DEBAT: Det er fint at skabe mere urørt skov, men vi er fortsat meget langt væk fra målet, når det gælder natur og biodiversitet. Naturen mangler plads, ikke hegn
Af Helle Øelund, Ebbe Kanneworff og Jens Andersen, pensioneret lektor, lektor emeritus og tidligere planchef, 15. december 2020
Forleden blev regeringen og støttepartierne enige om at etablere i alt 15 såkaldte naturnationalparker og lade i alt 75.000 hektar offentligt ejet skov overgå til urørt skov.
Partierne bag initiativet og en række organisationer som eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening stod nærmest i kø for at rose politikerne. Altså en rigtig julehistorie med happy ending, eller hvad?
Kæmpe julegave til naturen: Det er den største sejr for dansk natur i nyere tid
Det er indiskutabelt godt for naturen i statsskovene, at der som følge af mere urørt skov fremover bliver mere fred til, at vilde dyr og planter kan udfolde sig.
Sværere er det at se fordelene for naturen, når vi taler naturnationalparker. For her taler man meget om at introducere de såkaldte store græssere.
Det skal nemlig ske bag hegn – store og kraftige hegn, fordi fokus for politikerne og en række forskere og andre godtfolk er på at indføre dyr som europæisk bison, elg, kronhjort og måske også nogle steder vildsvin. Og dyr som bison eller elg kan vi jo ikke have løbende rundt i marker eller på veje, så derfor hegnet.
”Store dyr bag hegn skal passes, plejes og fodres, hvis det ikke skal ende i dyrplageri, og så begynder det mere og mere at minde om en dyrepark og mindre og mindre om natur”
Argumentet er, at de store græssere gennem effektiv nedgræsning og anden påvirkning af skovvegetationen vil være de “ingeniører”, der sikrer en meget højere biodiversitet.
Problemet med denne tankegang er bare, at der ikke er tilstrækkelig videnskabelig evidens for, at det vil komme til at virke.
Fra naturnationalpark til dyrepark
Det, som man til gengæld ved, er, at hvis man først lader natur være natur, så skal de forskellige dyr og planter nok etablere sig.
Men det er jo unægtelig svært her i landet, hvor omkring 60 procent af arealet optages af landbruget – hertil kommer byer, veje og så videre.
På store dele af landbrugsarealerne sprøjtes, gødskes, pløjes, harves og hegnes der på livet løs, så vi igennem en lang årrække har set en stadig forværring af forholdene for de dyr og planter, der naturligt er hjemmehørende i det åbne land.
Sjovt nok er dyr som bison og kronhjort oprindeligt slettedyr. Skovene er imidlertid ofte det eneste tilbageværende skjulested for mange af det åbne lands dyre- og plantearter.
Blandt forskere inden for biodiversitet og også i EU-sammenhæng er der enighed om, at de primære årsager til og udfordringer ved at standse den foruroligende negative udvikling i biodiversiteten er mangel på plads til naturen.
To nye naturparker får hård kritik fra fagfolk, men ros fra naturvenner
Risikerer at minde om en dyrepark
Tilhængere af konceptet naturnationalparker slår til lyd for, at det letteste er at sikre bedre biodiversitet på de offentligt ejede arealer, fordi det traditionen tro er svært at have med landbruget at gøre.
Og det er så præcis det, som regeringen sammen med sine støttepartier har gjort. Det handler om måske to procent af landets areal, hvoraf en del af arealerne skal rumme de kommende naturnationalparker og altså derfor indhegnes, så dyrs naturlige mobilitet og befolkningens anvendelse begrænses.
Og i de nationalparker, som udgøres af skov som eksempelvis 1100 hektar i Gribskov i Nordsjælland, vil man så på ingeniøragtig vis skabe åbne arealer ved at fælde træer, fordi vi for længst gennem opdyrkning har ødelagt den naturlige overgang mellem det åbne land og skoven, som rummer potentialet for stor biodiversitet.
“Ikke desto mindre har staten de seneste 30 år i stigende omfang drevet skovene på en måde, så biodiversiteten viser klar fremgang her, mens det fortsat går den helt forkerte vej i de områder, som landbruget forvalter”
Store dyr bag hegn skal passes, plejes og fodres, hvis det ikke skal ende i dyrplageri, og så begynder det mere og mere at minde om en dyrepark og mindre og mindre om natur.
