”Vi kan ikke fortsætte med at leve, som vi gør nu, hvis vi vil redde klimaet. Det kræver et opgør med kapitalismen og en erkendelse af, at grøn vækst er en illusion. Verden skal på forbrugsskrump,” siger anerkendt journalist og bestsellerforfatter i sin nye bog “Kapitalismens afslutning”
Kapitalismen har været usædvanlig gavnlig for os mennesker og skabt velstand og forlænget vores levealder. Men selvom kapitalismen har været et fremskridt, så er der indbygget en svaghed i det konstante krav om vækst. Det kan vores planet ikke holde til; klimakrisen er en realitet, som vi må reagere mere vidtrækkende på, end vi gør nu.
Den tyske journalist og forfatter Ulrike Herrmann siger det lige ud i sin nye bog: Verden er ved at blive ødelagt, og kapitalismens afslutning er uundgåelig. Det skriver forlaget Lindhardt og Ringhof, der udgiver bogen på dansk den 3. maj, i en pressemeddelelse.
Grøn vækst er desværre ikke svaret på udfordringerne: uanset, hvor mange vindmøller og solcelleanlæg vi stiller op, om vi producerer flere elbiler eller tilvælger atomkraft, vil der ikke være nok “grøn strøm” til at opretholde vores nuværende levemåde. Vi kommer derfor ikke udenom at skrue ned for vores forbrug.
“Dette syn på fremtiden kan forekomme radikalt, men der findes virkelig ingen andre muligheder, ingen andre alternativer… Permanent vækst har ikke nogen fremtid”, skriver Herrmann i bogen, der har solgt over 95.000 eksemplarer i Tyskland.
Ulrike Herrmann peger i sin bog også på en vej videre herfra og giver et bud på, hvordan vi skal leve i fremtiden. Løsningen finder hun ved at kigge tilbage i historien. Et forbillede er den britiske krigsøkonomi fra 1939, hvor man formåede at rationere, uden at der blev mangel på noget. Demonteringen af kapitalismen skal ske på en ordnet måde, så vi undgår stor økonomisk krise, massiv arbejdsløshed og global sult.
Det kommer uden tvivl til at gøre ondt at tage afsked med kapitalismen, men det er nødvendigt.
Ulrike Herrmann kan opleves på Louisiana den 9. maj og på Heartland Festivalen 9. juni.
Fakta om bogen:
Titel: Hvorfor vækst forværrer klimakrisen – og hvordan vi skal leve i fremtiden
Forfatter: Ulrike Herrmann
Oversætter: Joachim Wrang
Lindhardt og Ringhof. Omfang: 304 sider. Pris: 299,95 kr.
Udkommer: 3. maj 2023.
Den må jeg læse! Og Ulrike har ret, det går ikke at vi vedbliver at skrue op for forbruget. Jeg får kuldegysninger bare jeg tænker på feks Indien som buldrer derudaf med en befolkning der langt overstiger hvad landet snart selv kan brødføde og de mængder af behov der følger samt mangel på infrastruktur. Vi har virkelig kun én planet og det er skræmmende at tænke på hvordan her vil se ud om 100 år og hvilke scenarier vores kære børnebørn og oldebørn vil stå i 😥
Sludder, kapitalisme i kombination med demokrati er den hidtil bedste samfundsform. Men den kræver politikere (og dermed befolkning) der holder den i stramme tøjler, bl.a. ved at lade forurenende industrier betale hele regningen for de ulemper de påfører resten af samfundet – fx i form af en fast CO2-afgift. Uden at frede visse industrier eller landsdele.
Ja ja. Det lyder jo fint. Men Ulrike Hermanns tanke er ikke ny. Allerede i 1972 påpegede “Limits of Growth”, at vi var på vej imod et kollaps, hvis vi forsatte “business as usual”. Der er to uoverstigelige problemer. 1: De rige skal gå forrest når det gælder faldet i forbruget. Det kommer bare ikke til at ske. 2: Ingen politikere kan blive genvalgt, hvis de skærer i det offentlige forbrug, som i vores land udgør halvdelen. (og er afhængige af høj produktion, høje lønninger, høje skatter og et stort privat forbrug). Så vore samfund styrer sikkert imod kollaps. Vi har allerede muligvis passeret diverse tipping points. Det har jeg skrevet siden 2015, da det viste sig, at metanen bobler op af ishavet. Vi bliver stegt. Altid skønt at få ret!
Det drejer sig ikke om forurening, Henrik. Det drejer sig om vækst i et begrænset rum med begrænsede ressourcer. Hvis klodens økonomiske vækst er på 3-4 procent om året, så betyder det, at vores materielle forbrug fordobles efter 2050. Og fordobles igen efter 2100. At det ikke kan fortsætte burde være ren logik, men af besynderlige årsager er der nogen der tror, at uendelig materiel vækst er muligt.
Man kan ikke vækste uden resurser, så vi behøver ikke gøre noget, naturen lukker selv ned.
Pingback: Væksten buldrer derudaf – men den kan aldrig blive grøn | Gylle.dk