senere år har tendensen i Danmarks skarvbestand været, at arten etablerer sig geografisk mere spredt i landet og i mindre kolonier end tidligere.
I 2015 var der 73 skarvkolonier i Danmark.
For år tilbage var der eksempler på danske skarvkolonier, der husede 4.000-7.000 ynglepar. I disse år er de allerstørste kolonier kun på 1.000-2.000 par. I 2015 husede Stavns Fjord på Samsø Danmarks største koloni, der talte 2.004 reder.
Som et led i den nationale skarvforvaltningsplan, der er samfundets drejebog til at håndtere konflikterne mellem fiskere og de fiskeædende fugle, er der siden 2001 i hver ynglesæson blevet reguleret en del af yngleparrenes reder og æg. Enkelte år er flere end 6.000 skarvreder blevet reguleret.
Pingback: Skarvplanen er blot symptombehandling | Gylle.dk