“Landbruget har det største problem”, skriver professor, dr. med. Ole Færgeman i Politiken 10. december 2014, som en reaktion på et debatindlæg fra to af svineindustriens fortalere, der 4. december bl.a. roste sig selv af svinebranchens plan om en “frivillig” halvering af tetracyklin-forbruget. Læs hele Færgemans indlæg her:

Ole Faeregemann
Professor, dr. med. Ole Færgeman fra Århus Universitet.

Antibiotika bliver ubrugelige, når bakterier kan tåle dem. Færre nye antibiotika fra lægemiddelindustrien og det store forbrug af antibiotika i sundhedsvæsenet er hver især vigtige dele af resistensproblemet, men I lande som USA og Danmark er landbruget det største problem.

At anvende de fleste tons antibiotika til landbrugets dyr er “uforenelig med en forventning om at vi med antibiotika vil kunne helbrede livstruende sygdomme.” Sådan skrev amerikanske læger d. 6. november i New England Journal of Medicine.

l 2013 brugte danske læger 52 tons antibiotikum til mennesker, mens landmændene brugte 91 tons alene til svinene. I Politiken d. 4. december skrev Claus Fertin og Steen Lomborg Andersen, at svineproducenterne nu vil gøre en markant indsats ved at halvere deres forbrug af tetracykliner inden udgangen af 2015.

Tetracykliner er en gruppe af antbiotika. Af de 91 tons antibiotika, landmændene brugte til deres svin, var de 30 tons tetracyklin. Halvering af tetracyklinforbruget vil således reducere svineproducenters samlede forbrug af antibiotika til 91 – 15 = 76 tons. De vil dermed “kun” bruge 46% mere antibiotikum end lægerne.

Beregningen forudsætter imidlertid, at tetracyklin ikke erstattes af andre antibiotika, men Videnscenter for Svineproduktion (VSP) skriver, at tetracyklin “stort set kan udskiftes med tiamulin, som ikke bliver anvendt til mennesker”. Svineproducenterne vil således ikke bruge færre antibiotika.

Fertin
Claus Fertin er uddannet agronom og ph.d. i økonomi.

Det er rigtigt at tiamulin ikke bruges til mennesker, men læger anvender et andet antibiotikum fra samme gruppe (pleuromutiliner) til behandling af patienter med infektioner I huden. Nogle af de gener, som koder for resistens mod flere antibiotika, herunder pleuromutiliner, udveksles mellem bakterier, og på kryds og tværs udveksles bakterier naturligvis mellem dyr og mennesker. Det er derfor ikke ansvarligt at antage, at udvikling af resistens mod pleuromutiliner i staldene ikke får konsekvenser for lægernes behandling af deres patienter med pleuromutiliner og andre antibiotika.

Claus Fertin er direktør for VSP, som er en del af Landbrug & Fødevarer, det vil sige brancheforeningen for det erhverv, som har det største ansvar for udviklingen af resistens imod antibiotika. VSPs plan for forvaltning af dette ansvar kan ikke forhindre at problemet forværres, og Steen Lomborg Andersen, som er læge, burde have forholdt sig kritisk til planen.

Endvidere burde han, og andre læger med indsigt i disse ting, klart og tydeligt tage afstand fra produktionsformerne i det konventionelle landbrug, som er baseret på den anvendelse af store mængder antibiotika, som vil gøre det umuligt at helbrede alvorlige og livstruende infektioner hos mennesker.

Comments are closed.