Højesteret sætter L&F på plads i MRSA-sagen

kjeld-og-nils

De to journalister, Kjeld Hansen (tv) og Nils Muldvad, som Højesteret har givet medhold i MRSA-sagen.

Magtfulde interesseorganisationer som Landbrug & Fødevarer vil ikke i fremtiden kunne blokere for offentlighedens ret til at vide, hvor der foregår sundhedsfarlige produktioner i landbruget. Det står klart efter Højesterets kendelse 22. januar 2016.

Hensynet til åbenhed, ytringsfrihed og demokrati vejer langt tungere end f.eks. svineproducenternes krav om at kunne skjule smittefarlige forhold ude på svinefabrikkerne, fremgår det af kendelsen. Det bør erhvervet, fødevaremyndighederne og sundhedsmyndighederne fremover respektere.

Højesterets kendelse satte punktum for den fem år gamle sag om hemmeligholdelse af adresserne på MRSA-smittefarlige virksomheder i dansk landbrug. Højesteret underkendte Landrettens afgørelse, der ellers havde sanktioneret Landbrug & Fødevarers forsøg på at blokere to journalists aktindsigt i fødevaremyndighedernes hidtil hemmelige lister over smitteinficerede virksomheder. Højesteret underkendte også Landsrettens navneforbud.

Sviende lussing til Merrild

Afgørelsen kan kun tolkes som en sviende lussing til formandsskabet i Landbrug & Fødevarer, der siden juli 2014 har blokeret udleveringen af adresselisterne, men også Fødevareministeriet ved Kammeradvokaten og Sundhedsstyrelsen får et kraftigt rap over fingrene. I uskøn treenighed har den private interesseorganisation og de to myndigheder arbejdet åbenlyst sammen om at blokere åbenhed og ytringsfrihed ved at mistolke lovgivningen i nu fem år.

Merrild_mink_Venstre

Minkavler Martin Merrild er formand for den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer.

For minkavler Martin Marrild, der er formand for Landbrug & Fødevaret, betyder kendelsen et voldsomt prestigetab, da den sætter lighedstegn mellem L&F og hemmelighedskræmmeri og udemokratisk optræden. Også Østre Landsrets dommere får en over fingrene, dels fordi de traf en forkert beslutning ved at acceptere stævningen, dels ved at lade sagen behandle for lukkede døre uden at have lovhjemmel til dette. Også Landbrug & Fødevarers sagfører, Håkun Djurhuus, står tilbage med røde ører efter nederlaget i Højesteret. Djuurhus, der hævder at være specialist i miljøret, optrådte urimeligt frastødende i Østre Landsret, hvor han tilsvinede de to journalister og på det groveste mistænkeliggjorde deres motiver.

HåkunDjurhuus

Sagfører Håkun Djuurhus.

Sagen drejer sig om en undersøgelse af forekomsten af smittefarlige stafylokokker, MRSACC398, i danske svinesætninger, som Fødevarestyrelsen gennemførte i årene 2008-2011.Undersøgelsen konkluderede, at 34 ud af de 48 besætninger var inficeret med bakterien.De to journalister søgte om aktindsigt i listen, men fik to afslag. Først efter Ombudsmandens irettesættelse af juristerne i ministeriet, lykkedes at få lovgivningen respekteret. En væsentlig del af Ombudmandens kritik handlede om Fødevareministeriets yderst mangefulde sagsbehandling, hvor man bl.a. havde meddelt afslag ud fra en forkert lovgivning!

Blæser på Ombudsmanden

Jørgen Steen Sørensen

Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen irettesatte Fødevareministeriet i sommeren 2014, men alligevel trodsede man hans klare afgørelse.

Fødevarestyrelsen måtte bøje sig for Ombudsmanden og bevilgede herefter aktindsigten i juni 2014, men alligevel udleverede man ikke listen. Det skete af hensyn til Landbrug & Fødevarer, da den private interesseorganisation stævnede Fødevarestyrelsen for at forhindre, at oplysningerne om de inficerede besætninger blev udleveret til journalisterne, før sagen havde været for en dommer. Denne beslutning, der var støttet af Kammeradvokaten, var forkert og uden lovhjemmel i følge Højesteret.

Dansk Journalistforbund overtog derefter sagen på grund af dens principielle karakter, og sammen med journalisterne gik forbundet til Østre Landsret for at få omstødt den opsættende virkning af landmændenes stævning. Landsretten valgte imidlertid at følge Landbrug & Fødevarer, som ovenikøbet fik gennemtrumfet af sagen skulle behandles for lukkede døre, og i februar 2015 afgjorde dommerne, at journalisterne måtte vente med at få dokumenterne, indtil selve søgsmålet var behandlet i retten.

