Kristian Sloth

Da Martin Merrild skød sig selv i foden

Minkavler Martin Merrild havde forventet et helt andet resultat, da han på vegne af Landbrug & Fødevarer bestilte WRI-rapporten. Foto: L&F

Kan man købe sig til et image som verdens mest klimaeffektive landbrug?  Næppe, men det troede lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer og satte 200.000 kr. på højkant for at få videnskabens blå stempel for påstanden om at ”dansk svinekød er verdens mest klimavenlige”.

Men lobbyisterne fik en lang næse.

Da den bestilte rapport fra det anerkendte World Resources Institute udkom i maj 2020, dokumenterede den, at dansk landbrug ikke er mere klimavenligt end landbruget i andre sammenlignelige lande, og placeringen i den høje ende skyldtes ovenikøbet et teknisk kneb.

I analysen udelades klimaeffekten af den årlige produktion af 15 mio. småsvin, fordi de ”forsvinder” ud af landet som eksport. Regner man dem med, så ryger dansk landbrug ned i det dårlige selskab på klimaskalaen. Det fremgik dog ikke af rapporten, men blev afsløret af Greenpeace Danmarks landbrugsfaglige medarbejder.

”Medregnes klimabelastningen fra de 15 millioner smågrise, ligger Danmark pludselig ikke i toppen men i bunden, når det gælder svineproduktionens klimabelastning per kilo produceret kød.”

Landbrugspolitisk rådgiver Kristian Sloth, Greenpeace

Og som om dette ikke var nedtur nok, så forkastede den videnskabelige rapport lobbyisternes mest magtfulde argument for at opretholde den ekstremt store kødindustri i Danmark. Videnskaben hos WRI kunne ikke bekræfte, at den danske kødproduktion vil flytte til lande med ringere klimaeffektivitet, hvis der stilles nye krav til danske landmænd.

Den landbrugspolitiske rådgiver Kristian Sloth fra Greenpeace slog benene væk under skønmaleriet fra Landbrug & Fødevarer, da han påviste, at WRI-rapporten havde “glemt” klimaeffekten af de 15 mio. småsvin, der eksporteres hvert år. Foto: Greenpeace

Skuffelsen var til at tage og føle på i landbrugets hovedkvarter på Axelborg i hjertet af København. Men da chokket har fortaget sig, besluttede man at negligere den videnskabelige rapports tørre fakta til trods for at man selv havde både bestilt og betalt til den.

Allerede den 7. juni 2020 fastslog Danish Crowns topchef Jais Valeur, at “de danske grise er de mest klimavenlige grise i verden”. Da den dominerende virksomhed i Landbrug & Fødevarer er Danish Crown med en årsomsætning på 56 mia. kr., så er der stor vægt bag Valeurs ord, uanset om han taler sandt. Formanden for Landbrug & Fødevarer, minkavler Martin Merrild, havde forventet en klar topplacering til dansk landbrug, så han fejede rapporten af bordet med en sur bemærkning: “Jeg kan bare konstatere, at de andre lande også kan læse og skrive, og at viden spredes hurtigt”.

Dansk landbrug mod resten af verden

Niels Peter Nørring, L&F

Da Landbrug & Fødevarer i august 2017 hyrede World Resources Institute (WRI) til at gennemføre en analyse, hvor dansk landbrug skulle benchmarkes mod andre regioner og specifikke lande, blev der ikke lagt skjul på, at man forventede at få dansk landbrug udnævnt til et af de mest klimaeffektive i verden.

WRI skulle ”klima-benchmarke dansk landbrug mod resten af verden”, og der ville så være ”godt belæg for at hævde, at dansk landbrug er blandt de meste klimaeffektive i verden, når man ser på udviklingen i ressourceudnyttelsen og vurderinger fra anerkendte forskere”. Det skrev landbrugsavisen dengang med klimadirektør Niels Peter Nørring, Landbrug & Fødevarer, som kilde og ordregiver.

