H.C. Gæmelke er nyudnævnt formand for Landbrug & Fødevarer Sektor Gris pr. 1. januar i år, men allerede efter en måned i formandsstolen løber han fra ansvaret for det løbske antibiotikaforbrug på de danske svinekødsfabrikker. Gæmelke er selv svinekødsproducent. Pressefoto.

Selv med et fem år langt varsel om forbud mod foderbrug af tungmetaller i svinekødsindustrien, og trods ’aftaler’ om markant mindre forbrug af antibiotika i det hele taget, så medicineres danske svin atter som aldrig før. Landbrug & Fødevarer Sektor Gris magter ikke at tage ansvar for fiaskoen, så nu tigger svineformanden fødevareministeren om at banke sine kolleger på plads

Med et opsigtsvækkende tiggerbrev til fødevareminister og gårdejer Jacob Jensen (V) kaster svineproducent H.C. Gæmelke håndklædet i ringen og beder om hjælp til at tvinge forbruget af antibiotika til småsvin ned.

H.C. Gæmelke er nyudnævnt formand for Landbrug & Fødevarer Sektor Gris pr. 1. januar i år, men allerede efter en måned løber han fra ansvaret for det løbske antibiotikaforbrug på de danske svinekødsfabrikker. Gæmelke er selv svinekødsproducent.

Udviklingen af resistente bakterier øges voldsomt i takt med stigende antibiotikaforbrug, Resistens mod antibiotika er under voldsom udvikling verden over som fremtidens helt store medicinske problem, og en af de mest udfordrende årsager er det enorme forbrug af veterinære lægemidler i svinekødsindustrien. Alligevel er det ikke lykkedes at nedbringe forbruget i Danmark gennem de seneste 25 år. Kilde: Danmap 2023.

Gæmelke har udformet en klassisk bønskrivelse til ministeren, som han 4. februar opfordrer til ”snarest muligt” at stramme op på ”gult kort ordningen”, så der kan gennemtvinges en reduktion af antibiotikaforbruget til smågrise. Han beder også om en opstramning af dyrlægers omgang med recepter på antibiotika til svin, så der kan gribes ind over for dem, der udskriver mest antibiotika.

Tiggerbrevet vidner om, at Landbrug & Fødevarer har sovet godt og grundigt i de syv år, der er gået, siden EU varslede sit forbud mod at fodre småsvin med zink.

Svinekødsindustrien er den helt store forbruger af antibiotika, som det fremgår af figuren til højre. Sammenligner man husdyrenes biomasse, så ses det (til venstre), at der produceres langt mere oksekød for et kilo antibiotika end svinekød. Kilde: Danmap 2023.

Begrundelsen var den, at tungmetallet forurener landbrugsjord og afgrøder, når den zinkholdige svinegylle sprøjtes ud på markerne. Forbudsvarslet blev mødt med skrig og skrål fra Landbrug & Fødevarer og fra svinekødsproducenternes brancheforening, og det lykkedes at fremtvinge en frist på fem (5) år, før forureningen skulle ophøre.

Trods den årelange indfasning har et stort antal svinekødsproducenter valgt den udygtige løsning blot at erstatte tungmetallerne med antibiotika. Landbrug & Fødevarer har stiltiende set til, at antibiotikaforbruget er eksploderet, og nu sendes ’aben’ videre til fødevareministeren.

Selv med en forberedelsesperiode på fem år og omfattende offentlig støtte til forskning i alternativer stiger svinekødsindustriens forbrug af antibiotika atter. Det er småsvinene, der tidligere blev kureret med zink, der står for stigningen. Kilde: Danmap 2023.

Alternativet er velkendt
Fidusen med zink til småsvin var blevet opfundet som en effektiv kur mod den fravænningsdiarre, som tog livet af rigtig mange småsvin, fordi kødproducenterne fjerner småsvinene fra moderdyrets mælkeforsyning alt for tidligt. Selv om alle ved, hvor udfordrende det er at skifte fra moders mælk til anden føde i en meget ung alder, så klarede producenterne det med en omgang zink, indtil forbuddet trådte i kraft i sommeren 2022.

