Det storslåede, rene Vesterhavet er blevet ramt af en omfattende kemikalieforurening. Spørgsmålet er – hvor stammer giftstofferne fra? Privatfoto

Nye giftfund overalt på Harboøre Tange og op og ned langs den jyske vestkyst har atter sat søgelyset på udledningerne fra Lemvig Kommunes største private arbejdsplads: Cheminova. Kemikaliefabrikken har fremstillet sprøjtegifte til landbruget siden 1953, og i den periode er der sket dramatiske forringelser af både hav- og landmiljø samt opstået en øget kræftrisiko for beboerne omkring fabrikken. Lemvig Kommune har i årtier været landskendt for at tillade Cheminova at forurene uhæmmet, men den politik har haft sin pris. Efter 60 års konstant tilbagegang er befolkningstallet i Lemvig Kommune bombet tilbage til år 1900, og kommunen er i dag den hårdest ramte af fraflytning i hele landet, men hverken virksomhed, myndigheder eller politikere vil tale om fremtiden

Beboerne i Harboøre og Thyborøn, der har haft kemikaliefabrikken Cheminova som nabo siden 1953, er ramt af en overhyppighed af kræft på 20% i sammenligning med to andre vestjyske fiskerisamfund uden industriforurening. Det fremgår af et omfattende videnskabeligt studie fra Københavns Universitet, hvori nyre- og blærekræft nævnes som de hyppigste tilfælde for både mænd og kvinder, og med mave- og lungekræft især hos mænd, mens endetarmskræft var hyppigst hos kvinder. Ifølge studiet peger netop disse kræftformer på industriel miljøforurening som årsag, men forskerne har ikke turde pege på ”potentielle specifikke forbindelser”. Tallene er fra 1968-70 og 1990-2006.

De mange kræfttilfælde falder sammen med starten på en accelererende fraflytning fra kommunen. Befolkningstallet i Lemvig Kommune toppede omkring 1960 med 25.384, men siden da er det bare gået ned ad bakke til foreløbig 19.369 ved indgangen til 2022. Alene fra 2010 til 2021 er det samlede befolkningstal faldet med 10,2%, og det er ikke mindst Thyborøn og Harboøre, der har mistet indbyggere med henholdsvis minus 13% og minus 14,4%.

Samtidig er der sket en markant forskydning i kommunens alderssammensætning. Fra 2016 til 2026 vil der være 15% flere 65+ årige i Lemvig Kommune set i forhold til udviklingen i resten af landet. Det betyder, at det især er familier med børn, der forlader kommunen. Danmark Statistik har beregnet en tilbagegang på over 20% i antal husstande med børn fra 2010 til 2020.

Redaktionen har bedt borgmester Erik Flyvholm (V) om en kommentar til denne negative udvikling og til sammenhængen med den omfattende forurening af hele kommunens kyststrækning og engområder langs Vesterhavet, men Erik Flyvholm er ikke vendt tilbage med et svar.

Lemvig Kommunes borgmester Erik Flyvholm (V) ønsker ikke at tale om Cheminova. Pressefoto

Elefanten i rummet

Det er forårets kortlægning af den omfattende forurening med PFAS-kemikalier på hele den 10 kilometer lange Harboøre Tange og i Thyborøn by, der atter sætter søgelyset på afvandringen fra kommunen og kemikaliefabrikkens ansvar. PFAS-kemikalierne er fundet i grundvand, overfladevand, græs, blod fra vildænder og i kød fra græssende kvæg på tangen, hvor al jagt er blevet forbudt indtil videre. Jægere med fuglevildt fra området i fryseren er blev pålagt at destruere det, samtidig med at folk i Thyborøn opfordres til at undlade at spise deres hjemmedyrkede grønsager.

Dertil kommer resultaterne af et påbud fra Miljøstyrelsen til Cheminova om at analysere fabrikkens spildevand for netop PFAS- kemikalier. Til trods for at disse stoffer har været brugt i produktionen i årtier og måske stadig anvendes, er der ikke tidligere foretaget analyser. Til gengæld viste tre prøver fra juni i år alarmerende høje giftindhold i det behandlede spildevand, der udledes til Vesterhavet. Flere prøver i august har fortsat bekræftet indhold af PFAS-gifte i spildevandet, men udledningerne fortsætter indtil videre.

Kontorchef Morten Bondgaard hos Region Midt har en fortid som ansat på Cheminova. I dag har han ansvaret for at gribe ind overfor fabrikkens forureninger. Pressefoto

Det er kontorchef Morten Bondgaard hos Region Midt, der har oplyst redaktionen om Cheminovas årelange produktion af PFAS-kemikalier. Bondgaard er kontorchef for ”Jordforurening”, og det er ham, der står for regionens indsats på Harboøre Tange. I en mail fra 12. oktober skrev Bondgaard:

”Det er rigtigt, at PFAS forbindelser igennem tiden og måske stadig bliver anvendt som tilsætningsstof til nogle pesticidprodukter (formuleringerne).”

