
… og det er slet ikke naturens gang, tværtimod
Mange landmænd har atter været ude med sprøjtebommene på høstens efterladte stubmarker. I sprøjten er der glyphosat, aktivstoffet i Round-Up, der nedvisner arealerne og efterlader dem giftigt fosforgule og døde. Hvad der måtte være af naturligt forekommende plantevækst har fået én på kassen.
Den gammelkendte høstsangs gode og rimelige princip om, at ”rev vi marken let, det er gammel ret/fuglen og den fattige skal også være mæt” er noget, som det industrielle landbrug og dets uhellige alliance med de agrokemiske giganter rent ud sagt skider hul i, til fordel for måske en procent mere i udbytte ved næste års produktion. Fugle og alt andet liv kan bare pakke sig.
Med de store regnmængder, der er blevet normen i vinterhalvåret finder den miljøfremmede kemi hurtigt vej ned gennem jordlagene, gennem drænene til vores vandløb eller videre ned mod vores grundvandsressourcer.
Og ja – glyphosat ER konstateret i grundvandet og endda over grænseværdien. Det påviste Aarhus Universitet allerede i 2020, men landmændene sprøjter bare videre med det stads. Og Miljøstyrelsen? De vender bare det blinde øje til.
De døde marker er selve sindbilledet på et dansk landbrug, som er på stadig større kollisionskurs med sit eget – og vores alles naturgrundlag, og som spiller højt spil med samfundets ”license to produce”.
Efterhånden er det et stort flertal af befolkningen, der er stærkt utilfreds med, at resterne af den danske natur bliver holdt som gidsel af et erhverv, som har tiltaget sig retten til at råde over mere end halvdelen af det danske land, uanset hvad Den Grønne Trepart måtte formå at forbedre ad åre.
Foruroligende nok synes Miljøstyrelsen ikke at være på miljøets side, endsige på befolkningens. Skandalen med de PFAS-forurenende sprøjtegifte afslører styrelsen som medvidende i flere år uden at gribe ind. Vi skal først se, hvor slemt det er, forsvarer de sig – og blæser højt og flot på forsigtighedsprincippet, der eller har været lov i EU siden 2006.
Hvor længe kan dette misregimente, som gerne forsvares med bl.a. den private ejendomsret mon blive ved? Den vilde fauna, svampelivet og floraen udgør en umistelig naturkapital, som tilhører os alle. Den bør også have sit eksistensgrundlag spredt ud over det danske agerland, til glæde og opbyggelse for de mange. Naturen skal ikke kun overleve i de private fondes reservater (hjerteligt tak for dem!) og i de kommende naturnationalparker.
Denne giftiggule farve bør give dig voldsom kvalme – du ser det overalt som et tegn på at der brugt glyphosat = Roundup = bredsprektret antibiotikum på marken. Roundup slår som bekendt planter ihjel, fordi planter selv skal lave de 20 aminosyrer, der indgår i alle levende organismers protein. Glyfosat hæmmer dannelsen af aminosyrerne Phenylalanin, Tryptophan, og Tyrosin. De to første skal vi som mennesker have tilført med føden “så pyt med dem” og Tyrosin kan vi selv lave ud fra Phenylalanin. Vi skal jo ikke leve af det giftiggule nedvisnede halm. Men under normale omstændigheder starter mikroorganismer i jorden med at blive lokket til planterne fordi der i kort udsendes lidt glukose fra de spæde planters rodspidser, der bliver hurtigt “lukket” for sukkerkilden og herefter vil mikroorganismerne begynde at nedbryde de mere tungtnedbrydelige organiske stof til f.eks. aminosyrer, som de skal bruge til egen proteinproduktion – men vil de ikke komme til at mangle nogle aminosyrer ???
Din handling kan være kun at spise/bruge ØKOLOGISKE varer, ikke nødvendigvis for din egen skyld, men for den natur, der ligner dig meget mere end man lige skulle tro!
Og da vi ligner hinanden så rammer giftstoffer/pesticider også mennesker, med en række store sygdomme hvor også pesticider er under mistanke.
Så trist trist et syn – giftgule marker – det er storslem her på Mors
Selv omkring de små gårde er det gult (måske står de tomme?)
Et relevant citat fra Albert Einstein: “Der findes to ting som er uendelige: Universet og den menneskelige dumhed. Og når det gælder universet er jeg endda ikke helt sikker”
Tak til gylle.dk for vedvarende at sætte lys på de mangle dunkle og uoplyste sager indenfor landbruget m.m.
Med et håb om et markant gennembrud i 2025…………………………….⚡️💥⚡️⚡️⚡️
GODT NYTÅR!!!