Nu skal de agroproducenter, der truer vores drikkevand, forgyldes af skatteborgerne

Miljøminister: Stop for brug af sprøjtemidler ved drikkevandsboringer – men borgerne kommer til at betale millioner til forurenerne i landbruget

Redaktionen mener

“Det er kun rimeligt, at vi kompenserer lodsejere med arealer, der viser sig at ligge i et boringsnært beskyttelsesområde, hvor der indføres sprøjtestop.  Jeg er derfor glad for, at vi har fundet en model, der giver de berørte lodsejere sikkerhed for en korrekt kompensation”, siger fødevareminister og gårdejer Jacob Jensen (V).

Ikke et ord om rent vand til fremtidens danskere eller en stilfærdig opfordring til at bidrage frivilligt og uden betaling til samfundets kamp mod forureningen, men blot disse lakoniske ord: “Vi har fundet en model, der giver de berørte lodsejere sikkerhed for en korrekt kompensation”. Med udtrykket “de berørte lodsejere” menes i virkeligheden, de forurenende landmænd, der har sat samfundet kniven for struben ved at tilkendegive, at de agter at giftsprøjte grundvandet, indtil de får en passende løsesum.

Eller med andre ord – forureneren kræver løsepenge for at holde op med at ødelægge fællesskabets vandforsyning.

Et andet brud med den normale sprogbrug omkring rent drikkevand lægger miljøminister Magnus Heunicke ryg til, når han skriver: “Fund af pesticidrester i drikkevandsboringerne, selv over kvalitetskravene, betyder ikke nødvendigvis, at kvalitetskravet for drikkevand overskrides.”

Denne sætning – eller dette dogme – vil gøre det muligt for mange kommuner at udlade at gribe ind. Ved at acceptere at borgerne skal drikke vand med rester af sprøjtegifte, gør regeringen hele processen med at beskytte drikkevandsboringerne til noget, der kun kan udvikle sig til en farce.

Eller med andre ord – hvis landmændene og deres venner har flertal i kommunalbestyrelsen, vil det være en smal sag at undlade indgreb mod kemilandmændene ved at fifle med “kvalitetskravene”. Rent vand er ikke længere rent, og netop dette dogme vil mudre den politiske proces i mange kommuner, og årene vil bare gå uden indgreb, indtil det vil være håbløst for sent at redde det rene vand.

Her kommer så den officielle pressemeddelelse fra den 6. juni 2023, som miljøminister Magnus Heunicke har lagt navn til:

Områderne omkring vores sårbare drikkevandsboringer skal være sprøjtefrie, lyder det fra miljøministeren. Derfor vil et lovkrav nu pålægge kommunerne at skride ind og forbyde brug af sprøjtemidler ved drikkevandsboringerne, hvis der er risiko for forurening, og det ikke er lykkedes at få en frivillig aftale med lodsejer.

For første gang nogensinde bliver det ved lov forbudt at bruge sprøjtemidler omkring danske drikkevandsboringer, hvor der er risiko for, at sprøjtemidlerne nedsiver. Regeringen er nu klar med den akutplan, der – som lovet i regeringsgrundlaget – skal beskytte de danske drikkevandsboringer og samtidig kompensere de berørte lodsejere.

Miljøminister Magnus Heunicke vil forpligte kommunerne til at lave forbud mod at bruge sprøjtemidler i områder omkring landets tusindvis af drikkevandsboringer, hvis der er risiko for forurening, og hvis vandforsyningerne ikke kan nå til enighed med lodsejerne om at stoppe med at sprøjte. Akutplanen er målrettet de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder – også kaldet BNBO – der er områderne omkring drikkevandsboringerne.

I 2021 blev der konstateret rester fra sprøjtemidler eller nedbrydningsprodukter i ca. 50 pct. af de undersøgte drikkevandsboringer.  I ca. 13 pct. var koncentrationerne over kravværdien for drikkevand.

– Vi skal beskytte vores drikkevand, så vores børn og børnebørn også i fremtiden kan nyde rent vand direkte fra vandhanen. Derfor vil vi fremlægge lovforslag om påbud om stop for sprøjtning de steder nær drikkevandsboringerne, hvor der er risiko for at sprøjtemidlerne ryger ned i vores grundvand, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Beslutningen kommer efter at en evaluering fra 2022, har vist, at det kun er lykkedes at beskytte fem procent af de boringsnære beskyttelsesområder mod sprøjtemidler fra landbruget gennem frivillige aftaler. Der har dog siden denne evaluering blev foretaget været fremgang, og de seneste tal viser, at ni procent af de boringsnære beskyttelsesområder, der har behov for beskyttelse, er beskyttet.

I 2019 blev et bredt flertal i Folketinget enige om en aftale om, at vandværkerne med hjælp fra kommunerne skulle indgå frivillige aftaler med landmænd om at stoppe med at bruge sprøjtemidler i områder tæt på drikkevandsboringer inden udgangen af 2022.