I dag ligger den videnskabelige rapport på bordet, men den leverede ikke det forventede resultat.

For det første blev det aldrig til den store globale analyse. Af verdens 195 lande omfatter rapporten kun 13 lande fortrinsvis i Europa, og blandt dem ligger dansk landbrug ikke i spidsen men blot på højde med lande som Holland, Tyskland, USA, Storbritannien, Polen, Frankrig og Sverige. Imidlertid skyldes det udelukkende, at rapportens forfattere ikke medregner klimabelastningen fra de 15 mio. småsvin, der opdrættes til eksport. Det påpegede Greenpeace i en kommentar i Politiken den 21. juni 2020.

“Dansk svinekød og mælk kan ikke meningsfuldt siges at være bedre i forhold til drivhusgasudslip end andre landes. Danmark kan derfor ikke hvile på laurbærrene

Tim Searchinger, forsker ved Princeton University, og seniorforsker, World Resources Institute

Læser man lidt dybere i rapporten fra WRI, fremgår det nemlig ifølge Greenpeace, at klimaaftrykket fra de cirka 15 millioner småsvin, som Danmark hvert år eksporterer til lande som Polen, Tyskland og Italien, ikke er indregnet i klimabelastningen fra danske grise. WRI skriver dog, at hvis belastningen fra disse smågrise havde været indregnet, så ville klimabelastningen fra et kilo dansk svinekød ikke være 10,8 kg CO2-ækv pr. kg svinekød men 25 procent mere – nemlig 13,5 kg CO2-ækv pr. kg svinekød.

Medregnes klimabelastningen fra de 15 millioner smågrise, ligger Danmark pludselig ikke i toppen men i bunden, når det gælder svineproduktionens klimabelastning per kilo produceret kød.

Så når landbrugets top bruger WRI-rapporten til at udråbe dansk svineproduktion til verdens mest klimavenlige, er det en grov fordrejning af virkeligheden.

Dagligt ruller der tusinder af småsvin over grænsen fra Danmark til lande som Polen og Tyskland, men klimaeffekten regnes ikke med i WRI-rapporten. Privatfoto

Ingen udflytning af arbejdspladser

Hvad angår risikoen for øgede klimaproblemer ved en teoretisk udflytning (lækageraten, red.) af animalsk produktion fra Danmark udtaler den danske tænketank Concito:

“Der er ikke de store globale klimagevinster ved at have en særligt stor animalsk produktion i Danmark sammenlignet med eksempelvis Tyskland, Holland, Sverige eller USA – især ikke inden for produktionen af svinekød, hvor også lande som Polen og Frankrig udmærker sig. Således er der ikke en forøget risiko for stigende globale udledninger, hvis noget af den animalske produktion skiftede mellem disse lande.”

Efterfølgende har økonomiprofessor og medlem af det økonomiske råd Lars Gårn Hansen også fastslået, at ”en høj lækagerate er ikke et tungtvejende argument for at udskyde klimatiltag i landbruget, selvom man umiddelbart skulle tro det. Det skyldes en række sidegevinster ved regulering som eksempelvis reduceret udledning af kvælstof og ammoniak. Derfor vil de første mange klimatiltag i landbruget faktisk give samfundsøkonomisk overskud.”

Hvem skrev rapporten?

Rapporten er udarbejdet af WRI, der er en global non-profit tænketank med hovedkvarter i Washington D.C. Det er den største af sin slags på området med en årsomsætning på  881,5 mio. danske kroner – finansieres af regeringer, fonde og enkeltpersoner. For eksempel støtter det danske udenrigsministerium med en årlig sum (2018-2022) på 15 mio. danske kroner.