Steffen Damsgaard (V) ønsker ikke at tale om Cheminova. Pressefoto

Efterfølgende har det vist sig, at Bondgaard har gode forudsætninger for at afsløre netop denne sammenhæng. Han har været ansat på Cheminova i årene 2001-2007, før han kom til det offentlige. For en ordens skyld har redaktionen spurgt Bondgaard, om hans habilitetskonflikt er blevet afklaret, før han har fået overdraget Cheminovas forureninger som sagsområde. Bondgaard har kortfattet svaret: ”Jeg er habil”.

Den politisk ansvarlige for miljøområdet i Lemvig Kommune hedder Steffen Husted Damsgaard (V), og redaktionen har spurgt ham, hvad der nu skal ske i forhold til fabrikken. Damsgaard er ikke vendt tilbage med et svar. Redaktionen har også spurgt den ansvarlige kontorchef Morten Bondgaard hos Region Midt om eventuelle rensningskrav til Cheminova, men Bondgaard henviser til Miljøstyrelsens erhvervskontor, hvor kontorchef Morten Rickers Østergaard endnu ikke har ønsket at svare på, hvad der nu skal ske.

Cheminova udleder meget høje niveauer af PFAS-kemikalier med fabrikkens spildevand

Hele vestkysten er ramt

Her er resultaterne af Miljøstyrelsens prøver for PFAS i havvandet.

Alarmeret af fund af PFAS-giftstoffer i havet ud for Thyborøn har Miljøstyrelsen i efteråret 2022 undersøgt forekomsten af PFAS nogle få steder langs de danske kyster, i alt 50 lokaliteter over hele landet. Resultaterne viser væsentlig højere indhold langs den jyske vestkyst (8 lokaliteter) end i de indre farvande, men tallene er baseret på et yderst spinkelt grundlag. Alligevel har de skabt stor bekymring hos beboerne på nogle af de lokaliteter, der udråbes til forurenede.

Således er surferne i både Thyborøn og Klitmøller, der lever af at træne turister på havet, i oprør. I Klitmøller, der ligger omtrent 55 kilometer nord for kemikaliefabrikkens spildevandsudløb i Vesterhavet, er der målt 1,6 n/l PFAS, hvilket er samme niveau som på Thyborøn Badestrand, hvor resultatet var 1,7 n/l.

Casper Steinfath, der er en del af det professionelle surfermiljø omkring Cold Hawaii i Klitmøller, siger til DR Nyheder 11. november: ”Jeg har ikke lyst til at bevæge mig hen til skummet. Jeg vil hellere holde mig lidt på afstand. Det er bare skræmmende”. Casper Steinfath frygter, at havskummet indeholder store mængder af de sundhedsskadelige PFAS-stoffer, og som mange andre spørger han, hvor det stammer fra.

Disse strandsøer er no-go for turisterne på grund af meget høje PFAS-tal. Foto: Varde Kommune

På Henne Strand, der ligger 100 kilometer syd for spildevandsudløbet på Harboøre Tange, er der målt forhøjede indhold af PFAS-kemikalier i to strandsøer, og det har fået Styrelsen for Patientsikkerhed til at fraråde fra et forsigtighedsprincip at børn og gravide bader i indsøer ved Henne Strand. Efterfølgende har Varde Kommune fulgt op på advarslen med skiltning ved søerne. Teksterne lyder på de tre sprog dansk, tysk og engelsk: ”Bad og leg IKKE i de små strandsøer, der dannes ved lavvande, da indholdet af PFAS-stoffer i overfladevandet kan være over grænseværdierne”.

Er Jyllandsstrømmen en motorvej for PFAS?

Myndighederne har præsenteret flere teorier for oprindelsen af de målte PFAS-koncentrationer i den kystnære havstrøm op langs Jylland.

For eksempel mener kontorchef Morten Bondgaard fra Region Midt i en mail til redaktionen, at ”det samlede billede af resultaterne tyder på, at det ikke er en entydig punktkildeforurening (fx Høfde 42), som er årsag til den udbredte forurening. Det tyder på at det forureningsbillede vi ser på Harboøre Tange også kan findes i andre kystnære områder, bla. har Lemvig kommune analyseret jord, vand og græs ca. 35 syd for Harboøre Tange og set samme forureningsbillede. Analyser af havskum viser særdeles høje indhold af PFAS. Ligeledes viser skimmeprøver af det allerøverste havvand (vand-luft interfasen) kan indeholde høje værdier af PFAS. Vores formodning er, at der sker en opkoncentrering af PFAS i havskum og i havstokken (stammende fra forurening i havet), og at denne forurening spreder sig til de kystnære arealer.”