Denne afgørelse ankede de to journalister og Dansk Journalistforbund til Højesteret, som altså næsten et år senere gav dem medhold.

I sin afgørelse slår Højesteret fast, at journalisterne burde have fået udleveret listen uagtet søgsmålet, blandt andet af hensyn til informations- og ytringsfriheden.Højesteretsdommerne mente ikke, at landsmændenes frygt for stigmatisering var nærliggende eller væsentlig.

Manglende dømmekraft

Afslutningen på den fem år lange sag stiller store spørgsmålstegn ved integriteten hos ledende embedsmænd både i Fødevareministeriet og i Sundhedsstyrelsen. Ikke mindst juristernes manglende faglige dømmekraft, arrogance og integritet er blevet udstillet på pinlig vis.

PerHenriksen

Veterinærdirektør Per Henriksen har spillet en lidet flatterende rolle i hele MRSA-sagsforløbet.

TinnaUrth

Hygiejnesygeplejerske Tinna Urth.

Især bærer veterinærdirektør Per Henriksen i Fødevarestyrelsen og overlæge Robert L. Skov fra Statens Serum Institut et stort ansvar for forplumringen af sagen. Henriksen har især ansvaret for mørklægningen af den svigtende indsats mod MRSACC398, mens Robert L. Skov aktivt har bidraget til fremkomsten af en række stigmatiserings-myter, som aldrig er blev dokumenteret. I periferien af Robert L. Skov har lederen Sundhedsstyrelsens MRSA-tjeneste, hygiejnesygeplejerske Tinna Urth, også deltaget i bagatelliseringen af MRSA-truslen og fremskaffelsen af de såkaldte stigmatiserings-historier.

OmbudsmandRobertSkov

Overlæge Robert L. Skov, ISS.

Politisk apati

Mindst lige så alvorlig er den politiske apati er udvist af seks fødevareministre og fem sundhedsministre. De to ministerier deler ansvaret for henholdsvis den humane og den veterinære sundhed.

MRSA-epidemien begyndte at udvikle sig under fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) (2007-2010), og i 2008 igangsattes de første screeninger af svinefabrikker, som senere første til den famøse liste.

Efterfølgeren Henrik Høegh (V) (2011-12) søsatte den såkaldte “Gult Kort”- ordning, der angiveligt sigtede mod at reducere anvendelsen af de resistensskabende antibiotika i husdyrbruget, men ordningen har aldrig fået nogen større betydning, da sanktionerne var alt for milde.

???????????????????????????????????????

Mette Gjerskov (S) traf som fødevareminister den beslutning om at hemmeligholde MRSA-listerne, som Højesteret har underkendt.

Under socialdemokraten Mette Gjerskov (2011-13) traf ministeriet den fatale beslutning af afvise aktindsigten i MRSA-listerne, som senere gav ophav til hele den store ballade. Det var også under denne minister, at Rigsrevsionen senere skulle afsløre, at man besluttede at undlade en offentliggørelsen af husdyrvirksomhedernes MRSA-status, fordi den “ville være meget omkostningstung for svineproducenterne”.

Karen Hækkerup (S) (2013) foretog sit intet i sagen, men hun var også kun minister i få måneder.

DanMed Gris

Dan Jørgensen (S) accepterede den lovstridige tilbageholdelse af MRSA-listerne i sommeren 2014.

Derimod traf efterføgeren Dan Jørgensen (S) (2013-2015) flere kritisable beslutninger, især da han i sommeren 2014 accepterede Ombudsmandens klare kritik af ministeriets MRSA-håndtering, men samtidig valgte at lade Landbrug & Fødevarers stævningstrussel overtrumfe hensynet til åbenhed og ytringsfrihed. Ombudsmanden havde klart påvist, at de omdiskuterede MRSA-lister skulle udleveres til medierne, men Dan Jørgensen bøjede sig for presset fra L&F.

800px-Astrid_Krag

Astrid Kragh (SF).

Siden sommeren 2015 har Venstres Eva Kjær Hansen atter være minister for landbruget, men hun har intet foretaget sig for at bremse MRSA-udviklingen, bortset fra at igangsætte flere langsigtede forskningsprojekter.

070801_bertel_haarder

Bertel Haarder (V) svigtede sit ansvar for MRSA-epidemien.