Timothy Searchinger, WRI

I det lys syner de 200.000 kr. fra Landbrug & Fødevarer ikke af alverden, men alligevel var betalingen omgærdet med hemmelighed. Redaktionen spurgte tidligt L&F-pressechef Morten Nielsen om beløbets størrelse, men efter en rykker meddelte han, at det ønskede man ikke at oplyse. Derimod var der ingen problemer med at få den banale oplysning fra WRI. Den ledende forfatter på rapporten Timothy Searchinger oplyste velvilligt i en mail, at Landbrug & Fødevarer havde bidraget med 30.000 US, hvilket svarer til 200.000 kr.  Searchinger oplyste videre:

“We tried to do a rigorous calculation and concluded that 28% of the cost of the paper was covered by LF.  That mainly supported the time of a research assistant at WRI, the actual publication costs (lay-out, proofreader), and a small share of my time through WRI. The lead author, Stefan Wirsenius, and the other authors, Patrice Dumas and Tim Beringer, were not paid by WRI (and therefore were not reimbursed in any way by LF) and their time was covered by their host research institutions, as was most of mine between Princeton and WRI.”

Lunde Larsen har bidraget

Esben Lunde Larsen fra sin ministerperiode. Foto: Wikipedia/USDAby Bob Nichols

Overraskende nok fremgår det af rapportens side 32, at der blandt de seks WRI-ansatte, der har kvalitetssikret rapporten, fremstår en ”Esben Larsen”. Det er den tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), der afløste den skandaleramte Venstre-minister Eva Kjer Hansen i februar 2016, men selv måtte forlade ministerposten den 2. maj 2018 efter en stribe uregelmæssigheder i hans ministerperiode.

Lunde Larsen forlod ikke bare sin ministerpost i utide, men også dansk politik. Af udokumenterede årsager lykkedes det ham at få en stilling hos World Resources Institute, hvor han rådgiver om fødevarer, skovbrug og vand. Uddannelsesmæssigt befinder han sig dog ganske langt fra disse emner, da han er uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og med en erhvervs-ph.d. fra samme universitet og Grundvigsk Forum. Regulær erhvervserfaring har han kun fra sin tid som politisk medarbejder hos Venstres folketingsgruppe på Christiansborg (2001-2007) og som efterskolelærer på Sædding Efterskole (1998-1999).

Det bratte skifte fra ministerpost og dansk politik til en fremtrædende stilling hos WRI i 2018 falder sammen med en markant forøgelse af den daværende Venstre-regerings økonomisk bidrag til WRI. Ifølge en aktindsigt hos Udenrigsministeriet skete der samme år mere end en fordobling af det danske bidrag fra 10 mio. til 26 mio. med en stigning fra 7,5 mio. til 15 mio. til rene driftsudgifter, hvilket bl.a. omfatter lønudgifter.

Her er dokumentationen for den daværende Venstre-regerings forhøjede bidrag til WRI i sammenfald med ansættelsen af Esben Lunde Larsen.

Rådgiver Paven

Det fremgår ikke af rapporten, hvorfor Lunde Larsen anses for kvalificeret til at vurdere en klimarapport. Derimod virker det mere indlysende, at Larsen med sin teologiske baggrund er udset til at rådgive selveste Paven i Rom. Det fremgår af Lunde Larsens profil på det sociale medie LinkedIn, hvor han skriver, at han er en del af Pavens Covid-19 Kommission.

“Med mine dygtige kolleger hos WRI har vi leveret forskningsbaseret rådgivning om vand, bæredygtige fødevarer, skov osv. – løsninger, der kan inspirere Den Hellige Stol og Hans Hellighed, Paven, til at accelerere handling taget af kirken og verden. Det er nemlig vigtigt, at de mange hjælpepakker, som forskellige regeringer sender ud, bliver brugt på bæredygtige løsninger, og at man hører pavens mening om dette,” skriver Esben Lunde Larsen.

WRI-rapporten har titlen ”Comparing the Life Cycle Greenhouse Gas Emissions of Dairy and Pork Systems Across Countries Using Land-Use Carbon Opportunity Costs” og er publiceret I maj 2020. Kan læses her.

Vil Folketingets flertal hjælpe de gylleplagede familier – eller svinebaronerne?

