Hvem svigtede folkesundheden i kampen mod MRSA?

På et lukket møde i Fødevareministeriet engang i 2013 traf en håndfuld ministerielle embedsfolk og et par dyrlæger den drastiske beslutning at sige blankt nej til et ekspertforslag om at bekæmpe svine-MRSA ude i staldene. Man ville heller ikke arbejde for at etablere MRSA-frie handelsveje for svin.

Embedsfolkene var “bekymret for, at en offentliggørelse af MRSA-status ville være meget omkostningstung for svineproducenterne, og at MRSA-frie handelsveje kunne være problematiske i forhold til de allerede eksisterende handelsrestriktioner for salmonella”. Det fremgår af Rigsrevisonens kulegravning fra 7. oktober 2015 af Fødevareministeriets indsats i kampen mod landbrugets smitsomme MRSA-bakterier. Her er det afslørende uddrag af teksten, side 26:

58. En arbejdsgruppe under aktionsgruppen identificerede 8 forslag til indsatser mod hus-dyr-MRSA, herunder et forslag om at erklære besætninger for MRSA-fri og etablere MRSA-frie handelsveje, hvilket lå i forlængelse af Fødevarestyrelsens tidligere forskningsprojekt om at udvikle en test til at frikende besætninger for husdyr-MRSA. Styregruppen drøftede forslaget, men var bekymret for, at en offentliggørelse af MRSA-status ville være meget omkostningstung for svineproducenterne, og at MRSA-frie handelsveje kunne være problematiske i forhold til de allerede eksisterende handelsrestriktioner for salmonella.

Styregruppen indstillede derefter i enighed, at projektet ikke skulle gennemføres, og at formålet om at sikre MRSA-frie handelsveje ikke længere var afgørende. Dette skete, på trods af at styrelsen anerkendte, at handel med smittede dyr er den primære smittevej. På grundlag af aktionsgruppens indstilling prioriterede Fødevareministeriet i stedet at etablere en fælles sundhedsfaglig rådgivningstjeneste med fokus på hygiejne og at igangsætte et pilotprojekt om effekten af forskellige hygiejnetiltag (bad, tøjvask mv.) ved udgangen fra stalden. Pilotprojektet blev senere ændret til et projekt om hygiejneundervisning.

Netop denne beslutning er det helt centrale kritikpunkt i den omfattende beretning, fordi den reelt betød, at befolkningen blev prisgivet smitten. Rigsrevisionen betegner den som klart “utilfredsstillende”. Alene af den grund er det af stor interesse at få belyst, hvem der traf den fatale beslutning, men også som en forudsætning for at få bragt ministeriets MRSA-indsats på linje med befolkningens, sundhedsvæsenets og Rigsrevisionens forventninger.

Vi ved, hvem embedsfolkene var. Formanden for Aktionsgruppen var specialkonsulent Gitte Ortved Bjerager, Fødevarestyrelsen, mens veterinærdirektør Per Henriksen førte det store ord som formand for styregruppen, der også omfattede to personer fra den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer. Styregruppen handlede tilsyneladende i fuld enighed, men desværre afslører Rigsrevisionen ikke, om gruppen også handlede på egen hånd.

Traf veterinærdirektøren virkelig denne vidtrækkende beslutning bag om ryggen på daværende fødevareminister Mette Gjerskov (S)?

Eller var det i virkeligheden Gjerskov, der gav ordren til at prioritere svineproducenternes økonomi over befolkningens sundhed?

Rigsrevisionens skarpe kritik er blevet accepteret af ministeriet og dets nuværende minister Eva Kjer Hansen (V), men det står hen i det uvisse, om man reelt agter at rette ind.

Vil ministeren bøje sig for kritikken og genåbne det afviste projekt for MRSA-frie svinefarme og MRSA-frie handelsveje, sådan som Rigsrevisionen henstiller?

Og vil veterinærdirektør Per Henriksen blive fjernet fra indflydelse på den fremtidige MRSA-forvaltning i ministeriet, eller skal netop han fortsat stå i spidsen for den kritisable indsats?