 

Dette kort fra DHI-analysen fra 2004 viser spredningen fra høfde 42 og langs kysterne op til Agger Tange og ind i Limfjorden af de beregnede årlige maksimalkoncentrationer af Parathion i 100 m modellen. De hvide områder i figuren angiver flade områder, som ikke oversvømmes under simuleringen.
Den Jyske Kyststrøm, eller Jyllandsstrømmen, er en medrivningsstrøm, der er styret af det generelle cyklonale strømningsmønster i Nordsøen. Således er den i middel rettet mod nord, men skifter også til syd i særlige vejrsituationer. Den er lokaliseret i den østlige Nordsø fra Vadehavet, langs den jyske vestkyst og op til Skagerrak. Strømmens bredde aftager mod nord og i Skagerrak bliver den ret smal. Ud fra satellitbilleder er dens bredde estimeret til 40 km, 25 km og 20-25 km hhv. ud for Thyborøn, Hanstholm og Hirtshals. Kilde: Mads Hvid Nielsen.

Andre kilder mener, at forureningen kunne stamme fra de tyske floder eller fra brandslukningsøvelser på boreplatforme. Fælles for de danske myndigheder, kommunale politikere, konsulenter og embedsfolk hos Region Midt er en udtalt berøringsangst, hvad angår kemikaliefabrikken Cheminova. Og hos den amerikansk ejede virksomhed ønsker man heller ikke at bidrage til opklaringen.

Imidlertid foreligger der en solid dokumentation for, hvordan giftstoffer fra Cheminovas udledning af spildevand spreder sig op og ned langs kysten. I en analyse fra april 2004 har Dansk Hydraulisk Institut entydigt påvist, at forureningsstoffer som Parathion, EP1, EP2-syre, Kviksølv og Formaldehyd, der udledes til Vesterhavet ved høfde 42, spreder sig langs kysterne og herunder ind i Limfjorden.

Hele den 10 kilometer lange Harboøre Tange er forurenet med betydelige koncentrationer af PFAS-kemikalier. Jagt, fiskeri og badning er fodbrudt på ubestemt tid. Privatfoto

Det er den såkaldte Jyllandsstrøm, der fungerer som spredningskorridor langs hele kysten fra Tyske Bugt og op til Skagen. Der er tale om en veldefineret ”flod” på 20 til 45 kilometers bredde, som spildevandet fra Cheminova pumpes ud i døgnet rundt og år ud og år ind. Strømmen har været recipient for fabrikkens giftstoffer siden 1953 og udveksler kun sine vandmasser i beskedent omfang med selve Nordsøen.

Da PFAS-forbindelserne er særdeles robuste og kaldes af samme årsag ”evighedskemikalier”, kan der helt klart være sket en meget stor ophobning i Jyllandsstrømmen gennem årtier. Og da strømmen regelmæssigt vender, kan der også være sket en spredning både mod nord og mod syd. Jyllandsstrømmen løber helt overvejende mod nord, men i bestemte vejrsituationer vender den og løber mod syd.

 

HVAD ER PFAS?

  • PFAS (perfluoralkylforbindelser) er en samlebetegnelse for en række flourholdige, svært nedbrydelige, miljøfarlige stoffer herunder PFOS, som er under mistanke for at være hormonforstyrrende, kræftfremkaldende og at kunne skade immunforsvaret.
  • PFAS-stofferne blev opfundet i 1940’erne, og produktionen tog fart i 1950’erne på grund af stoffernes særlige egenskaber i forhold til smuds- og fedtafvisning. De er brugt i fx pizza-bakker, til tæppeproduktion, brandslukningsskum og meget andet.
  • Det er generelt forbudt at fremstille, markedsføre og anvende PFOS eller kemiske produkter, der indeholder PFOS.

Kilde: Lemvig Kommune og Miljøstyrelsen

Bannerfoto: Tim Mossholder/Unsplash

Visited 151 times, 25 visit(s) today

Kommentarer

  1. Hvorfor er der ingen der ved om amerikanskejede Cheminova stadig bruger pfas i deres produktion af sprøjtegifte til landbruget???

