Klimaaftale med masser af biomasse-huller

Af Andreas Petersen, bestyrelsesmedlem i organisationen Verdens Skove

Smilene var store blandt politikerne, da den brede klimaaftale blev præsenteret for kort tid siden. Selv om meget senere skal konkretiseres, er der er grund til at glæde sig over flere dele af aftalen, såsom energiøer, bedre muligheder for udnyttelse af overskudsvarme – der ellers ville være gået til spilde – og fornyet fokus på energieffektivisering.

På et punkt indeholder aftalen dog næsten intet nyt. Lang tids ophidset debat om biomassens stilling i dansk energiforsyning er gået upåagtet hen. Den varme kartoffel er skubbet ind under gulvtæppet af politikerne. Klimaaftalen indeholder kun løfter om en lov om kriterier for bæredygtig biomasse og analyser af hvordan en udfasning kan se ud. Aftalen for bioenergiens vedkommende er hverken ambitiøs eller nyskabende. 

Især ikke, når man betænker, at det for længst er annonceret fra klimaministerens side, at der ville komme en lov om ‘bæredygtighedskravene’ til biomassen. Desuden er denne lov uanset en dansk udmøntning af et EU-direktiv om vedvarende energi, ikke en særlig original, dansk opfindelse. Helt præcis hvad kriterierne vil indeholde står da også endnu hen i det uvisse. Klimaminister Dan Jørgensen har konsekvent været vagheden selv, når han er blevet udspurgt om biomassens fremtidige rolle i dansk energi.

Det giver grund til bekymring. I og med at biomassen automatisk regnes som CO₂-neutral hvor den afbrændes, mangler incitamentet til at gøre den til en del af fremtidige klimahandlingsplaner og 70%-målet i 2030. Udledningen regnes jo uanset ikke med i de officielle tal.

Fremtrædende forskere ved danske universiteter har gentagne gange understreget, at skovdyrkning ikke fremmer biodiversiteten. At brænde den døde vedmasse, der i skoven giver liv til svampe, insekter og planter, kan næppe siges at være vejen til mere og bedre natur i danske skove

Samtidig satses der stadig massivt på biomasse i dansk energiforsyning ude i landet, næsten som om intet var hændt. Der planlægges eller bygges flisværker i Skive, Tønder, Faxe og Ringe. Retfærdigvis går flere af planerne flere år tilbage, men resultatet vil være mere biomasse som brændsel.

De store byer holder sig heller ikke tilbage.

I Odense, en by, der ellers på mange måder har været forbilledlig ved at prioritere overskudsvarme, varmepumper og et kreativt energimiks, har Fjernvarme Fyn lige bekendtgjort, at der fremover skal bruges indtil 200.000 tons træflis årligt som delvis erstatning for Fynsværkets kul. Det er markant mere, end selskabet bruger på nuværende tidspunkt. Selskabet skriver endvidere i en annonce, at dets efterspørgsel efter flis indirekte kan give mere biodiversitetsrige løvskove. Dette er et mystisk udsagn, når det er påvist, at mængden af dødt ved i danske skove, er yderst begrænset. Fremtrædende forskere ved danske universiteter har gentagne gange understreget, at skovdyrkning ikke fremmer biodiversiteten. At brænde den døde vedmasse, der i skoven giver liv til svampe, insekter og planter, kan næppe siges at være vejen til mere og bedre natur i danske skove – heller ikke på Fyn.

I København – hvor Amagerværket har udmærket sig ved at importere træflis blandt andet fra Amazonas – er værket ifølge Energistyrelsen afskrevet om knap 30 år. Tre årtier med importeret biomasse og et årligt forbrug på 1 million tons træflis harmonerer dårligt med byens selvpromoverende grønne image. Det har 32 NGO’er – heriblandt flere fra de lande, der eksporterer biomasse til København – lige gjort opmærksom på i et åbent brev til Københavns   Borgerrepræsentation, der beder politikerne lægge en plan for biomassens exit.

Situationen i en anden dansk storby, Aarhus, er ikke meget bedre. Aarhus udmærker sig ved i stor udstrækning at bruge importerede amerikanske træpiller til det gigantiske Studstrupværk. At skovene i USA betaler en høj  pris for eksporten af træpiller til blandt andet Aarhus, har hele 17 amerikanske miljøorganisationer og borgergrupper understreget i en fælles henvendelse til borgmester Jacob Bundsgaard, hvor de beder ham tage ansvar for byens import af træpiller.

Her er det ikke kun klimaet, der lider skade, men også biodiversiteten og naturværdierne i amerikanske skove, som konsekvens af den danske efterspørgsel efter træpiller. En ‘grøn’ storby som Aarhus, der planter skov på hjemmebane, men hvis energipolitik lægger pres på udenlandske skove – det hænger slet ikke sammen.

Tiden er inde til at danske politikere lokalt og nationalt vågner op og tager et opgør med den voldsomme danske afhængighed af træbiomasse. Nogle af de første advarsler om træbaseret biomasse som ’grøn’ energi kom med rapporten “Woody Biomass for Energy” for knap 10 år siden, så det er mildt sagt ikke et øjeblik for tidligt.