Her er det i Bønnerup  på Norddjursland, hvor de fremmødte holder vejret, og samtidig kæmpede mod den hårde blæst og den voldsomme regn. Foto: Flemming Seiersen

Det var ikke let at holde vejret i sympati med fiskene i de danske iltfattige farvande søndag den 29. oktober. kl. 12. Da havde Danmarks Naturfredningsforening ellers indkaldt til en folkelig manifestation mod iltsvindet over 50 steder i Danmark. Her er det i Bønnerup  på Norddjursland, hvor de fremmødte holder vejret, og samtidig kæmpede mod den hårde blæst og den voldsomme regn. Derefter var de dyngvåde hurtige til at komme tilbage til bilerne igen

Hvor mange, der ellers holdt vejret rundt omkring i Danmark, er ikke til at sige.  Men f.eks. var det 200 i Svendborg, 80 ved Hjarbæk Fjord, 75 i Skive, 50 i Århus, 40 i Frederikssund og 10 på Vesterbro.

Formålet med de mange arrangementer over hele landet var at vise, at befolkningen nu kræver stop for iltsvindet. Et  stort problem, som vi har kendt til i årevis, men som der ikke rigtigt er gjort noget ved. Den helt overvejende årsag er landbrugets udledning af kvælstof og fosfor. Det er blevet klart for enhver med de mange billeder, der på det seneste er vist fra hav- og fjordbunde. De er totalt døde uden fisk og andre levende organismer.

Nu skal der gøres noget. Det siger Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Sejlunion og Friluftsrådet. Disse organisationer havde taget initiativet til søndagens ”Hold vejret”.

Kommentarer

  1. Prøv også at se til byernes udledning af spildevand. Når colibakterier hindrer badning ved de danske strande, så er det ikke kun landbruget som er årsag til næringsstoffer i de danske fjorde og have.

  2. Henriette Andersen

    Sørg nu for at der ikke kan ske overløb med urenset spildevand fra byerne. Det giver næringsstoffer i danske fjorde og hav. Det er ikke kun landbruget som skal kigges til.

  3. jan stampe nielsen

    Det er ikke urenset spildevand fra byerne der gør vore farvande iltfattige og dræber det meste af livet i disse.

  4. Rasmus Frandsen

    Overløb med spildevand udgør 1% af kvælstofudledning. Landbrug ca. 70%. Vi skal også tale om spildevand men vi kommer ikke uden om at landbrugets udledninger skal ned nu!

  5. Aksel Thomsen

    Der vil kommer meget fra alle drænede marker som ligger langs vores kyster , og alle de marker som bliver drænet dagligt , det kan kun gå galt og det gør det. Der er blevet sovet i timen . Vi kan jo se vandet i flere åer som er ugennemsigtig som det begyndte at blive da der ko gang i at mange fik drænet engene og marker.

  6. Ja vi sviner allesammen – men der er så meget langbrugsland at det er bydende nødvendigt at fokusere her. Det ville være hjælpsomt hvis alle former for biocider (=pesticider) blev udfaset, ligesom det ville være hjælpsomt at udfase NPK gødning = kunstgødning. Sammen med dyrkning af rigt varieret plantemad til mennesker ville det hjælpe både klimaet, biodiversiteten, havmiljøet osv. Vi har vidst det i allermindst 50 år

  7. Holdt også vejret! Næringsstofbelastningen i Randers Fjord er specificeret i Vandområdeplanen for 2021-2027. I den indre fjord er der en årlig belastning på 2.846 tons kvælstof (N) og 96,1 tons fosfor (P). Af dette udgør renseanlæg og regnvandsudløb fra renseanlæg 227 tons N og 19,5 tons P årligt. Bemærk forskellen – landbruget er hovedsynderen!

Skriv en kommentar