En læser har sendt os disse fotos samt et lille opråb med en række spørgsmål – kan du bidrage med svar, så gør det gerne
Er det en del af den Grønne omstilling at landets levende hegn omdannes til flis/biobrændsel?
Scorer landmanden både tilskud til fældning og indtægter fra flis? Eller hvad er ræsonnementet?
Kunne man ikke forvente, at det med den nye bruttoarealstøtte kunne betale sig at lade træerne stå og dermed vedvarende bidrage positivt til Co2-regnskabet?
Det er begrædeligt at se levende hegn med store smukke træer i løbet af et par dage med store maskiner blive fældet, fliset og kørt bort.
Noget må der kunne gøres, før landskabet forarmes fuldstændigt.
Staten har giver tilskud til plantning af de fleste læhegn, men det har aldrig været meningen, at de skulle blive til en flis-indtægtskilde…
Kunne man forestille sig en klausul, der sagde “no go” for fældning senere hen til flis? Eller kunne man forestille sig en generel fredning af alle træer i de levende hegn?
Læsere er velkomne til at sende redaktionen billeder og beskrivelser af tilsvarende hærværk fra andre dele af landet.
En læser har sendt os disse to eksempler på landskabeligt hærværk:
Visited 10 times, 2 visit(s) today
Når jeg støder på det samme i naturen, undrer jeg mig selv over dette. Det er altså underligt at det får lov at fortsætte, når der samtidigt klages over insekterne, så som sommerfugle o.a. forsvinder.
Regeringen har indrettet eu- hektarstøtten således, at det giver fradrag, hvis landmanden lader træer stå og række ind over marken. Det er Danmark selv, der administrerer, hvordan støtten skal indrettes.
Levesteder for insekter og fugle skal væk fra det åbne land og ind i indhegnede Naturnationalparker.
Dette sker på trods af Lea Wermelins reciteringer af “arternes rivende tilbagegang”.
Staten skal opkøbe så meget landbrugsjord som muligt til vurderingsprisen, og beplante det. Jeg er overbevist om at der i Danmark fældes flere træer end der plantes. Man kan også ekspropriere landbrugsjord til formålet. Et er sikkert, vi får aldrig bønderne til at genoprette de ødelæggelser de har forvoldt.
Det meste af det flis, som bruges i danske kraftvarmeanlæg, er importeret, bl.a. fra de baltiske lande, men også fra USA, Brasilien og Rusland. Det er besluttet at kalde træflis for klimaneutral energi her, hvor det brændes af. Derfor betales der godt til bønderne, når de fælder i private skove og hegn, til kommunerne, når de tynder ud i beplantningerne på egne arealer osv.
Det hele bunder i Mette Frederiksen (MF) og andre medlemmer af folketingets (mf’eres) usympatiske tilgang til klima og miljøproblematikken.
Det er ikke klimaneutralt at importere og brænde verdens skove af i Danmark.
Det er heller ikke godt at fælde alle de levende hegn.
Men fordi det regnes ind som klimaneutralt, så gør Danmark det med vore folkevalgtes velsignelse.
De er en skændsel for alt, hvad der har med klima og miljø at gøre.
Sådan ligger landet.
Tjah jeg vil under ingen omstændigheder undvære levesteder for insekter og fugle i det åbne land, det skal ikke begrænses til indhegnede naturnationalparker.
Det er korrekt at hovedparten af vore læhegn var (de fleste er jo væk) mere eller mindre betalt af staten. Plantningen af læhegn – bevæggrunde, argumentation m.m. – kan sammenlignes med motiverne for at rejse skov – i gamle dage plantager, nu især løvskov. Når der med tilskud, blev plantet skov, var “modydelsen”, at skoven – arealet blev pålagt fredskovspligt. – En servitut der skal sikrer at arealet fremover vil/skal være bevokset med træer. Dette princip har fungeret siden 1805. Skoven må gerne bruges, træer må (skal) fældes, men arealet skal gentilplantes.
I en tid med fokus på CO2, er det rimeligt at gentænke de ydelser landbruget kan give til landet. EU-tilskuddet gives til produktion, men den danske skatteyder, der i sidste ende betaler tilskuddet, ser nok at offentlige penge er offentlige penge. Antallet af fuldtidlandmænd falder til stadighed, og er nu under 10.000 bedrifter. Krigen i Ukraine har været et problem, der nu kompenseres ved at hente arbejdskraft fra Kina og Indien.
Jeg tror, det danske landbrug er kommet dertil, at det skal spørge: Hvad kan vi ellers levere for en velvilje hos det offentlige og i befolkningen? Een ting var at gøre landet kønt – Læhegn er et middel, man kan også tage ansvar for flora og fauna. Når Lea Wermalin voldtager danske skove, er det jo for at lave levesteder for de arter, der kræver lys. – Arter der reelt hører hjemme i bevoksningsrande. Læhegn er et rigtigt godt levested for mange af disse arter. Læhegn bør konsekvent plantes i Øst og Syd kanter på marker. Såden kan landbruget levere læ videre ikke kun til til den næste kollega, men også til den ikke landmand, der bor nabo. Besparelsen til opvarmning, når der er læ er ganske stor. Har man læ langs nord og vestsiden af veje, er der væsentlige besparelser for vintervedligehold, og – igen på grund af læhegnet, er brændstoføknomien væsentlig bedre, en uden læ.
Der er mange flere eksempler. Det proaktive og samfundsbevidste landbrug kan nemt overhale de lunkne anbefalinger fra COP28