    • Såvidt vides, findes pfas kun i produkter fra Cheminova solgt til lande hvor disse stoffer stadigt er “Lovlige” at anvende..
      Men efter min mening burde eksport også forbydes, hvis det indeholder disse stoffer, da de jo ikke respekterer grænser af nogen art ;-)

  2. Steen Ole Rasmussen

    Artiklen viser med dokumentation og sammenhæng, hvordan et mega problem, ikke bare for Lemvig kommune men for hele vestkysten, er opstået takket være politikere og erhvervsitnteressers hæmningsløse dyrkelse af egne snævre økonomiske interesser på bekostning af samfund og natur i bredere forstand.

    Når venstrefolk og tidligere ansatte i Cheminova lakonisk nægter at udtale sig, og når de mod bedre viden påstår, at de, hvis de udtalte sig, ville være habile, så står vi over for den megastore trend af svigt på svigt i forhold til samfundets evne til at passe på sine livsbetingelser. De vil ikke sige noget, siger de, og påstår at de habile! Det er løgn!

    COP27 er et andet eksempel. Man bruger en demokratisk proces, påstanden om at der skal være enighed på globalt plan, før man hver især kan handle på problemet, AGW. Slet skjult og med lettet sind drager alle hjem efter mødet, og bruger resultatet som undskyldning for at fortsætte UDVIKLINGEN!

    Igår rundede menneskeheden de 8 milliarder. Den noget overrepræsenterede art, homo sapiens, har sejret ad helvede til, og ynder at kalde sig EVOLUTIONENS blomst, som om deres UDVIKLING udfoldede sig som EVOLUTIONENS videreførelse.

    Men da udviklingen på mange måder er sit eget største problem, da vækst og mangfoldighed tenderer mod at underminere livets og UDVIKLINGENS betingelser, så er dens sande karakter umulig at beskrive inden for den fortælling, som mennesket ynder at skrive sig selv ind i.

    Hvis vi skal undgå det værste ved UDVIKLINGEN, så kan det meget vel ske som konsekvens af noget helt andet, end de mennesket er så stolt af.

    Et nyt studie, udkommet på dagen hvor vi rundede de 8 milliarder mennesker på planeten, viser, at mandens sædkvalitet er halveret på globalt plan over de sidste 50 år, og at den hastighed hvormed sædkvaliteten fortsat falder er stigende. Om få år vil menneskets forplantningsevne være decimeret voldsomt, hvilket kan vise sig at være en kæmpe fordel for dem, der evt. kommer efter os.

    https://elpais.com/ciencia/2022-11-15/la-calidad-del-esperma-de-los-humanos-ha-bajado-a-la-mitad-en-el-ultimo-medio-siglo.html

  3. Tove Svenningsen

    Ja, det er i den grad vildt uhyggelig læsning, men godt det kommer frem, for vi er rigtig mange her i Vestjylland, der har vidst i rigtigt mange år, at det var helt galt med den måde, som Cheminova har fået lov til, at agere på, siden de blev uønsket i København og derfor flyttede produktionen fra København og herover til Vestkysten i 1953. Hele min barndom og ungdom samt voksenliv, har jeg hørt folk tale om, at det var noget meget giftigt røg, der blev lukket ud deromme af alle de enormt mange skorstene som fabrikken dengang havde. Men man var så glade for at få de arbejdspladser herover til Vestjylland, at man tilsidesatte ordentlige krav for miljøets og dermed mennesker og dyr, samt havets/vandets ve og vel! Man stoler på folk som tydeligvis har været og er inhabile til, at agere og være vagthund, overfor sådan en virksomheds overholdelse af miljøregler m.v. Der bør altid være skarpe skel, imellem de der producerer og fremstiller sådanne farlige kemikalier, og så de folkevalgte politikere, som skal varetage befolkningens interesser og overholde myndighedernes krav til produktion, udledning m.v. Men det har der tydeligvis aldrig været noget af overfor Cheminovas gøren og laden, der har heller ikke været vilje eller mod til, at træde i karakter og vægte miljøet og alt levende, frem for arbejdspladser eller magt og status.

  4. Stig Conrad

    Jeg spørger bare: “Har vi danskere brug for Cheminova ?”
    Hvad skal der til for at lukke firmaet ned og rydde op ?

  5. John Hansen

    Når jeg ser på tallet ved Thorsminde/ Nissum fjord, så er tallet 13 er det rigtigt eller mangler der et komma som i 1,3. Endvidere findes høje tal på Sjællandssiden af Storebælt,samt ved Vordingborg kommune og ved Nakskov fjord på Lolland, hvorfor det?

  6. Pingback: ”Må man godt slå en befolkningsgruppe ihjel – for at beskytte (sig selv), de ansvarlige og en kemifabrik?” | Gylle.dk

  7. Pingback: Miljøstyrelsen aner ikke, hvad der produceres af sprøjtegifte inde på Cheminova | Gylle.dk

Skriv en kommentar