Indsatsen fra Sundhedsministeriets side har om muligt være endnu mere beskeden. Her glimrer især Bertel Haarder (V) (2010-11) og Astrid Kragh Kristensen (SF) (2011-14) ved en høj grad af ansvarsforflygtigelse. Begge er gentagne blevet gjort opmærksomme på de åbenlyse eksempler på magtmisbrug og den manglende lovhjemmel, der har præget behandlingen af de to journalister og deres arbejde, men ingen af de to ministre har fundet anledning til at gribe ind. De kunne have stoppet sagen på et meget tidligere tidspunkt, men valgte at vende det blinde øje til.

Uddrag af Højesterets kendelse af 21. januar 2016

“Hensynet til, at offentligheden ikke opnår kendskab til oplysningerne, der er indhentet i 2011, og ikke nødvendigvis er udtryk for svinebesætningernes status i dag, er ikke så tungtvejende, at det kan begrunde opsættende virkning. Der er heller ikke dokumentation for stigmatisering af landmændene. Den risiko, der måtte være for stigmatisering, må desuden antages at eksi-stere uafhængigt af, om der gives aktindsigt.”

“Kjeld Hansen og Nils Mulvad har i medfør af miljøoplysningsdirektivet og miljøoplysnings-loven et retskrav på aktindsigt i miljøoplysningerne i metodeafprøvningsundersøgelsen fra 2011. Aktindsigten vil angive de knap 50 besætninger, altså erhvervsvirksomheder, som er registreret i CHR. Aktindsigten vil derimod ikke omfatte ejerne eller de ansatte i konkrete virksomheder. De smittede personer vil typisk ikke være ejeren af virksomheden, men ansatte som passer svinene i kortere eller længere perioder. Det må sammenholdes med, at virksom-hedens ejer eller forpagter kan ændres over tid. Identiteten på smittebærere i 2010/2011 vil ikke på nogen måde fremgå af aktindsigtsmaterialet. Fødevareministeriets Klagecenter har stadfæstet suspensionen.”

“Under hensyn til det anførte finder Højesteret, at der er en meget væsentlig offentlig interesse i, at udlevering af oplysninger i henhold til en afgørelse om aktindsigt som det helt klare ud-gangspunkt ikke forhindres ved søgsmål om opsættende virkning. Efter de foreliggende oplysninger kan det ikke lægges til grund, at de påberåbte skadevirkninger i form af sociale konsekvenser for de fem landmænd og deres familier (stigmatisering) som følge af offentliggørelse af oplysningen om MRSA-smitte i deres svinebesætninger i 2011 er nærliggende og væsentlige.”

“Fødevarestyrelsens afgørelse om aktindsigt af 1. september 2014, som stadfæstet ved Fødevareministeriets Klagecenters afgørelse af 6. oktober 2014, hviler på Folketingets Ombudsmands redegørelse af 6. juni 2014 (FOB 2014-8). Heri fastslog ombudsmanden, at der ikke var grundlag for at afslå aktindsigt i oplysningerne i metodeafprøvningsundersøgelsen om, i hvilke svinebesætninger der var konstateret MRSA-smitte. Han henstillede derfor, at sagerne om aktindsigt blev genoptaget. Ud fra en foreløbig vurdering er der ikke grundlag for at fastslå, at Fødevarestyrelsens efterfølgende afgørelse om aktindsigt som stadfæstet af Fødevareministeriets Klagecenter er ugyldig. Efter en samlet afvejning finder Højesteret herefter, at søgsmålet ikke skal tillægges opsættende virkning.”

“Højesteret finder, at en ordning, hvorefter navnet på en part i en civil retssag hemmeligholdes for en anden part, herunder i rettens afgørelser, må kræve lovhjemmel og ikke er et spørgsmål, som parterne ved enighed kan råde over. En sådan lovhjemmel foreligger ikke. Højesteret har derfor ikke anonymiseret de fem landmænds navne i denne kendelse.”

“Thi bestemmes:

De afvisningspåstande, der er nedlagt af Fødevarestyrelsen og af Dansk Journalistforbund som mandatar for Kjeld Hansen og Niels Mulvad, tages ikke til følge.
Anmodningen fra Landbrug & Fødevarer som mandatar for Mads Niær Kristensen, Erik Lar-sen, Steen Nørgaard, Avlscentret Holmegård A/S og Henrik Hanghøj om, at søgsmålet tillæg-ges opsættende virkning, tages ikke til følge.”

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard (højesteretspræsident), Thomas Rørdam, Jon Stokholm, Oliver Talevski og Jens Kruse Mikkelsen.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

3 kommentarer til Højesteret sætter L&F på plads i MRSA-sagen

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.