Hvordan kan 77 ringbind blive væk på politigården på Holmboes Alle i Horsens? Det svarer til næsten 4 reolmeter. Hvor er de? Det er nu det store spørgsmål i retssagen mod Hjarnø Havbrug, som politiet kræver 191 mill. kr. konfiskeret fra som ulovlig fortjeneste. Men ringbindene er altså væk. Derfor er retssagen udsat til august. Der ventes dom den 10. september.
Forsvarerne havde ikke fået ringbindene
På et tidligere retsmøde i Horsens kom det frem, at forsvarerne for havbrugsejer Anders Pedersen ikke have fået de 77 ringbind – som nævnt næsten 4 reolmeter – som politiet havde beslaglagt i sagen. Ringbind, som anklageren, Pernille Moesborg, ellers henviste til. Derfor blev retssagen udsat til den 22. marts, så forsvarerne også kunne få ringbindene. Men anklageren måtte her fortælle, at ringbindene er blevet væk, oplyser websitet ”Kaninen Katrine fra Endelave”.
Helt ny efterforskning i sagen
– Vi har krav på at se alle sagens akter. Kan vi ikke det, kan vi ikke tilrettelægge et ordentlig forsvar, siger havbrugsejerens advokater, Thomas Andreas Mikkelsen og Søren Koll Espersen.
De lufter samtidig muligheden for at kræve en helt ny efterforskning og også kræve erstatning for det forsvundne regnskabsmateriale i de 77 ringbind.
Sagen har ikke ændret sig
– Selv om ringbindene er væk, har sagen efter vores opfattelse egentlig ikke ændret sig. Det udtaler chefanklager Michael Møller Hansen fra Sydøstjyllands Politi til TV2 Østjylland. Han erkender samtidig, at det er anklagemyndighedens fejl, at ringbindene er forsvundet. Hvordan det er sket, kan han ikke give et bud på. Det skal politiet nu til at undersøge.
3,85 reolmeter ringbind
Derved er vi tilbage ved starten af denne artikel: Hvordan kan 77 ringbind sådan bare forsvinde hos politiet? Er det normale ringbind på 5 centimeters tykkelse, svarer det til næsten 4 reolmeter, helt nøjagtig 3,85 meter. Dem løber man ikke sådan bare med. Meget mystisk.
Vi har selvfølgelig forsøgt at få et mere uddybende svar fra politiet i Horsens om de forsvundne ringbind. Men på spørgsmålet til politiet om, hvordan det er sket, lyder svaret bare:
– Vi har ikke mere at tilføje til det, chefanklager Michael Møller Hansen er citeret for på gylle.dk.
Something is rotten in the isle of Hjarnoe and the town of Horsens
Man kan få den tanke at det er en bevidst handling?
Tilfældigheder eksisterer ikke ifølge FBI
Elskede artiklen! Jeg vil nu være tilbage på besøg oftere
Virkeligheden overgår fantasien 🙈
Hos politiet er der jo nærmest tradition for, at der forsvinder papirer i ubekvemme sager, de plejer at være faldet ned bag arkivskabe, så de først dukker op mange år efter, at sagen for længst er afgjort og forældet.
Men 77 ringbind forsvinder jo ikke sådan bag et arkivskab, derfor er jeg meget spændt på, at høre politiet forklaring på, hvordan de 77 ringbind har kunnet forsvinde, for så vidt jeg ved, så må politiet ikke smide noget væk, alle deres gamle sager skal leveres til rigsarkivet.
Men ind til videre, så er det mit gæt, at når man har tjent 190 millioner kroner på plat og svindel, så er der rigeligt råd til, at betale en eller anden indenfor etaten, så han bortskaffer noget bevismateriale, og det er vel lige før, at den slags udgifter er fradragsberettiget i den branche.
Minder mig om en scene fra filmen Casablanca: “I am shocked, shocked to to find out that gambling is going on in here!”
Pingback: Muslinge-lobbyens mål er milliarder i tilskud fra staten | Gylle.dk
Pingback: Straffesagen mod Hjarnø Havbrug genoptages, men intet nyt om de forsvundne ringbind | Gylle.dk
Pingback: Nyt juridisk skoleridt og forhaling: Straffesagen mod Hjarnø Havbrug er udsat i op til halvandet år | Gylle.dk
Pingback: Hvad har muslinge-folkene egentlig brugt måske 100 millioner skattekroner til? | Gylle.dk
Pingback: Den største overraskelse i Hjarnø-sagen: Den svindel-tiltalte havbrugsejer mødte i retten – protesterede og gik igen | Gylle.dk