Danmark skraber bunden
Det Europæiske Miljøagentur (EEA) har i en for nyligt udsendt rapport peget på, at Danmark er blandt bundskraberne i disciplinen god natur.
Rasmus Ejrnæs, seniorforsker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, har i forbindelse med udsendelsen af denne rapport udtalt: “Danmark er en bundskraber. Det skyldes især, at vi har et land, der er nemt at pløje. Vi har en mentalitet, hvor alting skal nyttiggøres. Den plads, der kunne være gået til vild natur, bruges i stedet til landbrug, skovbrug og fiskeri”.
I rapporten fra EU lægges der op til, at medlemslandene bør beskytte 30 procent af deres naturareal til lands og til vands, hvoraf ti procent bør være strengt beskyttet.
Og i det lys kan enhver vel se, at vi er endog meget langt fra målet, og at der måske slet ikke er så stor grund til at juble over naturnationalparkerne. Husk på, at statsskovene allerede rummer natur, selv om det selvsagt kan blive bedre gennem urørt skov.
Men ikke desto mindre har staten de seneste 30 år i stigende omfang drevet skovene på en måde, så biodiversiteten viser klar fremgang her, mens det fortsat går den helt forkerte vej i de områder, som landbruget forvalter.
Myten om de ”store græssere” og deres mirakuløse evner skydes ned af palæoøkologien
Løsningen ligger lige for
Med andre ord – naturen mangler plads og ikke hegn.
Løsningen ligger lige for. Kære politikere – sørg nu for i de kommende forhandlinger i relation til klimamålene at sikre, at vi reelt får udtaget store områder til naturen.
Indtil videre er der kun kommet en ordning, som i bedste fald, og hvis alle pengene sikres, betyder udtag af 15.000 hektar lavbundjord fra landbruget.
Der er vel at mærke tale om en frivillig ordning, og i bedste fald skal vi helt frem til 2030, før dette mål (måske) er nået. Det er bedre end ingenting, men tæt på.
Det bemærkes, at Klimarådet har peget på, at udtagning af lavbundsjord fra landbruget er et meget omkostningseffektivt tiltag, som landbruget altså kan drage nytte af.
Danmarks Naturfredningsforening og landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer har i 2019 indgået en aftale om udtagning af op til 100.00 hektar.
Venstre peger på behovet
Der er for nyligt fremsat forslag fra forskere fra Aarhus Universitet om udtag af 500.000 hektar til natur, og der har i medierne været fremført forslag om udtag af måske 200.000 hektar til etablering af såkaldte grundvandsparker med henblik på at sikre både natur, grundvand og vores drikkevand. Selv “landbrugspartiet” Venstre har for nyligt peget på behovet for at udtage langt større landbrugsarealer.
Det er fint at skabe mere offentlig urørt skov, men ikke at indhegne den i naturnationalparker/dyreparker, og der er både fornuft og behov for at skabe meget mere natur – ved ikke bare at udtage landbrugsjord, men så sandelig også sikre, at denne udtagning foregår på en måde, så det både kommer vores biodiversitet, vores nuværende fragmenterede naturområder og det truede grundvand og drikkevand til gode.
Dette indlæg har tidligere været bragt på Altinget. dk
Bannerfoto: Hristina Satalova/Unsplash
Et oplagt sted at starte, hvor de lavthængende frugter nærmest drypper ned fra træerne ;o), er alle boligområder, alle offentlige grønne arealer, arealer ved statslige institutioner / skoler / etc, alle boligselskabers grønne arealer, alle levende hegn i landet (der jo er indbyrdes forbundet som et grønt net landet over, men plejes af forskellige ‘systemer’) og masser af information til alle haveejere.
Nul sprøjtning i haver, nul granitskærver i forhaver, lang mindre terrasser og fliser, meget mere mangfoldighed og væk med det meste græs.
Landets mange grønne arealer ‘plejes’ frit efter nogle gartneres ‘forgodtforbindende’ og så billigt, effektivt som muligt, UDEN regler, der sikrer hensynet til naturen står øverst.
Regler, der let kunne sikre biodiversiteten opprioriteres og naturen får meget mere plads.
Pingback: Mere vild natur eller mere Rune Engelbreth? | Gylle.dk
Pingback: ”Ulvekobbel”, ”gyllesump” og ”holocaust for heste” er ord som kendetegner NNP-debatten | Gylle.dk