– Det er gået alt for langsomt med at beskytte områderne omkring vores drikkevandsboringer via frivillige aftaler mellem vandværkerne, med hjælp fra kommunerne, og lodsejere. Det bliver et lovkrav, at kommunerne skal forbyde sprøjtningen ved drikkevandsboringerne, hvis ikke det er lykkedes at indgå en frivillig aftale, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Han påpeger, at løsningen med et kommunalt påbud er et ønske fra både landbruget og vandværkerne, der leverer vand til danskerne.

– Det har vi i regeringen lyttet til, siger ministeren.

Lodsejere kompenseres

Lodsejere, der ophører med at anvende sprøjtemidler i BNBO, vil blive kompenseret for tabt indtjening. Størrelsen af kompensationen vil indgå i de frivillige aftaler mellem lodsejere og vandforsyningen. I forbindelse med et påbud vil lodsejeren få mulighed for at få vurderet erstatningen af taksationsmyndighederne på ekspropriationslignende vilkår.

– Det er kun rimeligt, at vi kompenserer lodsejere med arealer, der viser sig at ligge i et boringsnært beskyttelsesområde, hvor der indføres sprøjtestop.  Jeg er derfor glad for, at vi har fundet en model, der giver de berørte lodsejere sikkerhed for en korrekt kompensation, siger fødevareminister Jacob Jensen.

Redaktionel kommentar: Meget tyder på, at frygten for de mere rabiate landbrugsaktivister har fået politikerne til at aflyse “forureneren-betaler”-princippet og i stedet åbne en gavebod med millioner af kroner til de kemilandmænd, der engang i fremtiden tvinges til at ophøre med at forurene drikkevandet:

Sprøjtegifte fra landbruget har aldrig lukket en eneste drikkevandsboring, påstår landbrugsaktivister

Målrettet hjælp til kommunerne, der halter mest bagefter

Det kræver en lovændring at forpligte kommunerne til at lave forbud. Lovforslaget vil blive fremsat i næste Folketingssamling, og kan træde i kraft i midten af 2024. Indtil da, skal indsatsen med at indgå frivillige aftaler fortsætte. For at sætte den indsats op i gear, vil Miljøstyrelsen etablere en digital platform på styrelsens hjemmeside, hvor der løbende føres en status over beskyttelsen af boringsnære beskyttelsesområder i alle landets kommuner. På baggrund af denne status målretter Miljøstyrelsen sin vejledning og opfølgning til de kommuner, der er længst fra mål med beskyttelsen af BNBO, med henblik på at sikre, at der også er fremskridt i disse kommuner.

– Evalueringen viser, at det har været en vanskelig opgave for kommunerne og vandværker at indgå frivillige aftaler, der beskytter drikkevandsboringerne mod sprøjtemidler. Nu målretter vi hjælpen fra myndighederne til de kommuner, der har sværest ved at løfte opgaven. Det vil være en fordel for både vandværker, lodsejere og kommuner, at aftalerne indgås frivilligt, så vi undgår, at kommunerne skal skride ind med forbud, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Kravet om kommunale forbud vil træde i kraft i midten af 2024.

Kortlægning sættes i gang

Udover akutplanen sætter miljøminister Magnus Heunicke gang i en kortlægning af Danmarks grundvand. Kortlægningen skal udpege, hvor vores drikkevand er truet af forurening, og hvor der er behov for en ekstra indsats for at beskytte det. Kortlægningen begynder med et pilotprojekt på Fyn, og erfaringerne herfra skal bruges, når kortlægningen trinvist opskaleres og udrulles til hele landet fra næste år.

Beskyt det usynlige guld: vores drikkevand

Fakta:

• I 2022 blev der udpeget 5.607 boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Kommunerne har vurderet en risiko for forurening i cirka halvdelen af dem.
• I 2021 blev der konstateret rester fra pesticider eller nedbrydningsprodukter i ca. 50 pct. af de undersøgte drikkevandsboringer i vandværkernes obligatoriske boringskontrol.  I ca. 13 pct. var koncentrationerne over kravværdien for drikkevand. Kravværdien er for mange stoffer fastlagt 100-1.000 gange lavere, end det niveau, der vurderes sundhedsskadeligt.
• Fund af pesticidrester i drikkevandsboringerne, selv over kvalitetskravene, betyder ikke nødvendigvis, at kvalitetskravet for drikkevand overskrides.
• Et forbud betyder, at det bliver lovpligtigt for kommunerne at give et påbud om at stoppe med at bruge sprøjtemidler, hvis der er risiko for forurening.
• Derudover skal Danmarks grundvand kortlægges. Det begynder med et pilotprojekt på Fyn og de fynske øer. Erfaringerne fra pilotprojektet skal bruges, når den landsdækkende kortlægning går i gang i 2024.
• Både akutplanen for BNBO’erne og kortlægningen er en del af regeringsgrundlaget.
• Status for alle BNBO er offentlig tilgængelig på Danmarks Arealinformation i lagkataloget under ”Status på BNBO”. https://arealinformation.miljoeportal.dk/

*Opdateret d. 7/6 af Miljøministeriet med præcisering af, at der er tale om frivillige aftaler mellem vandværker, med hjælp fra kommuner, og lodsejere. I tidligere citat fremgik, at det var aftaler mellem kommuner og lodsejere.

Bannerbillede: Det rene vand er ingen selvfølge længere. Foto: DANVA