Værsgo – familierne på landet vil ikke have flere svin som naboer. Fra demonstration mod den forrige regerings svinevenlige politik i august 2018. Foto: Greenpeace

Ny, spændende udvikling i sagen om de mange bekymrede naboer til Danmarks cirka 3000  svinefabrikker, der producerer godt 32 millioner svin årligt 

Pressemeddelelse fra Greenpeace 1. maj 2020

Den foregående regering samt S og R stemte i 2017 for en ændring af Husdyrbrugloven, så kommunerne blev frataget retten til – ud fra lokale forhold – at afslå ansøgninger om udvidelse af svinefabrikker, hvis de generelle krav om for eksempel udledning af ammoniak og afstand til naboer er overholdt. Nu foreslår Enhedslisten at give kommunerne retten tilbage. På tirsdag 5. maj førstebehandler Folketinget det forslag. 

Enhedslistens beslutningsforslag, som indtil videre ser ud til at få opbakning fra alle støttepartier: https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/B113/som_fremsat.htm

Opmærksomheden omkring svinefabrikker er vokset, efter Greenpeace i oktober 2019 udgav dokumentaren “Nabo til en svinefabrik”, der beskriver de mange gener og potentielle sundhedsmæssige risici for tusindvis af danske familier, som er naboer til svinefabrikkerne. Filmen beskriver også kommunernes tab af retten til at sige nej til svinefabrikker som følge af Landbrugspakken.

Siden loven trådte i kraft har kommunerne Esbjerg, Holbæk, Skanderborg og Middelfart uafhængigt af hinanden sendt breve til blandt andre miljøminister, Lea Wermelin (S). Kommunerne beder om hjælp til at gøre noget ved husdyrbrugloven:
https://www.kommunen.dk/artikel/svinefarme-tryner-kommuner-fire-har-sendt-breve-til-ministre

Læs resten

Mogens Jensen kamuflerer støtte til flere svin som “grøn klimastøtte”

Fødevareminister Mogens Jensen (S) er parat til at poste millioner af skatteyderkroner i svineindustrien, til trods for at Danmark har den mest ekstreme tæthed af svin i hele verden. Foto: Regeringen

Af Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver, Greenpeace

Intet andet land i verden har så mange svin per indbygger som Danmark, og antallet er stigende. Over 32 millioner svin bliver der produceret om året. Nu poster regeringen 85 millioner skattekroner i nye svinestalde eller nye tilbygninger til eksisterende svinestalde, og det vil efter alt at dømme kun øge antallet af svin.

Kristian Sloth, Greenpeace

Svineavlere kan fra 5. maj søge om støtte til nye svinestalde eller til nye tilbygninger til eksisterende svinestalde. Svineavleren kan få dækket op til 25 procent af udgiften til byggeriet, og regeringen markedsfører støtten som “grøn klimastøtte”.

Men regeringens støtte er ikke grøn men derimod kulsort. Støtten er klimafjendtlig, fordi den kun vil øge antallet af klimabelastende svin i Danmark. Der står udtrykkeligt i betingelserne, at “Projekter vedrørende ombygning eller totalrenovering af eksisterende staldanlæg kan ikke få tilskud i denne ordning”.

I Danmark er der cirka 3.000 svinefabrikker, og mange af dem er ældre og utætte. Der er derfor en væsentlig større klimagevinst ved at investere i at modernisere de gamle utætte stalde fremfor at bygge nye stalde eller tilbygninger, hvor der bliver plads til endnu flere svin.

Hvis regeringen havde betinget sig, at gamle staldanlæg skal nedlægges og fjernes for at få tilskud til opførelse af nye stalde, så havde man med rette kunne kalde ordningen “grøn klimastøtte”.

Men det betinger regeringen sig ikke. Tværtimod afviser regeringen udtrykkeligt i betingelserne at støtte modernisering af de tusindvis af gamle svinefabrikker, hvorfra klimagasserne metan og lattergas hvert eneste sekund strømmer ud.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.