Hvem har ansvaret, hvis eller når det viser sig, at den deponerede gift på Harboøre Tange er årsag til den høje forurenings-relaterede kræft forekomst, som er på Harboøre Tange?
Af Bjarne Hansen, Thyborøn
I denne julemåned 2023 fik vi for første gang en klar melding, fra Region Midtjylland om, at de har kendt til sammenhængen mellem den høje kræftrate og forureningen, som ligger alle steder på Harboøre Tange.
Udtalelsen kom i dagsordenen til et udvalgsmøde i Hospitalsudvalget først i december 2023 – hvor forvaltningen gjorte det klart, at de godt vidste, at der var en sammenhæng mellem kræften og forureningen – men at de ikke agtede at gøre noget ved det.
1981: Vi må gå ud fra at Ringkøbing Amt i sin tid også har kendt til sammenhængen mellem kræft og forurening. Det var jo Ringkøbing Amt, som var myndighed for området i den tidsperiode, hvor Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE), Kræftens Bekæmpelse og Cancer Registret i perioden 1981 og frem.
Da man (myndighederne) blev klar over, at det her er STORT og omfangsrigt, besluttede man – i stedet for at foretage yderligere undersøgelser blandt borgerne – at flytte al yderligere undersøgelse ind på Rønland og under Cheminova fra 1986 frem til 1996. Resultatet heraf kender vi.
Altså i 1986 sluttede al yderligere kræftundersøgelse, blandt lokalbefolkningen.
Den ro, myndighederne fik skaffet sig i 1986, blev brudt, da den lokale læge gennem 30 år og to forskere fra Københavns Universitet, på eget initiativ fik lavet en toårig (1968-70) kræftoverhyppigheds undersøgelse. Denne undersøgelse viste en overdødelighed på 20 % af forureningsrelateret kræftsygdomme i lokalbefolkningen.
I skal vide, at uanset hvem vi spurgte gennem de sidste 40 år, om der var en kausalitet (årsagssammenhæng) mellem forureningen og de mange kræfttilfælde, har vi fået svaret ”AT VI HAVDE INGEN BEVISER FOR AT DER ER EN SAMMENHÆNG MELLEM FORURENINGEN OG KRÆFTDØDSFALDENE” fra alle myndigheder (uden undtagelse).
Havde myndighederne i 1983 forsat undersøgelserne (som tilsyneladende var nøje afvejet, så de ikke med sikkerhed kunne bruges til nogen form for retsforfølgelse), havde verden på Harboøre Tange måske set anderledes ud?
Ud fra de erfaringer, vi har fået de sidste 50 år, kan jeg godt forstå, at Region Midtjylland gør det de kan for at trække tiden eller sabotere yderligere undersøgelser – da det er Region Midtjylland, som står med ansvaret.
Læs hele historien på Zetland.dk
Når jeg ser i bakspejlet, får jeg ”gåsehud” – nu da jeg har fået at vide, at myndighederne – og det er ALLE myndigheder – hele tiden (mindst 40 år) har vidst, at vi på Harboøre Tange har en overdødelighed på 20-40 % flere/mere i dette tidsrum.
Det er jo en udryddelse af et folk, som også tydelig ses på affolkningen på Harboøre Tange?
Myndighederne har med fuldt overlæg hemmeligholdt viden om kræfthyppighed – og undladt at gøre en præventiv indsats for at beskytte befolkningen på Harboøre Tange.
Myndigheder har, velvidende om den store kræfthyppighed, fjernet alle advarselsskilte, der var på Harboøre Tange – velvidende risikoen.
Det er uhyggeligt det her…
Her er stof nok til en helaftensfilm eller til en krimi i tre bind.
Lad os nu se, om ikke det IGEN lykkes for myndighederne at ”sylte” sagen.
Er der virkelig ingen lov mod det her – må man godt slå en befolkningsgruppe ihjel – for at beskytte (sig selv) de ansvarlige og en kemifabrik?
God Jul til jer alle – nu har I lidt at tænke over i julen
Glædelig Jul fra miljøforkæmper Bjarne Hansen, Thyborøn.
Til teksten i overskriften kun dette: Ja og det er noget juristerne sørger for.
God jul til Bjarne – tak for din kamp.
Det er ikke kun høfte 42 der er et problem. De mennesker der bor tæt på marker som landmændene sprøjter intensivt må også forlade et sundt helbred. Jeg har et rigtig trist eksempel fra Tuse Næs der nu bliver undersøgt detailleret.
Som nyansat i 1983 i Fredningsstyrelsen blev to af os medarbejdere beordret til et møde i Miljøministeriets departement om Cheminovas forurening på Harboøre Tange.
Dele af den forurenede jord omkring udløbet fra Chminova til Vesterhavet ved høfde 42 var blevet fjernet og deponeret i en saltmine i Tyskland.
Hvem skulle betale for den yderligere oprydning, der var nødvendig? Cheminova selvfølgelig, regnede vi naive-ikke-jurister selvfølgelig med. Men de ”gode” jurister belærte os om noget andet. Den tidlige forurening fra Cheminova var nemlig ikke foretaget ulovligt (ifølge lovgivningen) så vi måtte slukøret vandre tilbage. Miljøministeriet havde ikke pengene til den omfattende forurening med bl.a. kviksølv på Harboøre Tange.
I stedet tørrede departementet sagen af på diverse mere lokale instanser – og der ligger den stadig her 40 år efter. Man kunne være tilbøjelig til at følge titlen på Malthe Tellerups lille roman ”Spræng Fabrikken”, hvis ikke det ville medføre en ødelæggende, endnu større forurening. Men den – i dag – amerikansk ejede – giftfabrik er både af lokale, men også globale, miljøårsager noget som skal lukkes
Pelle Andersen-Harild
pelle.andersen.harild@gmail.com
Ja, det er uhyggeligt med denne menneskeforagt. Og hvor var Kræftens Bekæmpelse?
Organisationen er også gået i et årelangt flyverskjul for at undgå kendskab til al den forskning og erfaring, der tyder på, at wifi/mobilstråler giver kræft plus andre lidelser.
Cheminova har været og er til stadighed en af de mest uhyggelige kræftfabrikker der findes i dk. En SKAMPLET!!!!!
Læs evt. De bedste familier af Kim Blæsbjerg
På en eller anden måde, så er det også lykkedes for Cheminova og myndighederne at glemme alt om, at fabrikken i sin tid startede gift-produktionen op i nogle bygninger, som ligger i Måløv kun 25 km fra rådhuspladsen i København.
En tidligere medarbejder afslørede i starten af 70’erne, at på grunden ved siden af Cheminova i Måløv, var der nedgravet et større depot af tønder med giftaffald fra produktionen, dengang lavede man også nogle undersøgelser, men de ansvarlige myndighedder fandt det sikkert mest bekvemt, at lægge et låg på den sag, det var vist noget med, at man fandt ud af, at regningen for en oprydning ville ende i milliardklassen.
Et par kilometer fra Cheminova’s fabrik i Måløv, der ligger der en lille landsby, som hedder Sørup, og dengang giftproduktionen var i gang på fabrikken, der var der i Sørup en lodseplads i en tidligere grusgrav, og der findes troværdige oplysninger om, at Cheminova skulle ha’ deponeret store mænger giftaffald i lodsepladsen i Sørup.
Men for at det skal være helt slemt, så ligger Kildedal få kilometer fra de to giftdepoter, og Kildedal området er stor leverandør af drikkevand til Københavns vandforsyning.