I dag er branchen nærmest kommet fra asken til ilden.

Selvfølgelig kan svinekød produceres uden antibiotika. De økologiske avlere præsterer det hver eneste dag, og de konventionelle producenter har også tidligere demonstreret evner for at undvære antibiotika, men markedsføringen har været elendig. Reklamefoto.

Rigtig mange udygtige svinekødsproducenter har simpelthen erstattet den forbudte zink med antibiotika, og forbruget er nærmest eksploderet. Det er stærkt bekymrende, fordi udviklingen af resistente bakterier øges voldsomt i takt med stigende antibiotikaforbrug. Resistens mod antibiotika er under hastig udvikling verden over som fremtidens helt store medicinske problem, og en af de mest udfordrende årsager er det enorme forbrug af veterinære lægemidler i svinekødsindustrien.

Alternativet er velkendt – senere fravænning, bedre foderkvalitet og ren staldhygiejne – gør det muligt at producere sunde svin uden medicinering. Hvorfor sker det så ikke? Udfordringen er den simple, at det er lidt billigere at købe antibiotika end fodre med kvalitetsfoder. En logisk løsning ville være at lægge en passende økonomisk afgift på salget af veterinære antibiotika, så det bliver billigere at forbedre dyrenes forhold.

Det er de andres skyld
Trods den årelange forberedelsestid og omfattende økonomisk forskningsbistand har svinelandbruget atter svigtet samfundskontrakten og atter brudt en politisk aftale.

Landbrug & Fødevarer kunne have forberedt sine medlemmer langt bedre på udfasningen af tungmetallet, men i stedet må formanden for Sektor Gris vælge den klassiske landmandsattitude, at ”det er de andre skyld”.

For en gangs skyld kan der være noget om snakken.

Det er velkendt, at kemien mellem Danske Svineproducenter og Landbrug & Fødevarer Sektor Gris ikke er god og har heller ikke været det i snart mange år. I sommeren 2024 kom uenigheden frem for fuld udblæsning, da Landbrug & Fødevarer hilste den grønne trepartsaftale med jubel, hvorimod formanden for Danske Svineproducenter erklærede, at han agtede at sælge sin svinefabrik, når trepartens CO2-aftale bliver til virkelighed.

Til fagbladet Effektivt Landbrug udtalte formanden for Danske Svineproducenter Jeppe Bloch, at han agtede at lukke sin svinekødsfabrik i protest mod den grønne trepartsaftale. Skærmbillede fra 20.11. 2024.

Som et tilsyneladende ubetydeligt men alligevel sigende signal om det manglende fodslag mellem lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris og producentforeningen Danske Svineproducenter er forskellen på ordene ”gris” og ”svin”.

Da L&F i 2017 besluttede at ændre danskernes sprogbrug ved at fjerne ordet ”svin” fra stort set alle sammenhænge, strittede producenterne som de eneste kraftigt imod den sproglige kosmetik. De insisterede på at kalde en spade for en spade – og en gris for et svin. Derfor hedder det stadig den dag i dag Danske Svineproducenter.

Læs brevet fra H.C. Gæmelke til fødevareminister Jacob Jensen

Bannerbillede: Svin undervejs til slagteriet. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Se slides fra L&F seminar i 2017 om at ændre danskernes sprog, så ’svin’ bliver til ’gris’.
Visited 548 times, 548 visit(s) today

Kommentarer

  1. hojbenb47c3ff18e

    Grundlæggende er årsagen vel at landbruget som sædvanlig ikke vil tage ansvar for egne handlinger.

  2. Jan Stampe Nielsen

    Er du syg – så tag din daglige medicin – spis dansk gris.

  3. Ole Christensen

    Hvornår får vi en Fødevareminister ?

  4. Holger Øster Mortensen

    – mon Hans virkelig mener det? Stol aldrig på en industribonde…

Skriv en kommentar