AndersRhodLarsen
Fagchef Anders Rhod Larsen, SSI.

Gylle.dk har opfordret Statens Serum Institut til at fremsende en duplik til artiklen “Hvem har knækket MRSA-kursen?”. Artiklen fremlægger en stribe påstande om SSI, den tidligere ansvarlige overlæge Robert L. Skov og fagchef Anders Rhod Larsen. Her bringer vi det kortfattede svar fra statsinstitutionen.

“Den måde vi opgør MRSA på er internationalt anerkendt og følger samme metode som for andre kroniske sygdomme fx HIV og hepatitis B – hvor incidensen (antal nye tilfælde) ikke afspejler prævalensen (den samlede population af smittede).

Alle opgørelsesmåder har begrænsninger og vi har derfor gentagne gange gjort opmærksom på at den faldende incidens af CC398 ikke kan tages som udtryk for faldende prævalens, herunder både i det enkelte EPINYT og i MRSA ekspertrapporten.

Overvågningen giver derimod et reelt billede af udviklingen når man ser på incidensen hos personer, der ikke har direkte kontakt til husdyr, da denne population ikke er begrænset. Tallene fra 2015 viser, at der trods den formodede stigning i prævalens ikke er stigning i incidensen blandt personer uden kontakt til husdyr.

Sluttelig vil vi gøre opmærksom på at der netop er publiceret en prævalens undersøgelse fra Sygehus Sønderjylland (Dan Med J 2016;63(2):A5195).”

Med venlig hilsen

Anders Rhod Larsen
Head of Reference Laboratory for Antimicrobial Resistance and Staphylococci, Ph.d
Microbiology and Infection Control
Statens Serum Institut
Artillerivej 5
DK-2300 Copenhagen S

Visited 1 times, 1 visit(s) today

Comments are closed.